Uddannelsespres: Antallet af elever i 10. klasse falder

Der er færre og færre elever i Region Hovedstaden, der vælger at gå i 10. klasse.

Emilie Pedersen og Ellen Østergård går i 1. g på H. C. Ørsted Gymnasium i Lyngby. Ingen af dem har gået i 10. klasse. (Foto: Ida Zander)

Når elever i hovedstadsområdet skal vælge, hvilken vej de skal gå efter 9. klasse, så er mulighederne mange.

De kan blandt andet vælge imellem gymnasiet, en erhvervsuddannelse, 10. klasse eller noget helt fjerde.

Men 10. klasse er ikke et lige så populært valg, som det har været. For antallet af elever i 10. klasse er faldet markant de seneste år.

I Region Hovedstaden er antallet faldet med 12,5 siden 2010. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Henning Rasmussen, formand for landsforeningen af 10. klasseskoler, mener, faldet skyldes, at eleverne bliver presset igennem uddannelsessystemet.

- Det handler om den politik, der bliver ført på området. Man ønsker, de unge mennesker skal gå så tidligt i gang med en ungdomsuddannelse som muligt, og det samme gælder den vejledning, de får i den forbindelse.

Argumentet bakkes op af formand for Skole og Forældre Mette With Hagensen.

Hun mener, at 10. klasse er et år, der ofte bruges af elever, som skal blive mere modne enten fagligt eller personligt, før de begynder på en ungdoms- eller erhvervsuddannelse.

Derfor kan det have konsekvenser at presse unge igennem uddannelsessystemet, siger hun.

- Hvis du starter for tidligt på en ungdomsuddannelse, er du måske ikke klar fagligt og bliver udfordret for meget, kommer bagud og ender med at droppe ud. Og det samme, hvis det er personligt eller socialt, de unge har udfordringer.

På H. C. Ørsted Gymnasium i Lyngby går Maria Malik i 1. g, og hun overvejede kraftigt at tage et år i 10. klasse inden gymnasiestarten.

- Jeg var den yngste i min klasse og ville ikke også være den yngste i gymnasiet. Og jeg var også usikker på, om gymnasiet var det rette valg for mig.

Ellen Østergård fra samme gymnasieklasse gik også direkte fra folkeskolen til gymnasiet, men det var uden at overveje et år i 10. klasse

- Jeg var den ældste i klassen, så jeg følte ikke, jeg havde brug for et ekstra år, og jeg ville egentlig gerne hurtigt videre. Derudover har jeg altid følt, at jeg var meget moden og følte mig helt klar til gymnasiet, siger hun.

Det faldende antal har også vakt politisk opmærksomhed.

For det er ærgerligt, når de unge ikke får ikke får den tilstrækkelige vejledning i mulighederne efter folkeskolen, mener Annette Lind, som er undervisningsordfører for Socialdemokratiet.

- Det er rigtig skidt, hvis man ikke får det tilbud, som man reelt ønsker sig.

Noget som undervisningsordfører for Venstre Anni Matthiesen er helt enig i. Hun mener, at alle muligheder efter 9. klasse skal præsenteres, når de unge bliver vejledt.

- Jeg synes, det er naturligt at præsentere hele den palet, de unge har at vælge imellem. Opgaven for vejlederen er at præsentere, hvad der er af muligheder, når det gælder ungdomsuddannelser, men også mulighederne for at tage et år mere i 10. klasse.

På landsplan er antallet af elever i 10. klasse faldet med seks procent siden 2010.