Rekordmangeljordemødre: Presset på hovedstadens fødegange vokser trods massivt fokus

Fødende kvinder bliver stadig omvisiteret under fødslen på grund af pladsmangel, og hospitaler har rekordmangel på jordemødre, viser nye tal.

Ditte Emilie Bargsteen er jordemoder på Herlev hospital og har mærket den massive travlhed i løbet af sommeren. (Foto: (Privat foto) © (c) DR)

Jordemoder Ditte Emilie Bargsteen går ofte frustreret hjem fra sit arbejde som jordemoder på Herlev Hospital.

Arbejdspresset på afdelingen kan nemlig i perioder være så højt, at hun må prioritere mellem to gravide kvinder, der begge har akut brug for hjælp.

- Så skal jeg stå og vælge, hvem der er vigtigst. Det dilemma, at jeg ikke kan sende nogen ind til den anden, fordi alle mine kollegaer har lige så travlt som mig. Det er et kæmpe pres, når det handler om liv, siger Ditte Emilie Bargsteen.

Hun arbejder til dagligt på svangre-barselsgangen, hvor de syge gravide er indlagt, og hvor der efterhånden er lige så travlt som på fødegangen, fortæller hun.

Hun understreger, at i de allermest akutte situationer vil der altid være hjælp til kvinderne. Men travlheden er stor, og det påvirker jordemødrene.

- Jeg har tit haft vagter, hvor jeg møder ind og overtager fra en, der har holdt ud og holdt facaden. Men når de så har fri, så er de helt brugt, og flere lader tårerne falde. Det er folk, der græder, er opgivende og begynder at kigge efter nye jobs, fordi arbejdet fylder så meget, siger Ditte Emilie Bargsteen.

At jordemødrene er trætte af arbejdsforholdene på Herlev Hospital - og hovedstadens tre andre store fødselsafdelinger - viser en aktindsigt, DR har modtaget fra Region Hovedstaden.

Her fremgår det, at regionen den 1. juli havde 55 ubesatte jordemoderstillinger.

Det er mere end en fordobling af de 27 ubesatte stillinger, der var i december 2020, da debatten om de travle fødegange for alvor brød ud.

Jordemodermangel presser fødeafdelinger

Jordemødrenes arbejdspres har konsekvenser for de fødende kvinder.

Alene i juli måned blev 26 kvinder under begyndende fødsel eller aktiv fødsel sendt til en anden fødselsafdeling end planlagt på grund af travlhed. Heraf måtte to sendes helt ud af Region Hovedstaden, viser en aktindsigt, DR har modtaget.

Region Hovedstaden har forklaret, at størstedelen af de 26 såkaldte omvisiteringer er sket over telefonen, inden den fødende kvinde er mødt op.

DR har dog i flere tilfælde dokumenteret, hvordan kvinder i fødsel er blevet flyttet, efter de er ankommet til et af Region Hovedstadens hospitaler.

I et tilfælde blev en kvinde eksempelvis sendt med en taxa fra Herlev til Slagelse, selvom fødslen var begyndt.

Omvisiteringer under et fødselsforløb er problematiske, vurderer Mie de Wolf, formand for Dansk Jordemoderfagligt Selskab. Flytningen af de fødende kvinder kan hæmme udskillelsen af ve-hormoner, og det kan få fødslen til at gå i stå eller veerne til at aftage.

- Det er ikke et greb, jordemødre på nogen måde ønsker at tage. Man kan blive nødt til det af nødvendighed, fordi man ikke har ledige hænder. Men under en fødsel er det ikke noget, vi nogensinde ønsker at sige til en kvinde, at hun skal pakke sine ting og tage et andet sted hen, siger Mie de Wolf.

Troen på forandring er væk

Inden sommeren meldte Region Hovedstaden ud, at sommeren ville blive ekstraordinær travl på fødegangene. Den spådom fik de altså ret i.

Regionsrådspolitikerne har ellers vist handling. Allerede i marts afsatte de 24. mio. kr. til fødselsområdet, som skulle ‘imødekomme travlhed og skabe bedre fødselsforløb'.

Nanna Berg Pagh har været jordemoder på Hvidovre hospital i 11 år. Hun er ked af at forlade det job, som hun holder af, men som hun ikke kunne blive i på grund af den massive travlhed. Hun mener, at der skal store forandringer til, hvis fødselsafdelingerne skal lykkes med at få besat de mange ledige stillinger. (Foto: (Privat foto) © (c) DR)

Alligevel har flere jordemødre svært ved at mærke forandringer på fødegangene, og de langvarige problemer har fået flere til at miste håbet og kaste håndklædet i ringen.

En af dem, der har gjort det, er Nanna Pagh, der efter mere end et årti som jordemoder på Hvidovre Hospital har sagt jobbet op for at læse videre.

- Troen på forandring er forsvundet. For den tro har jeg tidligere droppet jul, påske og familiefester for mit arbejde. Men nu kan jeg ikke se den vilje til at forandre tingene, som der er brug for, siger hun.

Fødselsafdelingen på Hvidovre Hospital havde i juli måned 24 ubesatte stillinger. Samme måned var der 17 omvisiteringer under begyndende fødsel fra afdelingen.

Ingen hurtige løsninger

Hos Jordemoderforeningen genkender formand Lis Munk, at de seneste måneder har været meget travle.

- Der er ingen tvivl om, at den her sommer har været benhård for jordemødrene i hovedstaden, og det er jo ikke slut endnu, siger Lis Munk.

Hun mener ikke, at der findes noget quick-fix til fødegangenes problemer.

- Det her kommer til at være et langt sejt træk, og det er rigtig, rigtig trist, fordi der er nogle, der skal være i arbejdet så længe. Men det er ikke noget, der kan løses ”over night”. Det er det ikke, siger Lis Munk.

Ditte Emilie Bargsteen håber også på, at forholdene på fødegange snart bliver forbedret, så hun kan få flere kollegaer. Selvom det er en svær tid, så glæder hun sig over, at hendes afdelingsleder lokalt arbejder hårdt med flere tiltag for at gøre forholdene bedre.

- De prøver at give de nyansatte en rigtig god start ved blandt andet at give dem en mentor og gode introforløb. Det er super nødvendigt, og jeg håber, at de gode tiltag fortsætter, så vi kan komme problemerne til livs, siger Ditte Emilie Bargsteen.

Region H: Vi arbejder på en løsning

Hos Region Hovedstaden har de siden begyndelsen af året arbejdet på at få forholdene på fødselsafdelingerne på rette køl.

Kombinationen af 55 ubesatte jordemoderstillinger i en ferieperiode, hvor mange ansatte er væk, gør det svært at nedbringe travlheden, erkender Anne Jastrup Okkels, formand for den regionale styregruppe for rekruttering og fastholdelse af jordemødre:

- Det er rigtig kedeligt. Det betyder, at det har været en rigtig travl sommer, fordi sommeren er højsæson for fødsler, der er jordemødre på ferie, og så den her akutte mangel på jordemødre, som vi har. Det har selvfølgelig øget presset, siger hun.

Anne Jastrup Okkels er ved siden af formandsposten for den regionale styringsgruppe direktør på Herlev Hospital. (Foto: Gentofte og Herlev Hospitaler © Thomas Hommelgaard)

Anne Jastrup Okkels er ved siden af formandsposten for styregruppen direktør på Herlev Hospital.

Ifølge Anne Jastrup Okkels er en stor del af forklaringen på de mange ubesatte stillinger, at en del af de nyuddannede jordemødre ikke ønsker at søge arbejde i Region Hovedstaden.

- Det bider også sig selv lidt i halen, at jo færre, der ønsker at komme og arbejde, jo sværere er det også at lave et godt tilbud, så vi skal jo have vendt den spiral, siger Anne Jastrup Okkels.

Flere advarsler fra Arbejdstilsynet

Travlhed og stort arbejdspres er dog ikke et nyt fænomen på hovedstadens fødselsafdelinger.

Alene siden 2018 har Herlev Hospital, hvor Anne Jastrup Okkels selv er direktør, fået gentagne advarsler af Arbejdstilsynet om at forbedre jordemødrenes arbejdsmiljø.

Alligevel er arbejdspresset fortsat stort her og på hovedstadens øvrige fødselsafdelinger.

Hvorfor er problemerne ikke blevet løst?

- Vi har sat gang i et dedikeret og målrettet arbejde med arbejdsmiljøet på hospitalerne, og så har vi sat gang i ting, som vi ikke har sat gang i tidligere, omkring vagtplanlægning, karriereveje, faglig udvikling og andre faggrupper på fødegangen. Så der er jo nogle nye initiativer, siger Anne Jastrup Okkels, der understreger, at fødende fortsat kan være trygge ved at føde på hovedstadens fødegange.

Facebook
Twitter