Silas var bæltefikseret i 25 timer: Nu har han indgået forlig med staten

Udover en erstatning på 90.000 kroner har 23-årige Silas Dam også fået regeringen til at fremlægge et lovforslag om notatpligt under bæltefikseringer.

23-årige Silas Dam var bæltefikseret i mere end 25 timer. Nu har han indgået forlig med den danske stat. (Foto: Rie Lund © DR)

Det er tidlig morgen, da Silas Dam under en indlæggelse pludselig bliver vækket.

Aftenen forinden har han sendt en sms med skældsord til sin kontaktperson. Derfor får han konfiskeret sin mobil og computer. Silas Dam reagerer voldsomt. Han hyperventilerer og vælter en stol, efter at personalet har forladt værelset. Personalet reagerer ved at fiksere ham med bælte-, hånd- og fodremme.

Han falder til ro efter halvanden time. Alligevel bliver han først sluppet fri af bæltet, da han har været fastspændt i 25 timer og 35 minutter.

Sådan beskriver 23-årige Silas Dam selv den bæltefiksering, han blev udsat for på den lukkede psykiatriske afdeling i Glostrup i 2018. Det bekræfter hans advokat, Tobias Stadarfeld Jensen.

Han har tilbragt næsten tre år af sit liv på en psykiatrisk afdeling og har oplevet lidt af hvert. Alligevel er der ingen tvivl om, at det er netop den oplevelse, han har sværest ved at slippe.

- Bæltefikseringen på over 25 timer er uden tvivl den værste episode, jeg har været udsat for. Det giver mig stadig kvalme at tænke på. Udover at jeg var fastspændt, bange og alene, så var episoden også ekstremt ydmygende, siger han.

Og nu medgiver den danske stat via Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at bæltefikseringen var problematisk. En afgørelse, som Silas Dam har håbet på i flere år.

- Det er en sejr for alle psykiatriske patienter. For min sag vil jo forhåbentlig bane vejen for en bedre psykiatri, siger han.

Silas Dam har nu indgået et forlig med den danske stat. Dermed kan han se frem til en erstatning på 90.000 kroner.

Men, hvad der er endnu vigtigere for ham, så forpligter regeringen sig til at stille et lovforslag om, at der i fremtiden skal skrives notat minimum en gang i timen, når en patient er bæltefikseret.

Silas Dam ville ikke indgå i et forlig, medmindre lovforslaget blev en del af det, da der ifølge ham ikke er noget beløb, der kan rette op på de ting, som han har været udsat for.

Og lovforslaget kan få stor betydning for andre psykiatriske patienter. Det vurderer advokat Tobias Stadarfeld Jensen, der har ført sagen ved menneskerettighedsdomstolen.

- Det betyder konkret, at personalet under en bæltefiksering skal dokumentere hyppigere end hidtil, hvordan vedkommende har det og opfører sig. Sådan så man mellem hver halve eller hele time kan sige noget om patientens tilstand, siger han.

Silas Dam er ikke i tvivl om, at det kunne have gjort en forskel i hans egen sag.

- Hvis den faste vagt havde haft notatpligt, havde det fremgået sort på hvidt, at jeg hurtigt faldt til ro, var venlig og opførte mig, som man skal. I så fald havde jeg formentlig vundet denne her sag noget før, og det havde ikke være nødvendigt med denne tre år lange kamp for retfærdighed, siger han.

Se Silas Dams reaktion, da han får at vide, at staten gennem Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol giver ham medhold.

Ministerie vil undersøge autisme-tiltag i psykiatrien

Med til Silas Dams historie hører, at han er autist. Men ifølge ham var det psykiatriske personales viden om autisme mangelfuld.

Han mener selv, at personalet på den lukkede afdeling tolkede hans frustration forud for bæltefikseringen som en psykose, selvom det ikke var det.

- Hvis personalet havde haft mere kendskab til autisme, så er det meget muligt, at jeg slet ikke havde været bæltefikseret. For så havde de vidst, hvordan man skal håndtere en autistisk nedsmeltning, siger han.

Derfor vil regeringen nu - som en del af forliget - også gå sammen med Sundhedsstyrelsen for at se på, om der er behov for at styrke de ansatte i psykiatriens viden om netop autisme.

Landsforening: Betyder meget for fremtiden

Hos Landsforeningen Autisme er man også meget tilfreds med forliget.

- Det betyder meget for fremtiden, at man får sat fokus på, at man er nødt til at vide mere autisme i psykiatrien, siger Kathe Johansen, formand for Landsforeningen Autisme.

Hun efterlyser blandt andet en autismespecialeplan i psykiatrien og forliget kan få stor betydning for andre med autisme i psykiatrien, mener Kathe Johansen.

- Hvis man bliver mødt med forståelse og får den rette hjælp, så bliver man sandsynligvis hurtigere rask til at komme ud og være i sin hverdag igen.

I dag har Silas Dam det bedre, men den langvarige bæltefiksering har sat dybe spor i ham.

- Det er helt klart noget, som har efterladt et permanent spor i min psyke. Jeg lider af panikanfald, jeg er bange for andre mennesker og jeg græder meget, siger han.

Derfor er det en stor forløsning, at hans sag måske kan hjælpe andre patienter i fremtiden.

- Det er helt klart en sejr. Det giver mig håb om, at vi så småt er på vej mod at skabe et bedre system i psykiatrien, siger han.

Minister: Behov for at udbrede kendskab

Fra den anden side af bordet anerkender Sundhedsminister Magnus Heuinicke (S), at det var forkert behandling, som Silas Dam fik. Han skriver blandt andet i et skriftligt svar til DR, at sagen "med stor sandsynlighed vil føre til en ny dom. Derfor er der heller ikke grund til at kæmpe en langvarig kamp ved domstolen."

Samtidig skriver han også, at han ser frem til at møde Silas Dam og høre om de udfordringer, som autister møder i psykiatrien.

- Sagen understreger desuden behovet for at udbrede kendskabet til gældende ret, så ingen af vores sundhedspersoner er i tvivl om, hvad der gælder, når det handler om noget så indgribende som brugen af tvang, skriver ministeren til DR.

FacebookTwitter