100 år siden de første pigenavne kom på stemmesedlen: I dag udgør de stadig kun en tredjedel

Selvom det i dag er 100 år siden, man første gang kunne stemme på en kvinde til Folketinget, så fylder mændene stadig mest på tinge.

Dansk kvindesamfund demonstrerer for at få flere til at stemme på en kvinde. (Foto: Vittus Nielsen © Scanpix)

For præcis 100 år siden stod der for første gang pigenavne på

stemmesedlen
til folketingsvalget - eller valget til Rigsdagen, som det hed dengang.

Men her 100 år senere er det ikke hver anden, du kan krydse af ud for, der er af hunkøn. Det er derimod kun hver tredje.

Én af de få er Anette Lind fra Holstebro, som sidder i Folketinget for Socialdemokratiet.

- Jeg er tit og ofte den eneste kvinde, der sidder med ved politiske møder og mange gange også i bestyrelserne, fortæller hun.

Hun husker blandt andet, da hun første gang var med til et seminar som bestyrelsesmedlem i Vestforsyning.

- Da jeg havde gået en runde og hilst på folk, var det ene mænd i sorte habitter, og jeg tænkte: "Gud ved, om jeg har gået halvanden omgang, eller om jeg er færdig?"

Hvis partierne ville, kunne de bare opstille halvtreds procent kvinder, mener Kenneth Thue Nielsen, der er valgekspert og ejer af analysevirksomheden methods.dk

Vi skal langt tilbage i historien for at forstå problematikken. Kvinder blev først valgbare i 1918 og var faktisk meget ivrige for at blive valgt dengang: 10 procent af de opstillede var kvinder. Men da krydserne var sat, og stemmerne talt op, var der ikke så mange kvinder, som var blevet stemt ind.

- Det, der skete de næste 10-20 år, var, at kvinder lidt tabte pusten og opgav. Nu er kvinderne begyndt at opstille igen - og at blive valgt igen, siger Kenneth Thue Nielsen.

Han mener, at forklaringen skal findes i kulturen i de politiske partier, som stadig høj grad er domineret af mænd. Det er især det politiske bagland, der stadig lugter af mandeklub: På partiformandsposten i de lokale vælgerforeninger sidder der for eksempel som regel en mand.

- Det vil sige, at det er mænd, der skal vælge, hvilken kandidat den enkelte folketingskreds nu har lyst til at opstille. Så der er stadig de her reminiscenser af, at mænd vælger mænd - for det har de altid gjort, forklarer han.

Anette Lind mener, at kønsrollemønstre vejer tungt.

- Jeg kan især se det på mine yngre, kvindelige kolleger. Tit og ofte er de valgt ude i landet, og når de så får børn, er de nødt til enten at opgive faget eller at flytte ind til København. Så derfor får vi færre politikere, siger hun.

Anette Lind (S) fra Holstebro oplever, at kvinderne på Christianborg har et særligt bånd til hinanden. (Foto: Morten Stricker © Scanpix)

I det daglige arbejde tænker Anette Lind ikke meget over, at der ikke er få kvinder i politik, og hun har et godt forhold til både mandlige og kvindelige kolleger.

- Det handler meget om personlighed og hvordan man er som menneske, forklarer hun.

Alligevel sætter hun pris på, at der trods alt er kvinder blandt kollegerne på

Christiansborg
.

- Det er meget, meget rart, at der også er kvinder, og man har måske et lidt andet fællesskab med kvinderne.

Ansvaret ligger både hos politikerne og hos den enkelte vælger, mener Kenneth Thue Nielsen.

- Hvis nu alle kvinder besluttede sig for at stemme på en kvinde ved næste

folketingsvalg
, så fik vi da i den grad bidraget til at løse problemet. Mændene kan jo også overveje, om vi synes, det er
fair
, at kun en tredjedel på
Christiansborg
er kvinder, siger Kenneth Thue Nielsen.

Kvinder er ikke et mål i sig selv

Hos Socialdemokratiet er to ud af partiets ni kandidater i Nordjyllands Storkreds kvinder, men her stræber de efter at få flere.

- Vi er meget opmærksomme på, at det kunne være rart at få flere kvinder til at melde sig ind i politik, siger formand for Thisted-kredsen, Jan Fink Mejlgaard.

Men ikke alle partier har det som et mål. I Liberal Alliance i Vestjyllands Storkreds er tre ud af 10 kandidater kvinder. Og det er ikke et problem, mener formand Claus Rasmussen.

- Har man samme mulighed som kvinde for at stille op? Ja, det har man. Derfor synes vi, at vi har ligeså meget

ligestilling
som alle mulige andre, siger han.

Mindre pæn pige og mere Pippi

Hvis vi skruer tiden 100 år frem, er Kenneth Thue Nielsen dog optimistisk, for kvinderne vinder indpas, både i politik, ledelse og på topposter.

- Jeg er på lang sigt ikke så bekymret på kvindernes vegne, men på kort sigt har jeg svært ved personligt at forstå, hvorfor det skal tage så lang tid at nå noget så simpelt som et nogenlunde ligestillet samfund, siger han.

Ifølge Anette Lind skal flere kvinder lægge noget af pænheden på hylden.

- Mange gange tror jeg, det er sådan, at noget holder os tilbage. Vi vil gerne være helt perfekte og sikre på, at vi kan gøre tingene ordentligt. Mændene er nok mere tilbøjelige til bare at springe ud i det, siger hun.

- Vi skal have det, ligesom Pippi siger: "Det har jeg aldrig prøvet før, men det kan jeg sikkert godt!"

Mange partier har opstillingsmøder netop nu, så listen over opstillede kandidater kan se anderledes ud, når der bliver udskrevet valg. Der skal senest være

folketingsvalg
igen 17. juni 2019.

Facebook
Twitter