Stor regional forskel på politideltagelse i sager om voldelige og seksuelle overgreb

Red Barnet kritiserer politiet for ikke at være tilstrækkeligt fysisk til stede i sager om voldelige og seksuelle overgreb på børn.

I 2017 var politiet fysisk til stede i 18 procent af sagerne i Region Hovedstaden (Foto: Mads Claus Rasmussen © DR ARKIV)

Får en kommune vished om, at et barn bliver udsat for et voldeligt eller seksuelt overgreb, opretter de en såkaldt børnehussag.

Sagerne bliver behandlet i det, der hedder et børnehus, og her kan kommunen inddrage både politiet, sygehusvæsenet og retsmediciner.

Men der er stor regional forskel på, hvor meget politiet er fysisk til stede i børnehusene, når indsatser i sager om voldelige og seksuelle overgreb på børn skal koordineres.

I 2017 var politiet fysisk til stede i 18 procent af sagerne i Region Hovedstaden, mens politiet optrådte i 74 procent af sagerne i Region Sjælland, viser tal fra Socialstyrelsen.

Og forskellen er et stort problem, mener Per Frederiksen, som er psykolog hos Red Barnet.

- Man kan ikke undgå at blive nervøs for, om barnets sag bliver vurderet lige vigtigt i de forskellige regioner, siger han og fortsætter:

- Jeg frygter, at der er et prioriteringsspørgsmål i det. Vi fra Red Barnet kan have svært ved at se, hvad der kan prioriteres vigtigere end at et barn, der har været udsat for et overgreb, får den bedst mulige hjælp.

Artikel fortsætter under grafikken.

Fysisk tilstedevær betyder ikke alverden

I børnehussagerne er de forskellige myndigheder især tilstede for at undgå, at barnet eller den unge skal gentage sin beretning om overgreb flere forskellige steder.

Torben Svarrer, der er politiinspektør i Københavns Politi, mener da også, at politiet er tilstede, også selvom deres tilstedevær er noget mindre i Region Hovedstaden sammenlignet med de andre regioner.

- Vi skal prioritere vores opgaver og vores tid, og en gang imellem vurderer vi, at i nogle af de her sager er en telefonisk samtale helt på linje med at sidde der fysisk, siger Torben Svarrer.

Politiets indsats bliver registreret i form af, om barnet bliver videoafhørt eller afhørt af politiet i børnehussagen som led i den politimæssige efterforskning.

- Jeg håber selvfølgelig, at vi kan opnå at være mere tilstede; jeg ved dog ikke hvor mange initiativer, vi kommer til at ændre, men det arbejder vi selvfølgelig hen imod, siger Torben Svarrer.

Selvom Københavns Politi blot er fysisk tilstede i 18 procent af børnehussagerne, er det ikke nødvendigvis et stort problem, mener Pernille Spitz, der er leder af Børnehus Hovedstaden.

- Jeg synes faktisk, at vi får koordineret rigtig fint i sagerne, selvom det ikke altid foregår ved, at vi sidder fysisk sammen rundt om et bord, siger Pernille Spitz.

At politiet bliver nødt til at prioritere deres tid, er Pernille Spitz godt klar over. I modsætning til psykolog Per Frederiksen fra Red Barnet er hun dog ikke bange for, at politiet vægter børnehussagerne mindre højt end andre sager i Region Hovedstaden.

- I den ideelle verden vil det være dejligt, hvis vi sad i samme hus, men det er ikke det samme som, at der ikke godt kan foregå rigtig god planlægning over en telefon, siger hun.

Facebook
Twitter