Succes for lokale fødevarer i supermarkedet

Det er blevet populært med lokale fødevarer i supermarkedshylderne. Det kan man eksempelvis mærke hos Kvickly i Nordsjælland og på Amager der nu gennem Fødevarenetværket Smag på Nordsjælland søger flere lokale fødevareproducenter.

Forbrugerne elsker lokale fødevarer på supermarkedshylderne. Det kan man eksempelvis mærke hos Kvickly i Nordsjælland og på Amager der nu gennem Fødevarenetværket Smag på Nordsjælland søger flere lokale fødevareproducenter. (© Colourbox)

Det er blevet populært med lokale fødevarer på supermarkedshylderne.

Det kan man eksempelvis mærke hos Kvickly i Nordsjælland og på Amager.

Her har 12 butikker i supermarkedskæden i et samarbejde med Fødevarenetværket Smag på Nordsjælland gennem det sidste år har haft lokalt producerede fødevarer på hylderne. Og det har været en så stor succes at samarbejdet nu skal udvides. Derfor er man nu på jagt efter flere producenter, som har lyst til at levere direkte til detailbutikkerne, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Det er nu producenterne planlægger næste dyrkningssæson, og vi håber at mindst 10 nye producenter af lokale varer vil melde sig, fortæller formanden for Smag på Nordsjælland, Torben Bo Toft Christensen.

Den 5 februar holder Fødevarenetværket et informationsmøde, om muligheden for at levere til den lokale supermarkedshylde eller køledisk.