Trak lod om at komme i byrådet i Greve

Det blev Kai Nielsen der fik æren - Lars Kilhof trak nitten, da der blev trukket lod om en byrådsplads.

Hans Barlach trak lod mellem to Venstre-kandidater, der havde fået lige mange stemmer. (Foto: DR)

Man kan trække lod om mange ting - således også om en plads i byrådet.

Og Kai Nielsen trak det længste strå, da borgmester Hans Barlach her til eftermiddag trak lod mellem Kai Nielsen og Lars Kilhof.

Begge kandidater fra Venstre havde fået nøjagtig lige mange stemmer.

Stemmeligheden blev bekræftet ved en ekstra fintælling på rådhuset tidligere i dag - men det endte altså med en lodtrækning.

- Det er en ærgerlig måde at afgøre et demokratisk valg på, men det er vores eneste mulighed, når stemmerne står helt lige, siger Hans Barlach, der foruden at være borgmester også er formand for valgbestyrelsen.

Facebook
Twitter