34-årig frihedsberøvet: Truede med at skyde omkring sig i børnehave

En dommer har besluttet at frihedsberøve manden på en psykiatrisk afdeling.

Ifølge TV Midtvest blev der fundet flere økser på mandens bopæl, og han skal have søgt på sprængstoffer på nettet. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)

En 34-årig mand skal frihedsberøves på en psykiatrisk afdeling, efter han er blevet sigtet for at have truet med at skyde omkring sig i en børnehave.

Det har en dommer afgjort ved retten i Viborg i dag.

Manden er sigtet desuden sigtet for dødstrusler mod flere myndighedspersoner.

Manden har selv forklaret, at han er utilfreds med en afgørelse, som Viborg Kommune har truffet, og det har så udløst truslerne om at skyde omkring sig i Børnehaven Prinsen i Viborg.

Ifølge TV Midtvest er det en angiveligt en udvisningssag af mandens vietnamesiske kone og to børn, der fik ham til at fremsætte truslerne.

Midt- og Vestjyllands Politi sendte torsdag patruljer til flere adresser i området omkring børnehaven, da de modtog truslerne. Manden mødte ikke op ved børnehaven, men blev senere anholdt på byens bibliotek klokken 17.53.

Forældrene til børnehavebørnene er i dag blevet orienteret via børnehavens intranet.

Opdateret 15.54 med nye oplysninger samt dommerens beslutning.