En forårsdag i 2020 blev skæbnesvanger for den psykiatriske sygeplejerske Anja Genet.

På en vagt på Psykiatrisk Center Ballerup blev hun overfaldet af en af sine patienter.

I det øjeblik patienten angreb, gik Anja Genet i sort. Hun husker kun, at hun lå på gulvet med patienten over sig.

- Jeg var helt hundrede sikker på, at han ville slå mig ihjel, siger den i dag 54-årige sygeplejerske.

Anja Genet har senere fået fortalt af en kollega, at patienten havde hænderne rundt om hendes hals, lige inden han blev overmandet.

Det næste, Anja Genet husker, er en kraftig fysisk reaktion.

- Jeg ryster over det hele. Det er sådan et traumatisk chok, som de kalder det. Det var virkelig uhyggeligt.

- Alt på mig ryster. Jeg græder, og jeg kan ikke holde mine hænder i ro. På det tidspunkt var jeg ansvarshavende sygeplejerske, så jeg prøvede at udstråle kontrol, fortæller hun.

Men Anja Genet var ikke i kontrol, og i ugerne efter blev hun ramt af hovedpine, kæbespændinger, muskelsmerter, talebesvær, angst, gråd samt søvn- og hukommelsesbesvær.

- Jeg har altid været den, der løb forrest. Jeg havde haft ansvaret for 20 patienter, som jeg skulle tage mig af. Nu kunne jeg ikke tage mig af mig selv, siger hun.

Hun blev henvist til psykiatrien og kom på Psykiatrisk Center Ballerup - det hospital, hvor hun i knap 20 år havde arbejdet med at hjælpe andre. Nu var hun selv patient.

Efter nogen tid fik hun diagnosen PTSD, posttraumatisk stressforstyrrelse.

Grove overfald og dødstrusler

Anja Genet er langtfra den eneste ansatte i psykiatrien, der har stiftet bekendtskab med et hårdt psykisk arbejdsmiljø.

DR har gennemgået en række rapporter, Arbejdstilsynet har lavet, når det har været på besøg på psykiatriske hospitaler og sengeafsnit de seneste to år.

19 behandlingssteder ud af 27 har i perioden fået en eller flere løftede pegefingre på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser aktindsigter, DR har modtaget.

I alt er der givet 41 påbud eller strakspåbud om at rette op på det psykiske arbejdsmiljø.

Det er især risikoen for vold, trusler og et stort arbejdspres, som er årsagen til, at Arbejdstilsynet har løftet pegefingeren. På flere afdelinger registreres vold og trusler ugentligt.

Det er forhold, som arbejdspladserne skal tage meget alvorligt, vurderer Sofie Østergaard Jaspers, der har forsket i vold og trusler i psykiatrien på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

- Vi ved, at det at være udsat for vold og trusler giver forøget risiko for at udvikle depression og PTSD, altså posttraumatisk belastningsreaktion. Så det er alvorligt.

- Vi ved samtidig, at hvis man både er udsat for vold og trusler og stort tidspres, så stiger risikoen for at udvikle tegn på depression og for sygefravær, siger Sofie Østergaard Jaspers.

Også Arbejdstilsynet konkluderer, at arbejdsmiljøet på flere psykiatriske afdelinger er så hårdt, at de ansatte risikerer at udvikle angst, depression og PTSD.

Patientorganisation: Vold er udtryk for presset psykiatri

Når man som patient bliver indlagt i psykiatrien har man brug for ro og terapi. Vold og trusler på afdelingen er skadeligt for behandlingen, siger Jane Alrø, generalsekretær i pårørendeforeningen Bedre Psykiatri.

- Jeg har brug for at sige, at ingen mennesker med psykisk sygdom er farlige. Men fordi der mangler personale, så opstår der farlige situationer rundt omkring på de psykiatriske afdelinger. Det er de her tilsynsrapporter et klart eksempel på, siger hun.

I rapporter fra Arbejdstilsynet fremgår det, at flere psykiatriske afdelinger mangler personale. Gentagne gange understreger tilsynet, at risikoen for vold i psykiatrien forøges, fordi de ansatte arbejder alene i situationer, hvor de burde arbejde i par.

"Det er en udfordring, som vi tager meget alvorligt"

DR ville gerne interviewe indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) i sagen. Hun ønsker ikke at stille op til interview eller svare på spørgsmål i sagen, men skriver i en mail gennem sine pressefolk:

- Det skal selvfølgelig være trygt at gå på arbejde uden at frygte for vold eller trusler om vold. Alt andet er helt uacceptabelt. Regionerne har som arbejdsgivere ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø i psykiatrien.

- Med regeringsgrundlaget har regeringen derfor lagt et historisk højt ambitionsniveau for psykiatrien ved at investere yderligere 3 mia. kr. i en ny 10-årsplan, skriver hun.

Hos Danske Regioner understreger Heino Knudsen, der er formand for løn og praksisudvalget, at de som arbejdsgivere har et meget stort fokus på det psykiske arbejdsmiljø i psykiatrien.

- Det er en udfordring, som vi tager meget alvorligt. Jeg kan sagtens forstå, at det er en stor belastning, hvis man går på arbejde og oplever vold og trusler på sin arbejdsplads.

- Der er ingen, der i den ideelle verden skal have risiko for at blive syg, når man går på arbejde, siger han.

Heino Knudsen (S) fortæller, at regionerne har gang i flere indsatser for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og nedbringe risikoen for vold og trusler - men det er et problem, som er svært helt at komme til livs

- I den ideelle verden er der ikke udadreagerende patienter. Men det er der desværre, fordi de borgere, vi behandler i psykiatrien, er ramt af sygdom, som betyder, at de kan være udadreagerende. Derfor er det et punkt, vi har meget fokus på.

DR ville gerne have have talt med Lars Gaardhøj (S), der er formand for Region Hovedstaden, om Anja Genets sag, men han ønsker ikke at stille op til interview. Men han skriver i en mail gennem sine pressefolk:

- Vi har i de senere år løbende prioriteret at give flere midler til psykiatrien bl.a. for at imødekomme den øgede efterspørgsel og sikre bedre arbejdsmiljø og vilkår for personalet. Med regeringens 10 års plan for psykiatrien er der flere midler på vej. Vi ser frem til kunne styrke området yderligere, og er i gang med at afklare, hvordan midlerne bedst sættes i spil.

- Flere midler kan dog ikke alene løse de udfordringer, som psykiatrien står over for. Vi har en generel situation i sundhedsvæsenet, hvor vi mangler flere dygtige medarbejdere. Dette gælder også i psykiatrien.

Uden handling vil volden fortsætte

Anja Genet er ikke så optimistisk på psykiatriens vegne, som sundhedsminister Sophie Løhde er.

Hun oplever, at psykiatrien er mere presset end nogensinde før. Hvis ikke normeringerne på de psykiatriske afdelinger hæves, frygter hun, at flere ansatte bliver slidt ned af det psykiske arbejdsmiljø.

- Jeg håber, der bliver tilført de midler, som skal til for at hjælpe patienter og personale i psykiatrien. Jeg håber ikke det, jeg har oplevet, sker for andre, men det gør det med de krav, der er i psykiatrien i dag.

- Kunne du ikke have forudset, at vold og trusler er en del af jobbet?

- Vold og trusler er en del af jobbet, og næsten hver dag bliver du kaldt noget grimt. Det skal du finde dig i. Du skal også finde dig i en grad af aggression. Men du skal ikke finde dig i at blive smadret, kvalt eller truet på livet, siger Anja Genet.