Teenagere dropper lægebesøg: Oskar frygtede, at lægen bare ville udskrive lykkepiller

Næsten hver fjerde 14-årig har ingen kontakt med sin praktiserende læge i løbet af et år.

24-årige Oskar Nordling tror, at en teenagekonsultation hos lægen kunne have forhindret, at hans depression i teenageårene udviklede sig. (© (c) DR)

24-årige Oskar Nordling blev som teenager ramt af angst og en depression.

- Det begyndte at krybe ind over mig ved, at jeg følte mig mindre glad, og jeg havde mindre lyst til skolen og til at tale med mine venner, fortæller han.

Men selvom han fik det dårligere og dårligere psykisk, faldt det ham ikke ind at ringe til sin læge.

- Jeg ville ringe til min læge, hvis jeg for eksempel havde kold lungebetændelse og skulle have antibiotika eller anden medicin. Men udover det brugte jeg ikke lægen til noget, siger Oskar Nordling.

Derfor gik der over tre måneder, før hans forældre fik ham overtalt til at tage til lægen.

- Jeg var bange for, at jeg bare ville få at vide, at jeg skulle have nogle lykkepiller for at få det bedre, siger han.

Oskar Nordling er langtfra den eneste, der i sine teenageår vælger ikke at gribe mobilen og ringe til lægen.

Tal fra Praktiserende Lægers Organisation, PLO, viser nemlig, at mere end hver femte 14-årige pige og knap hver tredje 14-årige dreng ikke har nogen form for kontakt med deres læge i løbet af et år.

Bekymrende, når mange unge har det svært

Det er et alvorligt problem, at nogle teenagere helt mister kontakten til lægen, samtidig med at flere unge mistrives psykisk, mener Psykiatrifondens formand, Torsten Bjørn Jacobsen.

- Det kan betyde, at noget, som er under udvikling, ikke bliver opdaget. Og i virkeligheden kan dét, at de unge dropper kontakten med lægen, være en alarmklokke i sig selv, som man skal være opmærksom på, siger han.

Den manglende kontakt i teenageårene bekymrer også PLO-formand Christian Freitag.

- Vi er bekymrede, for når vi så ser dem igen - som 18, 19, 20-årig - så er der nogen af dem, vi har fanget for sent, og vi tænker, om vi kunne have hjulpet dem ved at have kontakt med dem tidligere, siger han.

I klasselokalet hos 9.A på Nymarkskolen i Slagelse kan de godt genkende det med, at man ikke går så tit til lægen.

DR har været rundt i klasselokalet for at spørge, hvornår de sidst var til lægen.

  • Emma Compen, 15 år. Hvornår var du sidst til lægen? - Det er nok et år siden, hvor jeg havde noget med ørene, så det er ret lang tid siden. Hvis du psykisk har det svært, hvem ville du så gå til? - Jeg ville først gå til mine forældre, og så ville jeg nok tale med nogen i skolen. Hvad med din læge? - Nej. Jeg tror ikke, at man bare kommer derop for at snakke om den slags. Man vil jo heller ikke forstyrre, hvis der er andre, der er mere syge. (Foto: Maja Flinthøj © (c) DR)
  • Marius Rasmussen, 15 år. Hvornår var du sidst til lægen? - For et år og et par måneder siden, da jeg havde fået et slag og ikke kunne bevæge mine fingre. Hvis du psykisk har det svært, hvem ville du så til? - Enten mine forældre, eller også ville jeg måske ringe til en psykolog. Hvad med din læge? - Nej, det tror jeg ikke. Det er ikke rigtig mentale ting, det er mere fysisk. (Foto: Maja Flinthøj © (c) DR)
  • Andrea Kanstrup Vestmar, 15 år. Hvornår var du sidst til lægen? - Det kan jeg ikke huske. Men det er rimelig lang tid siden. Hvem ville du gå til, hvis du havde det svært psykisk? - Jeg ville nok tale med min mor eller søster og måske en psykolog. Hvad med din læge? - Nej. Jeg tænker ikke, at det er lægens ansvar at holde styr på det mentale. Det er nok mere de fysiske ting. (Foto: Maja Flinthøj © (c) DR)
1 / 3

Børns Vilkår: Lægerne har selv et ansvar

Hos Børns Vilkår er direktør Rasmus Kjeldahl enig med både Psykiatrifonden og PLO i, at det kan være et alvorligt problem, hvis unge med enten fysiske eller psykiske problemer undlader at gå til lægen.

Men skal der ændres på det, er det i høj grad op til lægerne selv, mener han.

- Nogle læger er virkelig gode til unge, mens andre kan føles som en helt anden generation, der ikke har særlig meget forståelse for de unges problemer. Så jeg tror også, man må lade det være op til lægerne at være et attraktivt tilbud til unge, siger Rasmus Kjeldahl.

Den kritik tager PLO til sig. Formand Christian Freitag erkender, at lægerne selv har et ansvar for, at nogle unge ikke bruger lægen i teenagealderen.

- Det kan sagtens tænkes, at vi ikke er gode eller tilgængelige nok for denne her årgang.

PLO vil indføre teenagekonsultation

For at få bedre kontakt til de unge patienter foreslår PLO, at man indfører en teenagekonsultation, hvor man, udover at tale om prævention, kønssygdomme og alkohol, også kan tale om det mentale helbred.

- Den unge skal kunne mærke, at der er en person, man kan komme til, siger Christian Freitag.

Forslaget er i øjeblikket med på bordet i de igangværende overenskomstforhandlinger mellem PLO og Danske Regioner.

Og det er et forslag, der bliver taget godt imod af både Psykiatrifonden og Børns Vilkår. Rasmus Kjeldahl fra Børns Vilkår understreger dog, at lægerne skal rustes bedre.

- Hvis man skal have en bedre relation mellem de unge og lægerne, så tror jeg altså det kræver, at lægerne måske videreuddanner sig og i hvert fald tænker meget over, hvordan de møder de unge, siger han.

24-årige Oskar Nordling tror, at en teenagekonsultation kunne have gjort en forskel for ham, da han som teenager havde det dårligt psykisk.

- Hvis jeg var kommet afsted, kunne det have betydet, at det hurtigere var blevet opdaget, tror jeg, siger han.

Facebook
Twitter