Skat tjener fedt, når du køber en bolig: 'Driver rovdrift på boligkøberne'

Skat tjente sidste år næsten 100 gange mere, end hvad det koster at drive tinglysningssystemet.

Niels Ettrup Petersen står på taget af den sommerhusgrund i Humlebæk, han lige har købt. Han forstår ikke, hvorfor han skal betale 22.000 til Skat for at få tinglyst skødet. (Foto: (privatfoto) © DR Privatfoto)

Niels Ettrup Petersen har netop købt en sommerhusgrund i Humlebæk, hvor han sammen med familien skal bygge drømmesommerhuset.

Handlen er hjemme, men sammen med sin køberrådgiver er han i gang med at forstå de mange økonomiske hieroglyffer, som man lærer at kende som boligkøber.

- Refusionsopgørelse, garantibeviser, optagelsesgebyr på realkreditlån, forsyning, opremser han.

Men én af afgifterne stikker ud fra mængden. Tinglysningsafgiften til staten.

- Jeg skulle så betale 22.360 kroner for tinglysning af skødet.

Dermed er han en af dem, der har bidraget til den voldsomme stigning i Skats indtjening på tinglysningsafgifter de seneste år.

På bare fem år har Skat indkasseret 2,2 millarder kroner mere i tinglysningsafgifter i perioden 2013 til 2018.

'Hvad er det, jeg får for pengene?'

Stigningen skyldes med al sandsynlighed det hede boligmarked med mange bolighandler og priser, der har taget himmelspring.

Og da størrelsen på boligkøberens tinglysningsafgift afhænger af prisen på boligen, så kan tinglysningen hurtigt løbe op i et beløb, der svarer til et nyt køkken eller en rejse til Thailand.

Men det undrer Niels Ettrup Petersen, at afgiften skal være større, fordi han skal låne flere penge til at købe sin drømmegrund. For det koster vel ikke mere for Skat at registrere hans boligkøb, bare fordi priserne er steget så meget?

- For mig er det lidt en "black box", hvad den her afgift betyder og indebærer. Jeg kan ikke rigtig forstå, hvad de 22.360 kroner indebærer. Hvad er det, jeg får for de penge?

Det, Niels Ettrup Petersen får, er statens officielle registrering af, at det er ham, der ejer grunden. Det foregår i dag via et login med nem-id på tinglysning.dk.

Parcelhusejere: 'Noget svineri'

Hos Parcelhusejernes Landsforening, der repræsenterer parcelhusejerne i Danmark, kalder man afgifterne en skjult skat og en rovdrift på boligkøberne.

- Når man skal have et kørekort, et pas eller offentlige attester, som man kun kan få et sted – herunder altså også en tinglysning – så er det altså noget svineri, at man lægger en ekstra skat på, siger Allan Malskjær, der er formand i Parcelhusejernes Landsforening.

Han mener, at tinglysningsafgiften burde have en størrelse, så det svarer til, hvad det koster at drive tinglysningssystemet.

- Tinglysningssystemet er til for, at vi skal vide, hvem der skylder hvad og hvorfor. Resten af beløbet, der lægges oveni, er en ren skat.

Skat brugte i 2017 74 millioner kroner på at drive tinglysningssystemet, oplyser Domstolsstyrelsen.

Det svarer til, at Skat sidste år tjente sin udgift på tinglysninger hjem næsten 100 gange.

Burde koste det samme uanset boligens pris

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har afvist at svare på, hvorfor Skats indtjening er steget så meget på tinglysninger, og om han mener, at det er et problem.

Men regeringskollegaerne fra De Konservative mener i høj grad, at der burde kigges på det.

- Det overrasker mig, at det er så store tal. Det her er en skjult boligskat for boligejerne, siger boligordfører for De Konservative, Anders Johansson.

Han mener slet ikke, der burde være overskud på tinglysningsafgifterne, og vil have lavet hele boligskattesystemet om.

Han får dog ikke opbakning fra støttepartiet Dansk Folkeparti.

Skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF) mener, det kan være fint, at der er en udgift forbundet ved at købe en ny bolig. Og han ønsker ikke at bruge penge på at fjerne statskassens store indtægtskilde.

- Hvis man skulle have nogle penge tilovers på finansloven, så er det ikke lige tinglysningsafgiften, jeg synes, skulle sænkes. Så vil jeg hellere sænke skatten i bunden, siger han.

'Det er bare om at betale'

Selvom 22.360 kroner kan føles som småpenge, når man har det store checkhæfte fremme og lægger 3,4 millioner kroner for sin drømmesommerhusgrund, så er Niels Ettrup Petersen rystet over afgiften.

Han mener, den burde være helt fast uanset boligens pris og afspejle, hvad det koster Skat at lave arbejdet.

- At det skal dokumenteres, at jeg ejer en bolig, burde da være en fast pris. Der ligger vel ikke et større arbejde i at dokumentere det, fordi grunden er større, siger han.

Facebook
Twitter