Ahmad Reza forsvandt fra Kærshovedgård: Kirkeasyl i Tyskland giver ny chance i Europa

328 udlændinge er forsvundet fra Udrejsecenter Kærshovedgård. Mange af dem er rejst videre til andre EU-lande.

Ahmad Reza Mohammadzadeh viser hjemmevant rundt i præsteboligen i landsbyen Brunow i Nordtyskland.

- Det var en vanvittig tid, siger han på sit lidt gebrokne engelsk om tiden i kirkeasyl.

Den afviste asylansøger fra Danmark går ind i værelset, hvor hans seng stadig står.

I værelset er der tre andre senge. I værelset ved siden af er der også senge. Og på loftet ligger en stak madrasser.

Ahmad Reza Mohammadzadeh forsvandt fra Udrejsecenter Kærshovedgård i slutningen af 2017. I stedet for at rejse hjem til Iran efter sit afslag på asyl i Danmark, rejste han videre til Tyskland.

Mange andre gør som ham, og han er én af 3.177 efterlyste asylansøgere i Danmark.

På et tidspunkt boede der 50 afviste asylansøgere i kirken i den nærliggende by Ludvigslust og 19 i selve præsteboligen.

- Man skulle vente i timer for at komme til toilet og bad, fortæller Ahmad Reza.

De fleste medbeboere var afviste asylansøgere fra de skandinaviske lande. Mange fra Danmark, oplyser præsten Gerhard Leverenz.

Ahmad Reza viser rundt i kirkeasylet, hvor han boede i seks måneder:

Ahmad Reza Mohammadzadeh boede et halvt år i kirkeasyl, og han har opnået, det han ville: At få lov til at blive i Tyskland. I hvert fald indtil videre.

- Jeg har fået håbet tilbage, siger han.

Afviste prøver lykken i andre EU-lande

Flere og flere afviste asylansøgere forsvinder ud i det blå.

I begyndelsen af december 2018 var der 3.177 efterlyste asylansøgere, viser en opgørelse fra Rigspolitiet. Når en asylansøger er efterlyst, ved myndighederne ganske enkelt ikke, hvor vedkommende er.

Fra Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording er 328 ud af 447 tidligere beboere forsvundet, siden centeret blev etableret for tre år siden.

Politikerne har ellers oprettet udrejsecenteret for netop at få bedre styr på, hvor de afviste befinder sig, så de hurtigt kan sendes hjem, når og hvis muligheden byder sig.

På centeret er forholdene restriktive. De afviste asylansøgere, som ikke samarbejder om deres hjemsendelse, har opholdspligt på centeret og skal melde sig hos politiet tre gange om ugen. De må ikke arbejde eller uddanne sig, og som afvist asylansøger på Kærshovedgård modtager man ingen penge fra det offentlige. De må heller ikke selv lave mad.

Disse såkaldte 'motivationsfremmende foranstaltninger' skal tilskynde de afviste til at rejse hjem.

Men i stedet for at rejse hjem, rejser langt størstedelen af de forsvundne udlændinge videre til andre europæiske lande. Det vurderer blandt andre Dansk Flygtningehjælp.

Pastor Gerhard Lewerenz beder en bøn for, at Ahmad Reza Mohammadzadeh får et positivt svar på sin ansøgning om asyl i Tyskland. (Foto: Rasmus Krieger)

Ahmad Reza Mohammadzadeh viser videre rundt i præsteboligen i Brunow. I præstens soveværelse hænger fotos af flere afviste asylansøgere, som kom hertil fra Udrejsecenter Kærshovedgård. En af dem bor nu i Hannover, fortæller han.

- Jeg kender 20-25 personer, der tidligere boede på Kærshovedgård, som nu er i Tyskland, siger Ahmad Reza Mohammadzadeh.

Mildere regler i Tyskland

De motivationsfremmende foranstaltninger fik heller ikke Ahmad Reza til at rejse hjem.

