Da Victoria Paulsen ankommer til Herlev Hospital med kraftige og hyppige veer, bliver hun og kæresten, Lasse Johansen, bedt om at vente i fødemodtagelsen. Men der er travlt, og de ender med at vente flere timer.

- Gennem hele fødslen følte jeg, at vi var meget overladt til os selv. Det var, som om der ikke var nogen, der havde tid til at holde rigtigt øje med fødslens fremgang, siger hun.

Ifølge Victoria Paulsen er der ingen ledige fødestuer. Men efter flere timer i fødemodtagelsen er smerterne så slemme, at hun kaster op og beder kæresten om at ringe efter hjælp på en klokke. Af hendes journal, som DR har set, kan man læse, at hun herefter får morfin mod smerterne.

Parret bliver kort efter vist ind i et lille rum med en briks, hvor de midlertidigt får lov at være. Her er de alene, og der er ikke noget kaldesystem, så da Victoria Paulsen efter knap to timer får presseveer, må hendes kæreste løbe ud og lede efter en ledig jordemoder på gangen.

- Da vi endelig fik fat i en jordemoder, gik det hele meget stærkt. Jeg blev sat i en kørestol og endte med at føde min søn, mindre et kvarter efter jeg fik tildelt en fødestue, siger hun.

Victoria Paulsen er bare én af de mange kvinder, der har mærket konsekvenserne af travlheden på fødeafdelingen på Herlev Hospital. Det er også noteret i hendes journal, at der var travlt.

Hendes oplevelse af travlhed understøttes også af en aktindsigt, som DR har modtaget fra Arbejdstilsynet.

I et påbud fra den 23. december 2020 slår Arbejdstilsynet endnu engang alarm over forholdene på både fødemodtagelsen og fødeafdelingen på hospitalet.

Fødeafdelingen fik allerede et påbud tilbage i 2018. Men ifølge rapporten fra Arbejdstilsynet er der stadig så travlt, at det blandt andet påvirker jordemødrenes arbejdsopgaver.

Udskudte toiletbesøg og risiko for fejlmedicinering

For nylig kunne DR fortælle, at travlheden på regionens hospitaler blandt andet betyder, at fødende kvinder risikerer at blive flyttet undervejs i fødslen, fordi der enten ikke er hænder eller fødestuer nok.

På Herlev Hospital drejer problemerne sig ifølge Arbejdstilsynets rapport om, at problemer med 'stor arbejdsmængde og tidspres kan forringe ansattes fysiske og psykiske sundhed på kort eller lang sigt', lyder det.

Ifølge rapporten viser travlheden sig blandt andet ved, at jordemødrene har begrænset mulighed for at hvile sig i løbet af en vagt, at de må spise stående, eller mens de løser andre opgaver, ligesom de må udskyde at drikke vand og gå på toilettet.

I Jordemoderforeningen bekymrer det formand Lis Munk, at hospitalet igennem to et halvt år ikke har været i stand til at sikre, at den store arbejdsmængde ikke bringer jordemødrenes helbred i fare.

- Det er på en eller anden måde en falliterklæring, at man ikke har kunnet gøre det bedre, siger hun.

Stort sygefravær

Det store arbejdspres slider så hårdt på jordemødrene, at det har resulteret ‘i arbejdsrelateret sygefravær. Både drypvise sygedage til at restituere efter særligt hårde vagter og en aktuel deltidssygemelding blandt andet begrundet med arbejdsrelateret stress,’ skriver Arbejdstilsynet.

Ser man på de fire store fødesteder i Region Hovedstaden - Herlev, Hvidovre, Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital - topper Herlev listen fra november 2019 til oktober sidste år med et sygefravær på 9,6 procent. Til sammenligning har fødegangene på Nordsjællands Hospital, der har det næsthøjest sygefravær af de fire fødesteder, et sygefravær på 5,8 procent.

Travlheden har ikke kun konsekvenser for jordemødrene på afdelingen. Den risikerer også at give fødende ar på sjælen. Det mener direktør i Mødrehjælpen Ninna Thomsen.

- Det kan have den konsekvens, at man simpelthen ikke kan tage vare på sit barn, når man kommer hjem, fordi man får en psykisk efterreaktion eller ligefrem en fødselsdepression, fordi fødslen har været så utryg en oplevelse, siger hun.

Herlev Hospital: Vi nærmer os en løsning

På Herlev Hospital ser vicedirektør René Preiss med stor alvor på påbuddet. Han forklarer, at det igennem flere år har været svært at skaffe jordemødre nok til afdelingen.

Han understreger, at man fra 1.februar har besat næsten alle de ledige jordemoderstillinger og derudover har forsøgt at aflaste jordemødrene.

- Vi har lavet en kraftig opnormering af andre faggrupper, for eksempel social-og sundhedsassistenter. Så det handler jo om at skabe mere tid og kræfter til de fødsler, vi har, siger René Preiss.

Selvom Victoria Paulsen og sønnen Astor begge har det godt i dag, tænker hun tilbage på sin fødsel med ondt i maven.

- Jeg var bange under hele forløbet, og jeg havde det skidt med at bede om hjælp undervejs, fordi jeg kunne, se hvor travlt personalet havde, siger hun.