'Uretfærdigt' og 'urimeligt': 15 kommuner kræver bedre fordeling af selskabsskat

Meldingen kommer som et oplæg til regeringens kommende udligningsreform.

Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune (S), er en af dem der kalder ordningen urimelig. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Det skæpper godt i kommunekassen at lægge jord til store virksomheder.

Men selskabsskattekronerne bør i højere grad blive delt ud til de kommuner, der ikke har store virksomheder.

Det mener 15 kommuner fra hele landet, viser en rundringning, som P4 København har foretaget. Meldingen kommer i forbindelse med, at regeringen har varslet en reform af udligningsordningen.

Kommunerne mener, at selskabsskatten bør indgå i den almindelige udligningsordning, der sender penge fra rige til fattigere kommuner for at udjævne de økonomiske forskelle. Lige nu kan kommunerne beholde en del af skatten.

En af de 15 kommuner er Ishøj på den københavnske vestegn, hvor man får 600 kroner pr. borger i selskabsskat. Her kalder borgmester Ole Bjørstorp (S) reglerne uretfærdige, fordi kommuner med mange virksomheder både kan få selskabsskattekroner og støtte fra udligningssystemet.

- Problemet er, at nogle bliver favoriserede fremfor andre. Der er nogle, der kan ligge med kassebeholdninger på omkring en milliard kroner. Det kan vi ikke. Så det er ikke rimeligt, siger han.

Forslaget møder hovedrysten hos flere borgmestre, der tjener godt på selskabsskatter. I Gladsaxe tjener man cirka 7900 kroner pr. borger i selskabsskat – og det er helt fair, mener borgmester, Trine Græse (S). For det er ikke gratis at være en god erhvervskommune.

- Der er 35.000 borgere fra andre kommuner, der arbejder i vores kommune, og det giver omkostninger til infrastruktur og erhvervsområder, som det er rimeligt, at vi får dækket, siger Trine Græse.

Hun mener desuden, i tråd med Dansk Industri, at det vil få konsekvenser for væksten, hvis man fjerner den kontante præmie for at være erhvervsvenlig.

- Det vil betyde, at vi ikke har en tilskyndelse til at sikre flere arbejdspladser. Så kan vi ligeså godt omdanne vores erhvervskvarterer til boliger og i stedet gå efter indkomstskatter, siger Trine Græse.

Ifølge ekspert i kommunaløkonomi, Niels Jørgen Mau fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Vive, oprettede man i 2007 selskabsskatteordningen for at sikre, at kommunerne førte en mere positiv erhvervspolitik.

Alligevel kan han godt forstå, at kommunerne rejser kritikken.

- Det er naturligt at udligne selskabsskat, fordi det er en indtægt ligesom alt mulig andet. Den er også meget ulige fordelt mellem kommunerne, så hvis man vil give kommunerne nogenlunde lige vilkår, må man tage hensyn til selskabsskatten, siger han og fortsætter:

- Omvendt er det vigtigt, at kommunerne kan se, at de får noget ud af deres erhvervsindsats, siger han.

Regeringen har varslet et udspil til en ny udligningsordning i starten af det nye år.