Skal lægen have et nummer i stedet for fuldt navn? Politisk flertal klar til at indføre navnebeskyttelse

Flertallet består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og Enhedslisten.

Her et eksempel på, hvordan det kan komme til at se ud, hvis offentligt ansatte fremover får navnebeskyttelse. (Foto: (Grafik) Lærke Kromann © (c) DR)

Et politisk flertal melder sig nu klar til at se på, hvordan blandt andet læger, sygeplejersker og SOSU-assistenter i fremtiden kan blive bedre beskyttet mod chikane, vold og trusler.

Det sker, efter at et borgerforslag om netop navnebeskyttelse af offentligt ansatte i skrivende stund har rundet 33.000 af de 50.000 underskrifter, som det kræver for at blive fremsat i Folketinget.

Det glæder én af initiativtagerne til borgerforslaget om navnebeskyttelse, Emil Kjeldsmark Lemvig.

- Det er jo fordi, vi har behov for at kunne passe på os selv – også når vi har fri fra arbejde. Så det vil betyde rigtig meget for mange menneskers tryghed, siger han.

Senest har drabet på lægen Charlotte Asperud i Tisvildeleje i Nordsjælland vakt voldsom debat om offentligt ansattes sikkerhed.

En 56-årig tidligere patient blev tidligere på året dømt for drabet på lægen.

Siden hen kom det frem, at gerningsmanden havde printet sin journal fra Sundhed.dk, hvor Charlotte Asperud og mindst fem andre lægers navne var streget under.

Netop vores adgang til internettet skaber et akut behov for bedre beskyttelse af ansatte. Det siger Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt.

- Samfundet har ændret sig. Man kan tilgå Facebook og andre medier, journaler og log-oplysninger meget hurtigt. Så vi bliver også nødt til at gøre noget for at gøre det sikkert at være personale, siger hun.

Også Venstre er klar til at se på, om man for eksempel kan erstatte ansattes efternavn med et tjenestenummer - både på navneskiltet på kitlen og digitalt.

'Vi skal finde en balance'

Også regeringspartiet Socialdemokratiet bakker op. Og det er ikke kun offentligt ansatte i sundhedssektoren, der skal beskyttes bedre mod chikane.

Fængsels- og politiansatte oplever i stigende grad, at der bliver søgt om aktindsigt i deres fulde navne.

Derfor siger justitsminister Nick Hækkerup (S) i dag, at han inden sommerferien forventer at kunne invitere Folketingets partier til drøftelser om offentlighedsloven med henblik på at ændre lovgivningen.

- Det er helt uacceptabelt, hvis aktindsigt kan udnyttes til at chikanere og intimidere offentligt ansatte, og efter min mening tager de nuværende regler ikke tilstrækkeligt hensyn til visse gruppers sikkerhed. Det skal vi have gjort noget ved, siger ministeren.

Han fortæller, at regeringen i første omgang fokuserer på aktindsigterne. Men han er villig til at se på andre områder, hvor offentligt ansatte kan risikere at blive udsat for ubehageligheder.

- Det, som vi har kig på lige nu, er aktindsigter, fordi det ved vi er blevet misbrugt.

Han understreger også, at det er vigtigt ikke at gå for langt og helt forhindre, at der kan søges aktindsigt i offentligt ansatte.

- Vi skal finde en balance, hvor vi beskytter dem, som bliver udsat for ubehageligheder, men hvor vi samtidig sikrer, at legitime interesser i at vide, hvad der foregår, selvfølgelig kan blive forfulgt, siger han.

Utryghed på arbejdet – og derhjemme

En af dem, der håber på mere beskyttelse, er læge Michala Skovlund Sørensen.

Hun var i 2014 med til at behandle den mand i skadestuen, der fem år senere slog hendes kollega Charlotte Asperud ihjel.

- Det har gjort mig enormt utryg - både på arbejde, men også derhjemme. Jeg har haft en række indbrud ved højlys dag, hvor der ikke er blevet stjålet noget, og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvem der har været i mit hjem, siger hun.

- Jeg overvejer stadig, om jeg skal være læge i det offentlige, hvis det skal påvirke mit privatliv og min familie, fortæller Michala Skovlund Sørensen. (Foto: Peter Langkilde/DR © Scanpix) (Foto: Peter Langkilde/DR © Scanpix)

I foreningen Yngre Læger kan formand Helga Schultz godt forstå behovet for navnebeskyttelse i for eksempel psykiatrien eller i akutmodtagelserne.

Men hun understreger, at en generel anonymisering af personalet kommer med en pris.

- Læge-patient-forholdet bygger på tillid, og jeg kan godt være bekymret for, hvad det vil gøre ved det tillidsforhold, hvis man ikke har lægens fulde navn fra begyndelsen, siger hun.

I Enhedslisten har man haft samme bekymring. Men sundhedsordfører Pernille Skipper tror alligevel på, at man kan finde en model, hvor man på den ene side sikrer patientrettighederne og en god relation, og på den anden side beskytter de ansatte.

- Vi skal sørge for, at man altid er identificerbar med fornavn og et tjenestenummer, og hvor man også altid kan søge tilbage, når der sker fejl eller misbrug med private oplysninger, siger hun.

Borgerforslagsstiller Emil Kjeldsmark Lemvig er til daglig ergoterapeut i Region Hovedstadens Psykiatri. Han mener ikke at et fuldt navn bidrager med noget ekstra til relationen til patienterne.

- Jeg kan sagtens have en patient i behandling, som kun kender mit fornavn og ved, at jeg er ergoterapeut. Og så har vi en rigtig fin relation. Det er allerede sådan, det fungerer i dag for det meste, siger han.

Hvis borgerforslaget når 50.000 underskrifter inden 17. august, skal det behandles af Folketinget.

Facebook
Twitter