Søren betaler 6.900 kroner om måneden for 29 kvadratmeter med tekøkken: 'Det var lidt en kviklånsløsning'

Overborgmester i København vil have private ungdomsboliger øremærket til studerende.

Søren Depenau i studieboligen på 29 kvadratmeter i København, som han betaler 6.900 kroner for om måneden. Til venstre ses ovnen, som må få plads på en skammel. (Foto: Oliver Breum - P4 København)

- Man træder faktisk direkte ind i køkkenet. Og det er sådan et lille tekøkken, som er godt og vel en armslængde.

Søren Depenau viser rundt i sin studiebolig på 29 kvadratmeter i København. Her har han boet i to år, og det betaler han 6.900 kroner for om måneden – godt 1.500 kroner mere, end hvad han får i SU.

- Jeg havde brug for et tag over hovedet, og ventelisterne var lange. Så det var lidt som en kviklånsløsning. Noget, der ender med at blive dyrt på sigt, men er en hurtig løsning, siger han.

For at have penge nok på kontoen til at betale huslejen er Søren Depenau nødt til at tage mange vagter på sit arbejde. Men det hænger ikke altid sammen, når han samtidig skal passe sit pædagogstudie.

- Lige nu er jeg i praktik på min uddannelse, så jeg har ikke mulighed for at arbejde ved siden af. Og en praktikløn minder faktisk rimeligt meget om en SU, siger han.

Eksempler med husleje på 10.000 kroner

Frem mod 2031 er målet at opføre 12.000 nye ungdomsboliger i hovedstaden, og 4.500 af disse skal være private ungdomsboliger. Men i dag er der ingen garanti for, at det er unge studerende, der lejer sig ind i de privat opførte boliger. Og derfor udlejes nogle af dem som dyre etværelses lejligheder.

Men det skal være slut. Det mener den socialdemokratiske overborgmester i København, Lars Weiss. Han ønsker en lovændring, som skal sikre, at boligerne bliver øremærket til de studerende.

- Vi har set nogle eksempler, hvor huslejeniveauet ligger på 10.000 kroner om måneden for omkring 30 kvadratmeter. Og det er der ikke nogen studerende, der har en kinamands chance for at betale, siger overborgmesteren.

Ved at sikre det kun er unge studerende, der må bosætte sig i de private ungdomsboliger, kan man tvinge prisen ned, mener han.

- Når det er private ungdomsboliger, så er det markedet, der bestemmer, hvad prisen skal være. Og hvis man kun kan leje dem ud til studerende, vil der komme et pres for, at priserne kommer ned, siger han.

Ministre bakker op

Initiativet til en lovændring møder opbakning fra erhvervsminister Simon Kollerup (S) og boligminister Kaare Dybvad (S).

- Vi synes, det giver god mening, når man i en kommune bygger studieboliger, at det så også er studerende, der flytter ind i dem. Det er jo det, der er meningen med at bygge de boliger, siger Kaare Dybvad.

Til foråret skal planloven, som sætter de grundlæggende regler for, hvad offentlige myndigheder kan og skal bygge, evalueres. Der vil initiativet om at øremærke de private ungdomsboliger til studerende blive taget op, siger ministeren. Men initiativet kan ikke alene sikre studieboliger nok i hovedstaden.

- Der venter et meget stort arbejde med at sikre mange flere almene studieboliger, som er billige, siger Kaare Dybvad.

Claus Højte, der er direktør i Lejernes Landsorganisation i hovedstaden, er også positivt stemt omkring en lovændring. Men han er enig med ministeren i, at det ikke kan stå alene.

- Det kommer til at batte noget. Men så længe man overlader det til private aktører at lave ungdomsboliger, så får vi problemet. Man er nødt til at opføre nogle almene boliger også, så vi kan holde priserne nede, siger han.

For overborgmester Lars Weiss (S) er det vigtigt at tænke hele vejen rundt, når det kommer til at gøre flere studieboliger tilgængelige.

- Skal vi nå helt i mål, skal vi også sikre, at de private ungdomsboliger, der bygges, reelt er til rådighed for de studerende, siger han.

Huslejen i første række

Tilbage i Søren Depenaus studiebolig er de 6.900 kroner til huslejen hver måned noget, der stresser ham.

- Når man tager ud med vennerne, er man nødt til hele tiden at minde sig selv om, at der er noget, der kommer i første række. Nemlig en meget stor husleje, siger han.

Alligevel går han ikke med tanker om at sige sin lejlighed op.

- På trods af at det koster, hvad det koster, så er jeg glad for, at jeg har et lejemål på ubestemt tid. Det er utrolig svært at finde i København, medmindre man køber andels- eller ejerlejlighed. Og jeg er et sted i mit liv, hvor jeg ikke har råd til det, siger han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter