For Trine Bolette Svensson skete der i 2017 noget som hun aldrig havde forestillet sig.

Hun blev voldtaget af sin daværende kæreste og måtte udover at tage sig af de fysiske gener efter overgrebet også igennem en opslidende retssag.

På trods af et stærkt netværk og flere, der støttede hende, havde hun brug for hjælp til mentalt at komme igennem oplevelsen.

- Hvorfor så jeg ikke faresignalerne? Hvad er jeg nu? Er jeg et voldtægtsoffer? Var det selvforskyldt? Hvorfor har jeg pludselig behov for at låse mine døre eller få hemmelig adresse, selvom jeg ikke er truet?, spurgte hun dengang sig selv.

Det store tankemylder havde Trine Bolette Svensson brug for at få styr på med hjælp fra en psykolog.

Men går man gennem det offentlige, så kan der gå lang tid, før man kan sætte sig i stolen over for psykologen.

For i dag er der i hele landet flere måneders ventetid for at få psykologhjælp, hvis du som voldtægtsoffer ikke henvender dig akut, det vil sige indenfor de første 30 dage efter overgrebet.

Værst ser det ud i Aarhus og Aalborg, hvor ventetiden for den gruppe patienter lige nu er på over et år. I resten af landet tegner der sig de fleste steder også et billede af mange måneders ventetid.

Ventetid på offentlig psykologhjælp efter en voldtægt for senhenvendere

Grafikken viser ventetider for personer, der henvender sig mere end 30 dage efter voldtægten.

Psykologer stopper

Mens ventelisterne bliver længere og længere er Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet nu nødt til at opsige halvdelen af deres fire psykologer fra 1. november.

Samtidig har de også valgt at lukke ventelisten for voldtægtsofre, der ikke henvender sig akut. Der er nemlig ikke flere midler til at have psykologerne ansat.

- Det, at vi bliver nødt til at skære ned på personalet, betyder, at der vil være længere ventetid for dem, der henvender sig, og at der er nogle patienter, vi ikke kan se, fortæller Kasper Aaboe, der er cheflæge for afdelingen for kvindesygdomme på Rigshospitalet.

I 2018 blev der fra politisk side givet ekstra penge over tre år til at få ventetiderne på psykologhjælp til voldtægtsofre ned. Samtidig blev samtykkeloven ændret i januar 2020, hvilket betyder, at der er tale om en voldtægt, hvis ikke begge parter samtykker til samlejet.

Siden da har politiet oplevet en markant stigning i antallet af anmeldelser.

- Det har presset centrene for voldtægtsofre, lyder det fra Kasper Aaboe.

Ifølge ham oplever centrene i øjeblikket en stor stigning i antallet af henvendelser. Nogle steder har det været helt op på 30 procent fra 2020 til 2021, beretter han om.

- Jeg synes, det er forfærdeligt, at vi ikke har mulighed for at hjælpe de her mennesker, der har behov for hjælp, fortæller han.

Bekymringsbrev til ministeriet

På grund af de lange ventetider, den lukkede venteliste og udsigterne til færre penge og psykologer, har Kasper Aaboe sammen med syv andre ledere og overlæger fra landets centre for voldtægtsofre skrevet et bekymringsbrev til både Sundhedsministeriet og Danske Regioner.

I brevet står der blandt andet at, 'det er en psykologfaglig vurdering, at traumer, der ikke behandles, bliver sværere at behandle med tiden. Vi er derfor bekymrede over denne udvikling både fagligt og etisk', skriver de.

Nu er der gået halvanden måned, og de har intet hørt.

- Vi håber naturligvis, at Sundhedsministeriet og Danske Regioner vil prioritere det her område, så vi kan hjælpe ofre for seksuelle overgreb. Vi ved, at jo hurtigere man kommer til behandling, jo hurtigere kan man også komme videre med sit liv, fortæller han.

At det er vigtigt hurtigt at få hjælp til at bearbejde sine traumer efter en voldtægt, kan Trine Bolette Svensson kun nikke genkendende til.

Selv havde hun en privat sundhedsforsikring, som betød at psykologhjælpen kunne begynde med det samme.

- Det betød, at jeg kunne komme igennem det, og at jeg har lagt det bag mig nu. Jeg er tilbage på mit arbejde, og jeg lever mit liv, siger hun.

Minister kaldes i samråd

Det er ikke kun Kasper Aaboe og de syv andre ledere, der mener, at ventetiden og udsigten til færre psykologer er et problem.

Organisationen Voldtægtsofres Vilkår mener, at udviklingen er bekymrende og dybt tragisk, da det skaber ulighed for voldtægtsofre, fordi de, der har en privat sundhedsforsikring, kan få psykologhjælp, og andre må undvære.

Sådan lyder det fra forkvinde Kirstine Holst.

- Det får de konsekvenser, at hvis ikke ofrene selv har ressourcerne til at betale for psykologhjælp, så får de ikke mulighed for at få bearbejdet deres traumer, siger hun.

Flere politiske partier retter nu skarp kritik af Sundhedsministeriet og Danske Regioner for ikke at have reageret i tide. Fra Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen lyder det, at håndteringen af sagen er for dårlig, og at ministeren skal give en garanti for, at der kommer flere midler.

Samtidig kalder Enhedslisten udviklingen for fuldstændigt uacceptabel.

- Der er et behov for at ministeren akut kommer på banen, og derfor vil vi også indkalde Sundhedsministeren i et samråd, så vi kan få afklaret, hvad han vil gøre for at afklare problemstillingen øjeblikkeligt, lyder det fra Peder Hvelplund, der er Enhedslistens sundhedsordfører.

Hverken sundhedsminister Magnus Heunicke eller formand for Danske Regioner Anders Kühnau (S) har haft mulighed for at stille op til et interview på grund af sommerferie. Begge skriver dog i en mail, at de har aftalt et møde efter sommerferien for at drøfte sagen. Magnus Heunicke skriver, at de lange ventetider er 'dybt bekymrende', og at regeringen vil arbejde for, at de regionale voldtægtscentre får forlænget deres ekstra midler ind i 2023.

Også Trine Bolette Svensson håber, at der kommer midler til mere psykologhjælp for voldtægtsofre. Hun er bekymret over den udvikling, man ser i det offentlige.

- Jeg synes, det er frygtelig trist. Det er ulykkeligt, fordi det er fuldstændig altafgørende for ens videre forløb, at man får hjælp, når man har brug for den, siger hun.