Skandale vokser: Grundejere får yderligere 47 millioner kroner tilbage fra udskældt fortovsordning

Københavns Kommune har opkrævet i alt 64,8 millioner kroner for meget af grundejerne for rene fortove.

I store dele af København tager kommunen betaling hos grundejerne for at holde fortovene rene. (Foto: Sofie Mathiassen © Scanpix)

Teknik- og Miljøforvaltningen i København opjusterer nu et beløb, som 4.000 grundejere skal have tilbage, fordi kommunen igennem flere år har opkrævet for høje gebyrer for at holde deres fortove fri for skrald og snavs.

Sidste år konstaterede forvaltningen, at der var opkrævet for høje gebyrer for fortovsrenhold, og at grundejere i Københavns indre by, på Christianshavn, dele af Vesterbro og Nørrebro skulle have 17,5 millioner kroner tilbage.

Men efter kommunens interne revision, en advokatundersøgelse og en revisionsrapport har set nærmere på beregningerne på gebyrerne, hæver forvaltningen det samlede beløb til 64,8 millioner kroner.

Konklusionen om, at grundejerne har yderligere 47 millioner kroner til gode, skyldes at advokatundersøgelsen har set på en længere periode, end forvaltningen oprindeligt gjorde, siger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester i København Karina Vestergård Madsen (EL).

- Det er et stort beløb, der understreger sagens alvor. Det nye tal er kommet frem, fordi advokatrapporten peger på, at grundejerne har krav på tilbagebetaling længere tilbage i tiden, end vi først kiggede på, så det overrasker mig ikke, siger hun.

Politikere: Stadig ikke et punktum

Radikales gruppeformand i København Mette Annelie Rasmussen er uforstående over for, at forvaltningens første vurdering af, hvor mange penge grundejerne har krav på, er markant lavere end det endelige beløb.

- Der er både tale om en fejlinformering af os politikere og rigtig dårlig håndværk fra forvaltningens side. De har simpelthen ikke gjort deres arbejde godt nok, siger hun.

Men når udvalget mødes mandag for blandt andet at se på, hvordan det endte med det forhøjede beløb, så vil forløbet give mening, siger stedfortrædende teknik- og miljøborgmester Karina Vestergård Madsen.

- Jeg er ret sikker på, at når vi har talt sammen om det, så giver det god mening, at det er to forskellige beløb, der er kommet frem. Det er to forskellige rapporter, der har set på to forskellige perioder, siger hun.

Teknik- og Miljøforvaltningen skal optage et internt lån i Københavns Kommune på 20 millioner kroner for at dække ekstraregningen på 47 millioner kroner. Derfor er sagen om fortovsordningen stadig ikke afsluttet, mener Mette Annelie Rasmussen.

- Nu skal vi finde ud af, hvordan vi kan håndtere at betale alle de her penge tilbage. Det er først, når vi er kommet i mål med det, at vi kan sætte punktum, siger hun.

Politiker: 'Urimelig forskelsbehandling'

Konservatives gruppeformand i København Jakob Næsager er glad for, at beregningerne bag tilbagebetalingen til grundejerne er blevet belyst både af eksterne advokater og revisorer.

Men helt grundlæggende er det urimeligt, at nogen grundejere skal betale for rene fortove, mener han.

- Vi har grundlæggende den opfattelse, at det er en kommunal kerneopgave at holde fortovene rene, og det betaler man til over skatten. Det er en urimelig forskelsbehandling, at nogle beboere får en ekstraregning, siger han.

Den tidligere advokatundersøgelse konkluderer, at Københavns Kommune har haft ret til at tage betaling for fortovsrenhold, men at forvaltningen i årevis har opkrævet for høje gebyrer og manglet dokumentation for udgifterne til ordningen.

Konklusionerne ledte for nyligt til, at to direktører i Teknik- og Miljøforvaltningen blev fyret.

Sagen om fortovsordningen begyndte at rulle, efter en anonym medarbejder i Teknik- og Miljøforvaltningen gjorde opmærksom på, at fortovsordningen blev brugt som en ulovlig finansieringskilde til renhold i andre dele af byen end hos grundejerne.

Facebook
Twitter