Stigende antal købere betaler penge under bordet for andelslejligheder

Seks procent af køberne i en ny rapport har de sidste tre år betalt penge under bordet.

De sidste tre år er flere blevet fristet til at betale penge under bordet. Og flere har følt sig presset til at betale en overpris for løsøre.

Er du villig til at betale 50.000 kroner under bordet for at få lov til at købe en andelslejlighed?

Det brandvarme boligmarked især i København og Århus frister et stigende antal købere til at betale ekstra i kampen om en andelsbolig.

I 6 procent af handlerne i perioden 2015-2018 betalte køberen et beløb "under bordet". Ser man på boliger handlet i perioden 2005-2018, er det derimod kun sket i 3,5 procent af handlerne.

Samtidig sker det også oftere og oftere, at køberne mener, de har betalt en overpris for forbedringer og løsøre, som fx møbler eller et nyt køkken. I handlerne de sidste tre år er det sket i 7 procent af handlerne, mens det i perioden 2005-2018 kun er sket i 3,5 procent af handlerne.

Det viser en ny rapport, som er udarbejdet af arbejdsgruppe under Erhvervsstyrelsen.

Rystet overborgmester

Værst står det til med de ulovlige metoder i København, Frederiksberg og Århus kommuner.

Og i København, hvor mere end 30 procent af boligmassen er andelsboliger, er Københavns overborgmester Frank Jensen (S) skuffet over det, han kalder grådige sælgere.

- Det er helt uacceptabelt, det er ulovligt, og det er med til at presse priserne i et boligmarked, der i forvejen er presset.

- Ministeren (Erhvervsminister Rasmus Jarlov, red.) må dykke ned i rapporten og finde nogle løsninger, der kan stoppe den ulovlige og grådige fremgangsmåde, siger Frank Jensen.

Samme toner lyder det hos Forbrugerrådet Tænk, der har siddet med i arbejdsgruppen bag rapporten.

- Det er rystende, at vi har et marked, hvor man handler på de vilkår, og hvor vi kan se, at der er en stigning i antallet af handler med penge under bordet. Det er meget rystende, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom ved Forbrugerrådet Tænk.

Kamp om andelene

At flere betaler penge under bordet i handlen skal ses i lyset af, at kampen om andelsboligerne er taget til de seneste år, mener Jan Hansen, der er formand i Andelsboligernes Fællesrepræsentation, ABF:

- Interessen for at få andelsboliger, specielt i hovedstadsområdet, er rigtig, rigtig stor. Og der tror jeg, at der er nogle, der føler, at hvis de skal have en andelsbolig, så er de nødt til at betale noget ved siden af, siger han.

Samtidig er priserne på ejerlejligheder i de store byer steget i de sidste par år, og det gør andelsboligerne, der kan være væsentligt billigere på grund af reglerne om andelens maksimale salgspris, mere eftertragtede, mener han.

Svært at finde løsninger

Arbejdsgruppen, der står bag rapporten, blev nedsat af regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre sidste år efter en række historier om sælgere, der havde krævet penge under bordet.

Arbejdsgruppen har - udover at se på problemets omfang - også undersøgt, hvordan man kan komme de sorte penge til livs.

Et af foreslagene lyder på, at man laver en ensretning for, hvad sælgeren må kræve for forbedringer på boligen. Det skulle komme problemet med sælgere, der forlanger overpris for et køleskab eller en kommode til livs.

Et andet foreslag går på, at man skal udarbejde en officiel vejledning, som gør både købere og sælgere opmærksom på, at det er ulovligt at kræve overpris eller sorte penge for boligen.

Morten Bruun Pedersen erkender dog, at de to forslag formentlig ikke kommer til at sætte en stopper for personer, der ønsker at tjene lidt ekstra skillinger, når andelen skal sælges.

- Det er spørgsmålet, om det er nok krudt til at løse problemet med penge under bordet, siger han.

Han peger i stedet på, at bestyrelserne skal være tættere inde over handlerne og overvåge, at alt går som det skal. Og så foreslår han, at man tvinger andelsforeningerne til at have åbne ventelister, så alle kan skrive sig på, hvilket arbejdsgruppen dog ikke anbefaler.

Men der skal endnu skrappere midler i brug, mener Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet.

- Løsningen med, at man sender en pjece ud til ejerne, er for lempelig, siger han.

Han vil i stedet sætte straffen op for sælgere, der tager imod penge under bordet. Han vil dog ikke sige, hvor meget hårdere straf han ønsker.

Ingen grund til at liberalisere andelsboligerne

Liberal Alliance har tidligere foreslået, at man gør det muligt at lave andele om til ejerboliger. På den måde kan boligen handles på markedsvilkår, hvilket skulle fjerne incitamentet til at kræve penge under bordet.

Men den løsning har for mange bagsider, mener både Forbrugerrådet Tænk og Socialdemokratiet.

- Så får vi boligkvarterer, hvor der kun bor én type mennesker, nemlig dem, der har mange penge til at bo der, siger Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk.

Samme toner lyder fra Socialdemokratiets Kaare Dybvad.

- Så ville det være væsentligt dyrere for flere at bosætte sig i hovedstadsområdet. Det ønsker vi ikke, siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra erhvervsminister Rasmus Jarlov (K). Erhvervsministeriet skriver dog i en mail til P4 København.

- Det er Regeringens holdning, at det er uacceptabelt, hvis andelsboliger handles ulovligt. (...) Erhvervsstyrelsen er i gang med at grave dybere ned i tallene og undersøge omfanget.

Facebook
Twitter