I Aalborg vil de brække knogler på får og geder: Ny metode kan måske erstatte røntgenbilleder

Forsøg med dyr på Aalborg Universitetshospital skal komme mennesker til gode.

I kælderen på Aalborg Universitetshospital står Benedict Kjærgaard, leder af biomedicinsk forskningslaboratorium, og et hold lægestuderende med en gris, de skal operere på. Forsøgene kan blandt andet være vigtige for kræftforskning. (Foto: Christine Nørgaard DR Nordjylland)

I kælderen under ét af sygehusene i Aalborg er der masser af liv.

Men her er det en helt anden type ”patienter” end dem, der ligger på stuerne på de mange etager ovenover.

Under jorden holdes nemlig de kaniner og grise, som hospitalet bruger til dyreforsøg.

Inden for de næste par år skal hospitalet lukkes ned og flytte ind i helt nye og store lokaler på supersygehuset i den østlige del af Aalborg.

Når det sker, skal flokken af forsøgsdyr også udvides.

Region Nordjylland er lige nu i gang med at købe en gård i nærheden af det nye supersygehus, hvor der også skal findes plads til geder og får.

- Med geder og får kommer vi størrelsesmæssigt op i noget, der ligner mennesker, fortæller Søren Kold, der er klinisk professor og overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

De nye dyr skal blandt andet bruges til at gøre forskere klogere på, hvordan knoglebrud heler. For de nuværende dyr, der findes i kælderen i dag, duer ikke til den slags forsøg.

- Knoglestrukturen i får og geder ligner mere et menneskes. Grisens anatomi passer for eksempel dårligt til at lave forsøg på knogler. Der passer en geds anatomi meget bedre, forklarer Søren Kold.

Kan måske erstatte røntgenbilleder

Dyreforsøgene i Aalborg skal teste en ny metode til at overvåge, hvordan brækkede knogler heler.

Med den nye metode indopereres to små elektroder omkring bruddet. Mellem elektroderne kan der sendes en svag strøm, som kan måles.

- Strøm løber altid, hvor der er mindst modstand, fortæller Søren Kold.

Ved at måle på strømmen, kan læger meget tidligt i forløbet vurdere, om bruddet er begyndt at hele korrekt eller ej.

- Efter man har fået et brud, vil der i starten være blod lige der, hvor bruddet er sket – og det giver ikke ret meget målbar modstand. Men jo mere knoglen heler, jo mere modstand vil der komme. På den måde kan man se, om bruddet heler, som det skal, fortæller Søren Kold.

Selvom der kan gå mellem 8-10 år, før metoden kan bruges på mennesker, ser Søren Kold så stort potentiale i metoden, at den en dag måske helt kan erstatte røntgenbilleder.

- Røntgenbilleder giver os i dag alt for sen information om brud. Der er heling meget, meget før, vi kan se det på røntgenbilleder.

Hvis man tidligt kan konstatere, om brud heler, som det skal, kan man ifølge Søren Kold både spare samfundet for mange penge – og patienterne for både smerter og lange sygemeldinger.

- I de få tilfælde, hvor det ikke går den rigtige vej, vil vi gerne kunne gribe hurtigt ind. Patienterne kan måske undgå at skulle være sygemeldte i flere uger med et knoglebrud, som vi måske alligevel er nødt til at operere igen.

I første omgang regner Søren Kold dog med, at metoden vil blive brugt som supplement til de velkendte røntgenbilleder.

Røntgenbilleder af kanin med elektroder indopereret. Bruddet er blevet stabiliseret med et apparatur uden på det brækkede skinneben. Callus er tegn på heling og kan først ses efter tre uger på kaninen, på trods af at kaniner heler hurtigt. Ved mennesker går der ofte længere tid (6-8 uger), før man kan se tegn på heling. (Foto: Søren Kold)

Skal have benene brækket

Den nye metode til at overvåge knoglebrud er allerede blevet testet på kaniner – med gode resultater.

Nu er der behov for at teste på endnu større dyr, der ligner mennesker bedre. Men for at kunne gøre det, kræver det, at fårene og gederne får brækket benene.

Søren Kold forstår udmærket godt, hvis det skaber bekymring hos dyreglade danskere.

- Det forstår jeg sagtens. Det er bare vigtigt, at man får beskrevet for folk, hvordan det egentlig foregår. Det er ikke, ligesom du eller jeg fik et brud i trafikken. Der her foregår helt kontrolleret, siger han.

Når bruddet skal laves, bliver dyret først bedøvet. I virkeligheden laves bruddet nemlig ved en operation, hvor knoglen bliver delt i to.

- Det kan man gøre helt stille og roligt, og vi stabiliserer bruddet med det samme med et apparatur, så det ikke gør ondt. Det, der gør ondt ved et brud, er, hvis det ikke er stabilt, forklarer Søren Kold.

Både under og efter operationen bliver der givet smertestillende medicin til dyrene. På den måde holdes dyret smertefrit i den tid, det er med i forsøget.

Det varer typisk i 8-12 uger. Herefter bliver geden eller fåret aflivet.

- Det gør man, fordi man til slut har brug for at kunne tage knoglen ud og evaluere på den, fortæller Søren Kold.

Når man søger om tilladelse til dyreforsøg får man det ifølge Søren Kold kun godkendt, hvis man kan sandsynliggøre, at forsøgene ikke giver dyrene nogle lidelser.

- Selvfølgelig kan dyrene mærke det på en eller anden måde. Alternativet var jo, at de ikke blev opereret, siger han.

Desuden bliver forsøget kun godkendt, hvis der kun bliver eksperimenteret på ét ben. I sjældne tilfælde kan man få lov at operere på mere end ét ben, men ikke når det handler om brud.

Får, geder og hunde ligner hinanden

Aalborg Universitetshospital har allieret sig med et hospital i den amerikanske stat Ohio, hvor man allerede har eksperimenteret med geder og knoglebrud.

På den anden side af Atlanterhavet har man udviklet modeller, der viser, at geder er særligt egnede til denne type forsøg.

Tidligere er den ypperste forskning om benbrud og tandskader blevet lavet på chimpanser.

Men man kunne også sagtens bruge et dyr, som logrer rundt i mange danske hjem.

- Jeg har også selv tidligere lavet forsøg på hunde. Men det er 15-20 år tilbage. Det er ikke gængs længere at gøre det. Men faktisk er hundens knogler nok de bedste, forklarer Søren Kold.

- Får, hunde og geders knogler er faktisk tæt på at være det samme.

Frederik Mølgaard Nielsen, reservelæge og lægestuderende på Aalborg Universitetshospital, tænker ikke over, at det er en gris, han opererer på, mens han er i gang. (Foto: Christine Nørgaard DR Nordjylland)

Selvom grisen er et stort dyr – og allerede findes i hospitalets kælder - kan den heller ikke bruges.

- Grisen er det mest anvendte dyr, fordi deres anatomi på de indre organer bare ligner mennesket rigtig meget. Men hvis man forsker indenfor mit område, som er knogle og knogleheling, så er grisen ikke en god model.

Igennem deres samarbejde med forskerne i USA håber Aalborg Universitetshospital, at Danmark kan blive førende inden for forskning i elektroder, der kan overvåge knogleheling.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter