Reservebedster i høj kurs blandt børnefamilier

Populære bedsteforældreordninger er ikke altid barnets behov, advarer ekspert.

Lisbeth Topp og John Larsen fra Tårnby er reservebedsteforældre for Olivia og har været det, siden hun var to år gammel. (Foto: PRIVATFOTO © DR / Privatfoto)

Når børnene vågner op med feber, og forældrene ikke har mulighed for at tage en sygedag derhjemme, er det i mange kommuner muligt at ringe til en reservebedste, der kan passe barnet.

En ordning, der tilsyneladende er stor efterspørgsel på.

Masser af børnefamilier vil gerne have en reservebedste, og antallet af bedster kan ikke følge med, lyder det fra foreningerne i blandt andet Tårnby, Køge, Furesø, Høje Taastrup og Hvidovre.

Medlemmerne er typisk travle børnefamilier, hvor bedsteforældrene bor langt væk, fortæller formand for reservebedsteforeningen i Køge Martin Aagaard.

En af de familier, der har stor glæde af en reservebedste, er Trine Bloch og hendes datter Olivia på nu ti år. Trine Bloch er donormor, så der har aldrig været hverken en far eller bedsteforældre på fars side til stede.

Så da hun overhørte, at Lisbeth Topp måske gerne ville være reservebedste, da hendes egen datter rejste til USA med hendes eneste barnebarn, slog hun til. De udvekslede kontaktoplysninger, og nu har Lisbeth Topp været reservebedstemor til Olivia i otte år.

- Det er egentlig gået ret nemt, for Lisbeth og hendes mand er begge meget elskværdige og vil rigtig gerne børn, siger Trine Bloch.

I starten blev der afstemt forventninger, og der blev holdt møder for at finde ud af, hvordan den nye relation skulle se ud.

Båndet mellem de to familier er løbende vokset, og i dag har forholdet udviklet sig til at handle om meget mere end børnepasning.

- Det er en fantastisk relation, vi har fået - vi kan holde jul sammen, og det er jo dem, man har allermest lyst til at være sammen med, når man fejrer en højtid, siger Trine Bloch.

Ekspert: Det handler om arbejdspladskultur

En af grundene til, at børnefamilierne er glade for reservebedsteordningen, er ofte forholdene på arbejdspladsen, forklarer Helle Rosdahl Lund, som er foredragsholder, forfatter og direktør i tænketanken Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.

- Der er stor forskel på arbejdspladskulturen, alt efter hvilken branche man arbejder i, og om man arbejder i hovedstadsområdet eller i provinsen, siger hun.

Hun har lavet analyser af kulturen på en lang række arbejdspladser, og generelt lyder det, at det på arbejdspladser i hovedstadsområdet er mindre acceptabelt at tage barnets første sygedag end på arbejdspladser i provinsen.

- Nogle steder har vi desuden en arbejdspladskultur, hvor det er taberne, der tager børnene. I familier, hvor begge forældre har en karriere, kan det ligefrem være en kamp om at få lov at komme tilbage på arbejde, siger hun.

Ikke bare pasning ved sygdom

I Tårnby har man dog valgt en variant, hvor reservebedsterne ikke bare er nogle, der træder til ved sygdom, men hvor man forsøger at koble børnefamilier og reservebedster sammen om samvær.

I forholdet mellem Lisbeth Topp og otte-årige Olivia gør det da heller ingen forskel, at der ikke er noget biologisk bånd.

- Trine er som en datter for mig, og Olivia er som et barnebarn for mig, siger Lisbeth Topp og fortsætter med en opfordring til andre, der kunne være interesseret i at tage rollen som bedsteforælder på sig.

- Er man meget alene og ensom, så får man rigtig meget ud af det, for man får faktisk en rigtig familie igen, siger Lisbeth Topp.

De fleste reservebedsteforeninger tilbyder udelukkende pasning af syge børn til en timepris på omkring 30-40 kroner. Derudover er der et startgebyr samt et årligt medlemsgebyr på nogle hundrede kroner de fleste steder.

Facebook
Twitter