Han forlod Iran som 21-årig for tre år siden. Ifølge ham selv, fordi han havde problemer med det iranske styre.

- Iran er ikke et dårligt land, men vi har diktatur. Hvis der kommer en ny regering i Iran, skal jeg være den første til at vende tilbage. Jeg savner min familie, siger Ahmad Reza Mohammadzadeh.

Efter seks måneders venten i tysk kirkeasyl var fristen for at sende ham retur til Danmark udløbet, og Tyskland har fået ansvaret for at behandle hans asylsag.

Ahmad Reza Mohammadzadeh bor nu på asylcenter i Rostock. Han går på sprogskole for at lære tysk og får 350 euro om måneden fra den tyske stat.

Han har sygesikring, og med sit tyske ID-kort har han også ret til at arbejde.

I Danmark har vi ikke tradition for kirkeasyl. Helt anderledes er det i Tyskland.

Her kan en menighed tilbyde en asylansøger kirkeasyl, hvis man mener, at en person har brug for beskyttelse. Om personen er afvist asylansøger fra Danmark eller et andet land er ikke afgørende.

- Det gør vi, hvis vi vurderer, at personen vil være i fare ved at forlade Tyskland, forklarer Cecilia Juretzka, som er jurist i "Asyl in der Kirche, Berlin-Brandenburg".

En truende tvangsudvisning af en kristen konvertit fra Danmark til Iran kan være en begrundelse.

De forlod også Kærshovedgård for at prøve asyllykken i andre EU-lande:

  • 21-årige Payam Safarian fra Iran kom til Danmark som 15-årig og boede på forskellige asylcentre og fik afslag tre gange på asyl i Danmark. Efter otte måneder på Udrejsecenter Kærshovedgård flygtede han til Tyskland og kom i kirkeasyl. - Hvis jeg ikke havde problemer i Iran, tog jeg tilbage til Iran i morgen. Jeg elsker min familie og mit land. Vi har problemer i Iran, så jeg kan ikke tage tilbage. Jeg er i fred nu, fordi jeg er i Tyskland. Det er en stor chance for mig. (Foto: Rasmus Krieger © dr)
  • 65-årige Ziba Ahmadzade fra Iran har to børn og to børnebørn i Danmark. Søgte i 2012 asyl i Danmark. Hun fortæller, at hun er dømt til 72 piskeslag og seks år i fængsel i Iran efter falske anklager om utroskab, som hendes eksmand har fremsat. Under opholdet i Danmark er hun konverteret til kristendom, hvilket hun også frygter at blive straffet for, hvis hun vender hjem til Iran. Har boet omkring halvandet år på Udrejsecenter Kærshovedgård. Nu er hun i kirkeasyl i Tyskland. (Foto: Rasmus Krieger © dr)
  • 26-årig Khoshnaw Nameq fra Irak har dansk kone og søn i Birkerød. Flygtede fra Irak som 17-årig, fordi hans familie var i fare. Har boet på Udrejsecenter Kærshovedgård fra oktober 2016 til december 2017. Er nu rejst til Italien, fordi han vurderer, at asylansøgere med familie har bedre muligheder i Italien end i for eksempel Danmark eller Sverige. - Jeg har for første gang i otte år fået lov til at arbejde. Jeg har arbejdet i baren på et hotel i fem måneder. Jeg har været taknemmelig for at betale skat i de fem måneder. (Foto: Rasmus Krieger © dr)
1 / 3

Kirkeasyl foregår helt officielt. Menigheden skal registrere og informere myndighederne om, hvem de tager i kirkeasyl.

Går en person, som opholder sig i kirkeasyl, en tur i byen, risikerer vedkommende at blive taget af politiet og sendt tilbage til for eksempel Danmark. Men politiet går normalt ikke selv ind i et kirkeasyl.

