VIDEO Nye rickshaw-cykler skal give Københavns ældre vind i håret

Københavns Kommune giver ekstra penge til et populært cykelprojekt for kommunens ældre.

- Uhh, det går lidt hurtigt, lyder det fra Tove Elkjær på 88 år.Hun er passager i en af Københavns Kommunes rickshaw-cykler, og er på vej ud for at se på byggeriet i Nordhavnen.Hun er afsted med Ole Kassow, som friviligt tramper i pedalerne som et led i projekt 'Cykling uden alder,' et projekt som politikerne nu vil udvide med flere cykler og forhåbentligt endnu flere frivillige.De ældre er rigtig glade for de her små cykelture. Det giver dem muligheden for at se de områder, hvor de er vokset op, og det betyder meget for de ældreNina Thomsen, Sundheds- og Omsorgsborgmester i København (SF)Kommunen giver tilskud på 1 million kronerFor godt et år siden startede projektet 'Cykling uden alder', som giver ældre borgere mulighed for at blive kørt rundt i byen på rickshawcykler.  Projektet har været så stor en succes, at Københavns Kommune har valgt at poste én million kroner i at købe 40 nye cykler til kommunens plejecentre.- De ældre er rigtig glade for de her små cykelture. Det giver dem muligheden for at se de områder, hvor de er vokset op, og det betyder meget for de ældre, siger Københavns Sundheds- og Omsorgsborgmester, Nina Thomsen (SF).

Stor interesse for projektet i udlandetSelvom projektet kun har kørt et år i København, har andre danske byer valgt at tage projektet til sig. Det gælder blandt andet Aarhus, Hjørring, Odense og Brøndby Kommune.Det er dog ikke kun indenfor landets grænser, at projektet har vakt opsigt. I Østrig og Brasilien undersøger man for tiden muligheden for at starte lignende projekter.

I Norge har man taget allerede taget projektet til sig, og i Oslo har man investeret i seks cykler til projektet.Og Tove Elkjær ser allerede nu frem til næste tur, som går til hendes barndomshjem i Brøndhøj.   Kom på køretur med Ole Kassow og pensionisten Thorkild Thim fra Plejecentret Kærbo på Østerbro i København og ud til Langelinje, i videoen i toppen af artiklen.

Facebook
Twitter