Se kortet: Københavnere klager mere over musik og natteliv

En ualmindelig varm juni i hovedstaden betyder, at antallet af støjklager er steget med næsten 50 procent.

Hasperne hives af vinduerne, der åbnes på vid gab i et kapløb om at undslippe den gispende varme.

Øl, vin og kølige drinks skænkes i en lind strøm, og imens får musikanlægget måske en ekstra spand kul for at matche det højtflyvende humør.

Men ikke alle nyder det leben, som den varme, danske sommer har skabt rundt om på de københavnske restauranter, barer og udendørs musikarrangementer.

Juni måned i år har været højdespringer målt på antallet af klager over musik og nattelivsstøj. I forhold til sidste års klagebunke er der tale om en stigning på 48 procent for støjklager alene.

Det viser en gennemgang af halvandet års data fra Københavns Kommune, som DR's Undersøgende Databaseredaktion har foretaget.

Herunder kan du se, hvordan klagerne fordeler sig måned for måned.

Solrig måned med udeservering og fester

Spørger man Rikke Hvelplund, der er centerchef for miljøbeskyttelse i Københavns Kommune, skal forklaringen på de ekstra juni-klager højst sandsynligt findes i det solrige og varme vejr, der allerede tidligt i forsommeren lagde sig som en tung dyne over byen.

Kommunen har endnu ikke lavet en egentlig undersøgelse af de mulige årsager til stigningen i klager, men målt i forhold til sidste års klagebunke kan vejret have været en afgørende faktor, der har skruet op for fest i gaderne, og dermed inviteret til flere klager over støj, lyder et forsigtigt gæt fra centerchefen.

- Flere mennesker er uden for, og der er flere udendørsarrangementer og udendørsserveringer. Så det gode vejr kan være årsag til, at vi ser en stigning i klager i de her måneder i forhold til sidste år, hvor det var et noget dårligere vejr, siger Rikke Hvelplund.

Beboerformand: Stort mørketal bag 200 klager

Generelt vokser klagebunken hos kommunen. Byens borgere sender nemlig år for år et stigende antal klager over støj og andre gener, fortæller hun.

- Det kan handle om, at der er en stigning i tætheden af mennesker. Vi har omkring 1.000 nye tilflyttere hver måned. Så det kan betyde noget. Det kan også have betydning, at københavnerne er blevet mere opmærksomme på, at de kan klage, siger Rikke Hvelplund.

Klik ind på kortet og se, hvor og hvornår københavnere har klaget over musik og nattelivsstøj i hele 2017 og første halvår af 2018.

Måske har vejret og de medfølgende fester ført til flere klager juni, men Søren Rud, der er formand for Nørre Kvarters Beboerforening i Københavns centrum, giver ikke meget for den del af kommunens forklaring, der handler om, at flere har fået øjnene op for at klage, fortæller han.

Tværtimod findes der ifølge formanden et stort mørketal af københavnere, der gerne ville klage, men som har givet op på grund af kommunens manglende indsats over for støj og nattelivsproblemer.

- Jeg er helt stensikker på, at hvis der er 200, der har klaget, så var der 1.000, der gerne ville have gjort det. Problemet er, at kommunen giver tilladelse til ting, som de ikke kan kontrollere, siger han.

Beboerformanden bor selv i det centralt placerede Latinerkvarter, som blandt andet omfatter gaderne Vestergade, Studiestræde og Larsbjørnsstræde, der huser mange af byens barer, restauranter og diskoteker.

For mange.

Det mener Søren Rud, der gerne ser, at Københavns Kommune i fremtiden skruer ned for alkoholbevillinger og tilladelser og istedet skruer op for kontrollen af lydniveauer fra barer og udendørs musikarrangementer.

- Der er over 810 bevillinger bare i Indre By, og der er 210 på Nørrebro, hvor der bor dobbelt så mange mennesker. Det er det samme med musikarrangementerne. Dér siger vi også til kommunen, at de må lade være med at give tilladelse, hvis de ikke kan kontrollere det, lyder beboerformandens kritik.