- Det sker meget sjældent. Myndighederne har jo selv været med til at fastlægge reglerne for, hvordan kirkeasyl skal fungere, konstaterer Cecilia Juretzka.

Kritikere mener, at kirkeasyl bliver brugt til at gemme sig for myndighederne for at undgå at blive udvist.

For nylig har den tyske udlændingestyrelse ændret praksis efter at have oplevet en kraftig vækst i antallet af kirkeasyler.

Hvor man før "kun" skulle vente i seks måneder, skal man nu vente 18 måneder i kirkeasyl, før Tyskland overtager sagen. Med mindre der er tale om en særlig oplagt sag, som de tyske myndigheder af egen drift beslutter at overtage.

I 2018 havde de tyske udlændingemyndigheder, BAMF, indtil starten af december registreret 2.162 personer i kirkeasyl.

Først for nylig er BAMF begyndt at tælle danske asylansøgere i tysk kirkeasyl. I løbet af en fire måneders periode fra august til december 2018 var der tale om 15 fra Danmark, og i hele 2017 åbnede kirkeasylerne dørene for mindst 42 asylansøgere fra Danmark, oplyser de selv.

Professor: Risiko for 'nulsums-spil'

Effekten af de motivationsfremmende foranstaltninger, såsom melde- og opholdspligt, er underbelyst. Det konstaterer professor MSO (med særlige opgaver, red.) i migration og flygtningeret Thomas Gammeltoft-Hansen fra Københavns Universitet.

- Ser man på tallene i sig selv må man sige, at det erklærede mål om at få folk til at vende frivilligt tilbage ikke er lykkedes.

- Den største gruppe er formentlig dem, som tager videre til andre EU-lande, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

EU-landenes forskellige praksis for asyl og tvangshjemsendelser er medvirkende til, at de afviste asylansøgere forsøger lykken i et andet EU-land frem for at rejse hjem.

Dublin-forordningens regler er ellers netop skabt for at undgå den situation.

- Det undergraver på en eller anden måde det europæiske system, der er bygget på en grundidé, der skal forhindre "asylshopping". Som skal forhindre, at folk får mere end én chance, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

Det er ikke kun i Danmark, at udlændingelovgivningen bliver strammet. Det gør mange andre europæiske lande også.

- Det oplagte problem er, at det ender med at blive et "nulsums-spil", hvor vi sender asylansøgerne i cirkulation mellem hinanden, siger professoren.

Ahmad Reza Mohammadzadeh om muligheden for at blive i Europa:

I kirkeasylet hos præsten i landsbyen Brunow sætter Ahmad Reza Mohammadzadeh vand over til kaffe. Han tager til præstens store forundring varmt, og ikke koldt vand fra hanen.

Præsten forsøger at forklare Ahmad Reza, at forbrugsregningerne tårner sig op for kirkeasylet hjemme hos Gerhard Leverenz. Han frygter at få lukket for el, vand og varme og blive smidt ud af præsteboligen.

Når asylansøgerne med den ændrede praksis fremover skal opholde sig 18 måneder i kirkeasyl i stedet for seks, får det konsekvenser for præstens gæstfrihed.

- Jeg vil ikke kunne hjælpe lige så mange. Det er et spørgsmål om penge. Det koster penge hver dag, konstaterer pastor Gerhard Leverenz.

Ved kaffen i køkkenet folder præsten hænderne og beder til, at Ahmad Reza får lov til at blive i Tyskland.

I løbet af nogle måneder vil en tysk domstol afgøre, om han får asyl i Tyskland. Ender det med et nej, har Ahmad Reza dog stadig ikke tænkt sig at rejse hjem til Iran.

- Hvis jeg ikke kan få asyl her, så rejser jeg til Frankrig. Hvis jeg ikke klarer den i Frankrig, så tager jeg til Italien. Hvis det også bliver nej dér, så tager jeg til Spanien, siger Ahmad Reza Mohammadzadeh.

Facebook
Twitter