Sundhedssucces: Usunde mænd lærer bedst sundhed fra ligestillede

Det virker at sætte helt almindelige borgere til at lære udsatte om sundhed, viser nyt projekt.

Mændene kunne blandt andet melde sig til et madlavningskursus for at lære at lave sund og nem mad. (Foto: Kjeld Adam)

En stor gruppe mænd i København er i risikozonen for at få type to diabetes, og derfor har kommunen gennem de seneste år oprettet flere projekter for at gøre borgerne opmærksomme på deres sundhed.

Et af projekterne er "Mænd i København", der har kørt knap et år.

Her er det lykkedes at komme i kontakt med udsatte mænd, som normalt ikke tænker sundhed ind i deres dagligdag. I dette tilfælde er målgruppen enlige mænd over 40 år uden arbejde og med en kort uddannelse.

Netop dette projekt har fungeret særlig godt, fordi den udsatte gruppe mænd blev opsøgt af helt almindelige borgere i deres lokalområder, som blev en slags mentorer for dem.

- Når det er ligemænd, der tager kontakt, virker det meget mere trygt, end hvis det er kommunen, der rækker ud efter den udsatte gruppe, forklarer Nanna Ahlmark, forsker på Statens Institut for Folkesundhed og kvinden bag evalueringen af projektet.

Ikke flere penge trods succes

Mentorerne har fået kontakt til mændene på blandt andet værtshuse, i parker og via opslagstavler i kommunens sundhedshuse, og de havde kontakter til over 600.

En af de 14 mentorer tilknyttet projektet er Kjeld Adam, der til daglig arbejder som kropsterapeut.

Han startede aktiviteten ”mandemad”, hvor han har undervist mændene i, hvordan det er muligt at handle billigt ind og lave sund mad.

- De mandlige deltagere var meget positive over madlavningskurset, fordi de både lærte en del om mad og samtidig fik et sted at lette hjertet, siger han.

Men trods de gode evalueringer og erfaringer bliver der ikke afsat penge til at køre projektet videre, men der bliver taget flere læringer med derfra.

Det fortæller sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).

- Vi vil i stedet forsøge at bruge metoden med at inddrage almindelige borgere i vores andre sundhedsprojekter og eventuelt bruge mandekorpset andre steder, siger hun.

Udmeldingen ærgrer forsker Nanna Ahlmark.

- Hvis man havde kørt projektet i længere tid, kunne man have nået flere mænd i målgruppen og drage fordel af de initiativer, der var begyndt at fungere, siger hun.

Ligesom Nanna Ahlmark er Kjeld Adam ærgerlig over, projektet ikke får lov til at fortsætte.

- Dem, jeg havde kontakt med, var meget positive over for projektet og ville rigtig gerne have fortsat, siger han.

Projektet tilbød blandt andet cykelture, byvandringer, madkurser og fortælleaftener.

Facebook
Twitter