Stor kommunal forskel på diabeteshjælpemidler: Mads' insulinnål knækkede og sad fast i maven

Fremover kan diabetikere i nogle kommuner kun få tilskud til ét bestemt produkt frem for flere.

Mads Andersen skal fremover selv betale for de insulinnåle, han bruger dagligt. Kommunen udbyder nemlig ikke de nåle, han er tryg ved at bruge derhjemme. (Foto: Mads Andersen)

Mads Andersen måler blodsukker og stikker sig selv i maven med insulin flere gange om dagen. Han har haft type 1 diabetes de sidste 17 år.

Som diabetiker gennem en stor del af livet har Mads Andersen prøvet flere forskellige typer diabetesudstyr og har fundet sine favoritprodukter, som han føler sig tryg ved.

- Det er vigtigt, at jeg har noget udstyr, som jeg stoler på. Hvis det driller, begynder jeg at springe de behandlinger over, som skal styre min sukkersyge, siger han.

Men tidligere på året fik han et brev fra Københavns Kommune, som han var nødt til at læse et par gange, før han kunne tro, hvad der stod. Fremover kan diabetikerne i København nemlig kun få tilskud til ét bestemt produkt indenfor hver kategori, kunne han læse.

- Kommunen fjerner hele muligheden for at købe det produkt, der passer bedst til ens behov og behandling, siger Mads Andersen.

Nålen knækkede og sad fast inde i maven på mig. Det er et produkt, jeg vil føle mig usikker ved at skulle bruge igen.

Mads Andersen, diabetiker

'Fuldstændig uacceptabelt'

Det er op til kommunerne selv at beslutte, hvor frit valg diabetikerne skal have, når det kommer til hjælpemidler som penkanyler, blodsukkermåler og lancetter. Men der er meget stor forskel på, hvordan kommunerne griber den opgave an.

Det viser en gennemgang af produktkataloger til diabetespatienter, som P4 København har lavet.

I Roskilde og resten af kommunerne i Region Sjælland kan diabetikerne vælge mellem 8-12 forskellige typer af produkter. Bor man derimod i København og Egedal Kommune, bliver man kun tilbudt ét enkelt mærke inden for hver kategori som standard.

Og det er ikke godt nok, at der er så store forskelle, mener Henrik Nedergaard, der er administrerende direktør i Diabetesforeningen.

- Det er fuldstændigt uacceptabelt. Især når kommunerne ligger så tæt på hinanden, siger han.

Svært at overbevise kommunerne

I Egedal Kommune har man valgt at indføre ordningen for at spare penge, fortæller afdelingsleder Rikke Terslev Bengtson.

- I henhold til serviceloven er vi forpligtiget til at tilbyde bedst og billigst til borgerne, og det vil sige, at det også handler om, at vi faktisk skal drive en effektiv og økonomisk rentabel virksomhed, forklarer hun.

Samme forklaring lyder fra Mette Boskov, der er borgercenterchef i Borgercenter Handicap i Københavns Kommune.

Hvis man vil have et andet produkt, skal man selv betale prisforskellen eller have en særlig begrundelse.

- Hvis man for eksempel er blind, så har man brug for et blodsukkerapparat, der ikke bare skal aflæses på et display. Eller hvis man bruger en insulinpumpe, som skal spille sammen med det produkt, man bruger, siger Mette Boskov.

Men hos Diabetesforeningen oplever man, at det kan være svært for patienterne at overbevise kommunen om deres særlige behov:

- Teoretisk set lyder det rigtig flot, men i praksis virker det ikke godt nok. Vores medlemmer oplever ikke, at der er den gode service, som de (kommunen, red.) giver udtryk for, siger Henrik Nedergaard.

Og så må patienterne selv betale for at få det dyrere produkt.

Patienter må selv betale

Ifølge Diabetesforeningen kan det i nogle tilfælde resultere i en egenbetaling på flere tusinde kroner.

Det er også tilfældet for Mads Andersen. Han har nemlig ikke planer om at skifte produkt. Den type nål, som Københavns kommune tilbyder, har han prøvet før.

Og det var ikke en succes:

- Nålen knækkede og sad fast inde i maven på mig. Det er et produkt, jeg vil føle mig usikker ved at skulle bruge igen, og det kommer jeg ikke til, siger han.

Modsat i København og Egedal tilbyder man i Roskilde og resten af Region Sjælland et bredt produktkatalog til patienterne. Uanset om de har særlige behov eller ej.

Mette Olander, der er social- og sundhedschef i Roskilde Kommune, tror nemlig ikke, at folk vælger dyrere produkter, bare fordi de kan.

Hun tror, at det er en god investering at give diabetikerne mulighed for at vælge de produkter, de føler sig trygge ved:

- Vi tror mere på at støtte borgerne, selvom det på den korte bane kan blive dyrere. Pengene bliver forhåbentlig tjent ind gennem færre sygedage og indlæggelser, siger Mette Olander.

Minister: Kommunerne bestemmer selv

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) giver i et skriftligt svar til DR udtryk for, at hun forventer, at kommunerne sørger for at give det bedst egnede og billigste produkt.

- Mennesker med diabetes skal naturligvis have de hjælpemidler, der er nødvendige i forhold til deres behov, siger hun og fortsætter:

- Men kan en borger ikke bruge ét af produkterne i sortimentet, skal kommunen give borgeren det produkt, der dækker hans eller hendes behov, skriver ministeren.

KONTAKT REDAKTIONEN

Skriv til os på kbh@dr.dk. Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.