91-årige Ruth måtte ikke flytte med sin mand på plejehjem: Jeg følte, vi blev separeret

Der var ikke plads til Ruth Bang på plejehjemmet, da hendes mand skulle flytte. Parret var ellers klar på at krybe sammen på en enmandsstue.

Ruth Bang fra Herning kan ikke længere passe på sin mand Gunnar, fordi han lider af demens. Det undrer hendes nevø, Jens Christian Bækgaard (tv), som har kontaktet programmet #DRforDig. (Foto: Lise Soelberg Frydendahl © DR P4 Midt & Vest)

På navneskiltet, der hænger på hoveddøren ind til en lille lejlighed i Herning, står der Ruth og Gunnar Bang. Men siden oktober har ægteparret ikke boet sammen. Den 91-årige Ruth Bang har måttet lade husbonden Gunnar Bang på 96 år flytte på plejehjem - og hun kunne ikke komme med.

- Vi har været gift i 70 år og er så blevet skilt, fordi han er kommet på plejehjem, og jeg ikke kunne blive ved med at have ham, siger Ruth Bang.

Hun har i flere år passet sin mand, der lider af demens, og derfor ønskede hun også at flytte med ham på plejehjem. Men kommunen havde ikke plads på plejehjemmene til, at de kunne bo sammen.

- Det var ikke rart. Jeg følte faktisk, at vi blev separeret, siger hun.

Herning Kommune har 26 ægtefælleboliger, men ingen af dem var ledige, da Gunnar Bang fik akut behov for en plejehjemsplads.

- Det er så forfærdeligt, når man har været gift så længe, at blive skilt på den måde, siger hun.

Det er oftest praktiske årsager, der forhindrer, at et ægtepar kan flytte sammen på et plejehjem. Det fortæller næstformand for social- og sundhedsudvalget i Herning Kommune, Karlo Brondbjerg (KD).

- Det kan være svært, at få det til at passe sammen, fordi ofte skal flytningen ske her og nu, og sygdomsforløbene kan være vidt forskellige, siger han.

Ægteparret var ellers klar til at krybe sammen på Gunnars enmandsstue på plejehjemmet, hvis bare de måtte blive sammen. Men af hensyn til plejepersonalets arbejdsmiljø kunne det ikke lade sig gøre.

Ruth Bang kan mærke, at Gunnars nye tilværelse påvirker ham.

- Han er blevet endnu mere tavs. Han siger næsten ingenting mere. I går var vi til en samtale med plejepersonalet, og der kunne jeg ikke lide hans øjne. For der var han vred, siger hun.

Ruth Bang ville ønske, at hun kunne passe Gunnar sammen med plejepersonalet.

- Jeg er nok bedre til at forså ham, fordi jeg kender hans ansigtstræk. Alene bare at jeg er der, det betyder meget for os begge to.

Ægtefæller har ret til at bo sammen

Ifølge loven har ægtefæller faktisk ret til at blive boende sammen.

- Der står i loven, at når man er blevet visiteret til plejehjem eller plejebolig, så skal det også omfatte ægtefællen, hvis man ønsker, at ægtefællen skal flytte med, forklarer Anne Birgitte Sindahl, socialrådgiver ved Ældresagen.

Men nogle gange spænder praktiske forhold ben for, at det kan lade sig gøre. For samtidig skal det tilbud, man får, også være egnet til, at der kan bo to personer i det, så plejepersonalet kan komme til at pleje den syge.

- Hvis det netop er akut, så er man nødt til at drage den konsekvens, som selvfølgelig er ulykkelig for Ruth og Gunnar, at han skal flytte ind alene.

Hos Ældresagen oplever de ikke, at der generelt er problemer for ægtefæller at få plads på plejehjem sammen. Kun ganske få henvender sig om problemet, og det varierer meget fra kommune til kommune.

- Nogle kommuner har ikke så mange ægtefælleboliger, og andre har flere. Der er nogle kommuner, som oplever, at der ikke er så stor efterspørgsel på plejeboliger til to, forklarer hun.

Hvis et ægtepar gerne vil på plejehjem sammen, så kan det være en god idé i god tid at orientere sig om, hvor mange boliger til ægtepar der er i ens kommune.

- Man er faktisk omfattet af regler for frit valg, så det kunne jo være, at nabokommunen havde flere boliger, der henvender sig til ægtepar, og så kan man ønske at blive visiteret til den kommune også.

Opdateret 10.40: Kommentar fra Ældresagen tilføjet.

Facebook
Twitter