’Som at blive slået tilbage til start’: Socialt udsatte må vente ti måneder på en akut-bolig

Herbergerne i hovedstaden ser flere beboere, der kunne være hjulpet med en billig bolig.

Hos Kirkens Korshærs herberg i København kommer flere beboere med mindre sociale problemer, der kunne være hjulpet med en billig bolig, lyder det fra forstanderen. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Det er ikke let at være boligsøgende i København og omegn - det er svært at få fat i et par husnøgler for tiden.

Det er det også for de mest udsatte - også selvom de står på en akut såkaldt boligsocial venteliste.

"Akut" kan nemlig godt betyde en ventetid på flere måneder.

I Københavns Kommune står der lige nu 583 mennesker i venteposition. Det skal de i gennemsnit gøre i ti måneder, inden de får anvist en bolig.

I nogle hovedstadskommuner er ventetiden helt op til et år.

Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, er ikke overrasket over situationen.

- Men det er superærgerligt, at der i virkeligheden er boliger til rådighed for hjemløse - hvis man ellers kunne hjælpe dem med at betale huslejen, siger han.

Derfor ender nogle af de udsatte med at sove på sofaer hos bekendte og i nogle tilfælde på herberger og krisecentre.

Både Frelsens Hær og Kirkens Korshær ser flere af den ”nye slags” beboere på deres herberg.

Borgmester: Boligerne mangler

I Københavns Kommune erkender socialborgmester Mia Nyegaard (R), at der er for få billige boliger til udsatte borgere. En del af ansvaret ligger hos de almene boligselskaber, mener hun.

- De mennesker der står på venteliste, har typisk en betalingsevne på 3.500 kroner om måneden, og en stor del af de almennyttige boliger, som boligselskaberne sender videre til Københavns Kommune, er for dyre, siger Mia Nyegaard.

Selvom der er udsatte borgere med psykiske eller sociale problemer og på kontanthjælp - er herbergerne ikke et godt sted at ende, forklarer Flemming Jantzen, forstander ved Kirkens Korshærs Herberg på Hillerødgade i København:

- Hvis man ikke har ret tunge problemstillinger, så er det bestemt ikke godt at skulle omkring et herberg, mens man står på akutlisten. Man vil møde nogle mennesker, som er i en langt vanskeligere situation – og som i øvrigt også kan lære én alt det forkerte, siger forstanderen.

Ifølge Jann Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte mindsker det de udsatte borgeres chancer for at komme på fode igen

- Livet bliver sat på hold i måneder, før man får afklaret sin boligsituation. Og den er mange gange forudsætningen for, at man også kan tage hånd om nogle af de øvrige problemer, man også slås med, siger han og fortsætter:

- Så det er ret fundamentalt – det er det for os alle sammen – at have en bolig. Det er ligesom derfra, vores verden den går.

Borgmester vil udvide forsøgsordning

På borgmesterkontoret vil Mia Nyegaard gerne se på, hvordan man sikrer flere af de udsatte borgere eget tag over hovedet.

- I dag kan kommunen give nogle borgere tilskud til huslejen i op til to år, for at holde dem i boligen. Jeg kunne godt tænke mig, at det forsøg fortsatte for nogle flere målgrupper, end det gør i dag, siger Mia Nyegaard og peger også på en anden mulighed:

- Vi kan også se på, om vi kan få lov at bygge flere midlertidige boliger, som vi har gjort ude på Refshaleøen. Vi har faktisk områder, hvor man ville kunne stille billigere typer boliger op, og det må vi gerne til unge, men ikke til socialt udsatte, siger Mia Nyegaard.

Kravene til at komme på de boligsociale ventelister er forskellige fra kommune til kommune. I Roskilde har de netop ændret kravene, så en sagsbehandler nu skal indstille borgeren til ventelisten. Mens man i Furesø har gjort det muligt for skilsmissefamilier at komme på akutboliglisten.

Fælles for mange kommuner er dog, at borgeren skal være i en uforudsigelig og pludseligt opstået boligsituation, som de ikke selv kan løse.

Derfor er det ifølge Jann Sjursen rigtig skidt, når borgere, der har været i behandlingsforløb, skal vente flere måneder på en bolig, når de bliver udskrevet.

- Det er ligesom at blive slået tilbage til start. Hvis man kommer fra en behandling, eller hvad det måtte være, så havner man i en situation, hvor man meget vel kan ryge tilbage til de psykiske problemer eller misbrug, man har. Så kan man starte forfra igen, fordi man ikke får den nye start, man har brug for i form af en bolig, siger Jann Sjursen.

Sidste år kunne Københavns Kommune i næsten halvdelen af tilfældene ikke give en udsat borger et hjem. Simpelthen fordi det, de anviste til borgeren, var for dyrt.

Også i blandt andet kommunerne i Furesø, Greve og Brøndby må de skuffe udsatte borgere på akutlisten, fordi de almene boliger er for dyre for borgerne.

Facebook
Twitter