Sådan fordeler støjklagerne sig for de enkelte bydele.

"Den umulige klage"

Københavns Kommune har et korps af støjvagter, der blandt andet holder øje med lydniveauer på etablerede barer, restauranter og natklubber.

Men der er alt for meget at se til, og støjvagterne slutter vagten for tidligt på natten til, at de kan kontrollere det støj og ballade, der generer beboerne i de tidlige morgentimer, mener Søren Rud.

Når beboerne så forsøger at få hjælp fra Politiet, lyder svaret ofte, at de har travlt med mere alvorlige ting, fortæller Søren Rud. Beboerformanden bruger derfor udtrykket "den umulige klage" om de nattelivsgener, som sker i tidsrummet, hvor myndighederne i hans øjne kommer til kort.

- Der er et tidsrum, hvor der faktisk er meget ballade og larm, men hvor man reelt set ikke kan klage. Så kan man sende en klage næste dag, men kommunen siger så, at hvis de ikke kontrollere, om det er en begrundet klage, så tæller den ikke med, siger han.

Centerchef Rikke Hvelplund fra Københavns Kommune mener dog ikke, at det er det egentlige formål med kommunens støjvagt.

- Han har ret i, at vi ikke kan være der altid alle steder, men spørgsmålet er så også, om det er det, vi skal. Til sammenligning bliver der også kørt for stærkt på landets veje, men det er ikke det samme som, at politiet skal være der altid alle steder, siger hun og henviser til, at kommunen i vid udstrækning i stedet forsøger at have løbende dialog med byens restauratører.

Barer og diskoteker: Vi kan ikke styre gadelivet

Jeppe Møller-Herskind er juridisk chefkonsulent hos brancheforeningen Danmarks Restauranter & Cafeer, DRC, der blandt andet repræsenterer flere barer og diskoteker i hovedstaden, som har bevilling til at sælge alkohol efter midnat.

Selvom det har været en varm juni måned med mange klager, der knytter sig til byens udskænkningssteder og arrangementer, så behøves støjen ikke nødvendigvis at være et problem, som virksomhederne skaber, mener han.

- Hvis det er en klage over en konkret restauration, så er vi selvfølgelig ikke fejlfrie. Det kan være en restauration, som ikke fået lukket et vindue eller en dør. Men der er også den mulighed, at larmende folk på gaden bliver forvekslet med folk inde på restaurationen, siger han.

Ifølge chefkonsulenten er det nemlig ikke kun bargæster, der kan være den mulige kilde til den larm, som klagerne går på.

- Når du køber alkohol på restaurantioner, så bliver du dér. Omvendt kan du også døgnet rundt købe alkohol i detailhandlen, og hvor går du hen med den alkohol? Du sætter dig på en bænk, en trappesten eller et torv, og det skaber larm, siger Jeppe Møller-Herskind.

Men hvis betalende gæster ryger cigaretter eller drikker drinks ude foran en bar, er det så ikke barens ansvar, hvis det skaber larm?

- Rent juridisk går ansvaret på adressen, men står der folk uden for, som er restaurationens gæster, så er det selvfølgelig langt hen af vejen restaurationens ansvar at holde styr på gæsterne. Det er jeg helt enig i, siger Jeppe Møller-Herskind.

Sådan fordeler støjklagerne sig på døgnets timer.

Gadefestival: Ghettoblastere er problemet

Juni måned var traditionen tro også måneden, hvor festivalen Distortion indtog københavns gader. Foruden brokvatererne Nørrebro og Vesterbro, så dannede Rådhuspladsen og Refshaleøen i år også rammen for koncerter og fester.

14 ud af de 200 støjklager i juni er rettet mod Distortion. Men ifølge festivalens direktør, Thomas Fleurquin, er det en god nyhed.

