Stormflod og skybrud slider på kræfterne i beredskabet

Klimahændelser presser beredskaberne, som får flere og flere opgaver..

Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord, onsdag den 2. januar 2018. Området er udsat over for vandstigninger i forbindelse med stormflod. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Når blæsten kommer, og vandstanden forhøjes, kræver det et robust beredskab for at sikre borgerne.

I Region Hovedstaden mærker seks ud af syv beredskaber et stigende pres fra klimaet i deres arbejde.

Det viser en rundringning P4 København har lavet til beredskaberne i Region Hovedstaden.

Et af de beredskaber, som har mærket til det stigende antal klimaopgaver, er Østsjællands Beredskab.

- Når vi trækker på vores deltidsfolk og frivillige, så trækker vi dem fra deres daglige arbejdsgivere, og det bliver sværere og sværere, siger beredskabsdirektør Lars Robetje.

- I takt med at vi hyppigere bliver kaldt ud, bliver vi nødt til at indkalde vores deltidsfolk og frivillige mere, og det betyder, at vi trækker på nogle ressourcer, vi ikke har, siger han.

Det er især vejrfænomener som storme, vandstigninger og skybrud, der kommer flere af.

En af de, der har oplevet konsekvenserne af en stormflod, er Philip Lange Møller, der er formand for Jyllinge-Tangbjerg Digelag. Under stormen Bodil oplevede han, hvordan gulvet i hans eget hus kom til at stå under 20 centimeter vand.

Og Philip Lange Møller har oplevet, hvordan beredskabet bliver påvirket.

- Selvom vi har fået den nødvendige hjælp, har vi bare kunne mærke, at mandskabet har været presset ud over det yderste, så de ikke har ressourcer til noget som helst, siger han.

Behov for flere penge

Hvis beredskaberne skal kunne følge med og tage hånd om de voldsomme vejrsituationer, kræver det flere midler, mener Jarl Vagn Hansen, der er formand hos Danske Beredskaber.

- Beredskaberne har brug for flere midler til at sikre, at de har det rigtige udstyr til opgaverne og et stort nok mandskab, siger han og fortsætter:

- Klimaopgaverne er af en helt anden karakter end de normale indsatser, og det slider på medarbejderne.

I Østsjællands Beredskab er Lars Robetje, beredskabsdirektør, enig i, at de godt kunne bruge nogle flere penge, hvis beredskaberne skal kunne følge med de voldsomme vejrudfordringer.

- Hvis beredskaberne stadig skal kunne gøre en forskel på de her klimaindsatser, vil det koste nogle penge, siger han.

Hvem, der skal betale, er en diskussion, der mangler at blive taget, mener Lene Sandberg, der er lektor ved Københavns Professionshøjskoles på katastrofe- og risikomanageruddannelsen.

- Vi har haft ret mange klimahændelser allerede først i det nye år, og det betyder også en stigning i mandskabstimer og materiel, og det koster alt sammen penge, siger hun.

Ekstra midler kan komme i spil

Hos regeringen, som i sidste ende kan give beredskaberne flere penge, anerkender man, at beredskaberne vil stå over for flere udfordringer.

Det siger Jan E. Jørgensen, kommunalordfører for Venstre.

- Vi ser jo flere situationer med ekstremvejr som skybrud, som presser beredskaberne, siger han og fortsætter:

- Men i første omgang må det være op til kommunerne at se, hvad man kan gøre med ekstra midler og se på, om man kan effektivisere beredskabet.

Han afviser dog ikke, at beredskabet kan komme på regeringens radar.

- Hvis det er en fælles kommunal oplevelse, at der skal gøres noget ved beredskaberne, så må man rejse det i forhandlingen med regeringen næste gang, siger han.

Facebook
Twitter