Unge læser for lidt: Gymnasier indfører 'lystlæsning'

På en række gymnasier har man indført tvungen læsning af skønlitteratur. Godt initiativ, mener ekspert.

Unge læser væsentligt mindre end resten af befolkningen, viser tal fra Danmarks Statistik. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Unge læser markant mindre skønlitteratur end resten af befolkningen, viser tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge et særudtræk fra Danmarks Statistik, som DR har fået fra andet kvartal i år, er det kun otte procent af de unge mellem 16 og 19 år, der læser dagligt eller næsten dagligt.

Det er langt under gennemsnittet af danskerne, hvor 20 procent af befolkningen læser dagligt eller næsten dagligt.

Det er der flere og flere gymnasier rundt omkring i landet, der vil gøre noget ved. De vil øge de unges lave læselyst ved at indføre ”lystlæsning” som en del af skoleskemaet.

Den nye ordning betyder, at eleverne flere gange om ugen, skal hive en god gammeldags skønlitteraturbog frem og læse uafbrudt indtil timen er slut.

Handler ikke kun om læsekundskaberne

Senest er Tårnby Gymnasium hoppet med på bølgen og har sat disciplinen 'lystlæsning' på skemaet.

Her er målet, at man lærer de unge at fordybe sig i længere tid ad gangen, og de lærer at komme offline, det siger rektor Mikkel Harder Sørensen.

Rektor på Tårnby gymnasium, Mikkel Harder Sørensen, synes det er en vigtig del af de unges dannelse at læse.

- Der er et afhængighedsforhold for nogen i forhold til at være tæt på deres mobiltelefoner og være på de sociale medier, siger han.

Selvom lystlæsning kan lyde som et levn fra folkeskoletiden, er Victoria Palmquist Dahl, der går i 3. Z på Tårnby Gymnasium, glad for, at gymnasiet afsætter tid til læsning.

- Man føler ikke, man har tid, når man kommer hjem og har en masse afleveringer, skal træne og samtidig skal have tid til familie og venner, fortæller hun.

Et godt initiativ

Gymnasiernes initiativ bliver bakket op af Kristiane Hauer, som forsker i læsning og fordybelse ved Københavns Universitet.

- Læsning er med til at øge de unges ordforråd, styrke deres almene viden og gøre dem bedre til at skrive, fortæller hun.

Læsningen er også vigtig, fordi det kan være med til at forberede de unge på at fordybe sig i bøgerne resten af livet og i deres uddannelsesforløb, understreger hun.

- Der er forskel på at orientere sig i kortere tekster, og at læse romaner, historiebøger og længere tekster, hvor hjernen kommer mere på arbejde, siger hun.

I alt har mindst ti gymnasier sat lystlæsning på skemaet indtil videre.