- Jeg synes, det er helt fantastisk, hvor få klager vi får. Selvfølgelig vil der være klager, men vi er taknemlig over for beboerne over, at der er så få klager, siger han.

Det betyder dog ikke, at mange ikke måtte lægge øre til musik fra årets gadefestival. Københavns Kommunes korps af støjvagter kunne ud af 50 daglige decibel-målinger registrere et sted mellem 15 og 20 overskridelser af støjgrænserne under Distortion.

Men ifølge festivaldirektøren er problemet nærmere, at de fastsatte lydgrænser er for lave, og kilden til de største støjproblemer skal slet heller ikke findes hos de organiserede kulturarrangementer, mener han.

Det virkelige problem, som kommunen burde tage hånd om, er ifølge Thomas Fleurquin, at der er opstået festkultur, hvor uorganiserede, private fester med store musikanlæg weekend efter weekend vælter byen med høj musik.

- Man skal istedet finde nogle greb mod de impulsive weekendfester, som består af bittesmå grupper af 5-10 mennesker, fremfor at pege fingere af Distortion, som trods alt gør rigtig meget for at mindske generne, siger han.

Lydgrænser skal evalueres

Private fester på tilfældige gadehjørner har kommunens støjvagter nemlig ikke mulighed for at gøre noget ved, og de spontane fester bliver med festivalens øjne ofte slået i hartkorn med Distortions etablerede arrangementer.

Derfor giver Thomas Fleurquin heller ikke meget for de i hans øjne meget stramme lydgrænser over for etablerede kulturaktører, som Københavns Kommune tidligere har udstukket, og som Distortion sammen med en række andre aktører for nyligt har indsamlet underskrifter mod.

- Vi kan ikke blive meget bedre til at overholde decibel-grænser. Det store problem er, at kommunens forskrifter baserer sig på nogle grænser, som er stort set umulige at overholde. Og det er også det, der i løbet af 10 dage har fået 27.000 til at sætte en underskrift imod den forskrift, som ikke giver mening, og som nu også skal laves om, siger han.

Men at de fastsatte lydgrænser, der nu skal evalueres af kommunen, skulle være problemet, den køber beboerformand Søren Rud fra Nørre Kvarter ikke. Selvom grænserne hæves, vil de alligevel blive brudt, siger han og nævner specifikt Distortions arrangementer på Rådhuspladsen i år, der i beboernes øjne var alt for larmende.

- Distortion var de første mange år en smadder hyggelig fest. Da den var her inde i Indre By, var der masser af beboere, der deltog. Men i dag er det vokset dem over hovedet, siger beboerformanden.

Men er det ikke naturligt, at der må være noget mere larm og støj, når I har valgt at bo i byen. Skal der ikke også være plads til arrangementer som Distortion?

- Det er et spørgsmål, om der skal være plads til Distortion, sådan som det er blevet. Men det er en klassisk misforståelse, at vi vil have det som ude på landet. Vi bor i byen, fordi vi elsker byen, siger Søren Rud.

Distortions direktør, Thomas Fleurquin, har forståelse for beboernes frustrationer.

- Jeg siger ikke, at man skal flytte ud af byen. Beboerne, som bor lige der i smørhullet, må bøde for, at de bor i et af de mest attraktive områder i hele København. Det er heller ikke fordi, vi synes, de er urimelige, når de siger, at der skal være styr på tingene. Så det er den balance, vi skal finde, siger han.

Hvad tænker du om, at formanden for Nørre Kvarter mener, at projektet er vokset jer over hovedet?

- Jeg er i høj grad enig. Vi har i de sidste fem-seks år kæmpet med at få styr på det. Distortion var egentlig beregnet til 10.000-15.000 mennesker. Men pludselig fik vi 70.000-80.000 ekstra gæster. Så vi kæmper med de få midler, vi har, for bedst muligt at håndtere det store karneval, som Distortion er blevet, siger han.

(Foto: (Grafik) Signe Heiredal © (c) DR)
(Foto: (Grafik) Signe Heiredal © (c) DR)