For 15 år siden blev Esben Sandvik Tønder som mange andre psykisk sårbare bæltefikseret. Og det blev en oplevelse, der satte dybe spor.

- Det er både nedværdigende og ydmygende at ligge fastspændt i timer, dage eller uger i sådan et bælte uden at kunne gøre noget, siger han.

Esben Sandvik Tønder har i dag lagt oplevelserne bag sig og er ansat på Psykiatrisk Center Ballerup. Her bruger han sine erfaringer på at undgå bæltefikseringer for nuværende patienter.

For ham er en bæltefiksering ensbetydende med tab af tillid til de mennesker og det behandlingssystem, der skal hjælpe.

- Det gør ikke noget godt for samarbejdet med de mennesker, der skal hjælpe en i en situation, hvor man er forpint og har desperat brug for hjælp, siger han.

Det mener politikerne tilsyneladende også. Regeringen vil halvere brugen af tvang over for psykiatriske patienter og Region Hovedstaden arbejder på en handleplan for, hvordan man undgår andre former for tvang end bæltefiksering.

Kan undgå bæltefikseringer

Ifølge Esben Sandvik Tønder kan bæltefikseringer undgås i de fleste tilfælde. Blandt andet ved at sikre god kommunikation og gode match mellem patient og behandler og mere forebyggende arbejde.

- Bæltefiksering er en sidste udvej, når man har prøvet alt andet. Man kan undgå bæltefikseringer ved at fokusere på det forebyggende arbejde og skabe en kultur, hvor man tager ting i opløbet. Så kan man redde det i næsten alle situationer, siger han.

På Psykiatrisk Center Ballerup har man, som det første i landet, undladt bæltefikseringer i 100 dage, uden at det har betydet mere medicinering eller andre former for tvang. Her er fysisk aktivitet for patienterne, kulturarbejde, uddannelse og faglig sparring hovedårsagerne.