Røde Kors vil ikke dele genbrugstøj med modebranchen

Modebranchens ønske om at lave et retursystem for brugt tøj møder modstand hos Røde Kors.

Røde Kors ønsker ikke konkurrence til sine containere. (Foto: Jette Damgaard- P4 København © DR)

Røde Kors er ikke interesseret i, at modebranchen nu også vil tage imod folks brugte tøj. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Modebranchens initiativ retter sig mod det tøj, som er hullet og lugter og derfor ikke egnet til genbrug, men det mener nødhjælpsorganisationen vil give unødig konkurrence.

- Vi er selvfølgelig bange for, at der ikke kommer så meget tøj i vores containere, så vi mister nogle penge, som vi ellers har brug for til at hjælpe folk i nød, siger konsulent Ann Christin Lystrup fra Røde Kors til DR København.

.

Overflødigt med to systemer

Brancheorganisationen Danish Fashion Institute vil i næste måned ansøge Erhvervsstyrelsen om støtte til et nyt system, der skal gøre det mere enkelt for danskerne at slippe af med deres gamle tøj.

Men det er helt overflødigt, mener Ann Christin Lystrup.

- Vi har jo nogle velfungerende containere, som folk kender og bruger. Og vi ser ikke nogen grund til, at man skal etablere endnu et system af containere, siger hun.

Modebranchen vil undgå spild

Danish Fashion Institut har, ifølge Kristeligt Dagblad, ansøgt Omstillingsfonden under Erhvervsstyrelsen om 1,5 millioner kroner i støtte til projektet.

Hvis det bliver det imødekommet, så skulle tøjcontainerne være en realitet efter sommerferien - i første omgang kun i Københavnsområdet.

- Lige nu afleverer størsteparten kun det tøj til genbrug, som kan sælges videre. Vi bør have et system, der tager højde for, at tøj har en værdi, selvom det lugter og har huller, siger udviklingsdirektør i Danish Fashion Institute, Jonas Eder-Hansen, til DR.">http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:54d1f5f76187a21b58600bda

Modebranchen vil undgå spild

Danish Fashion Institut har, ifølge Kristeligt Dagblad, ansøgt Omstillingsfonden under Erhvervsstyrelsen om 1,5 millioner kroner i støtte til projektet.

Hvis det bliver det imødekommet, så skulle tøjcontainerne være en realitet efter sommerferien - i første omgang kun i Københavnsområdet.

- Lige nu afleverer størsteparten kun det tøj til genbrug, som kan sælges videre. Vi bør have et system, der tager højde for, at tøj har en værdi, selvom det lugter og har huller, siger udviklingsdirektør i Danish Fashion Institute, Jonas Eder-Hansen, til DR.

Facebook
Twitter