Wonderful Copenhagen kan vinke farvel til turisttjans i hovedstaden

Wonderful Copenhagen skal ikke længere stå for turistinformationen i København. I stedet skal kommune tage over, og det glæder borgmesteren.

Københavns kommune overtager turistinformationen i hovedstaden fra Wonderful Copenhagen.

Turistinformationen i landets hovedstad skal ikke længere være på Wonderful Copenhagens hænder.I stedet overtager Københavns Kommune de opgaver, som Wonderful Copenhagen har stået for.

Og den beslutning glæder kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen (DF), der mener, det vil skubbe turismen i den rigtige retning.

- Turistinformationen skal tænke i nye baner, så København for eksempel også på det digitale område kan få en turistinformation i verdensklasse. Og ingen er bedre til at løse den opgave end Borgerservice, der kan overføre sine nye innovative servicekoncepter til turismeområdet, siger kultur- og fritidsborgmester Carl Christian Ebbesen.

 Borgerservice tager overAt Wonderful Copenhagen nu må sige farvel til turistinformationen, er en konsekvens af balladen omkring Eurovision, mener borgmesteren.Wonderful Copenhagen ønsker ikke at kommentere sagen, før der foreligger en endelig aftale, skriver de i en mail til dr.dk.Beslutningen ligger dog ifølge Københavns Kommune fast og træder i kraft fra 1. januar 2015, hvor kommunens kultur- og fritidsforvaltning nu skal guide turister til, fra og rundt i København.

Facebook
Twitter