Selvom 8-årige Victoria Vestergaard havde sovet en hel nat, så var hun tit træt.

Hun kom i skole med sorte rande under øjnene. Manglede energi og havde svært at koncentrere sig.

Det var hun ked af.

- Jeg vil gerne holde mig vågen, for jeg vil gerne at lære noget, forklarer Victoria Vestergaard, der kommer fra Ejsing, nord for Holstebro.

Kraftig snorken og lidelsen søvnapnø er normalt noget, man forbinder med voksne. Men faktisk lider op mod tre procent af børn helt ned til to-årsalderen af en form for søvnapnø.

Victoria Vestergaards forældre var klar over, at deres datter ofte sov dårligt. Hun snorkede meget, og nogle gange havde hun meget lange pauser i sin vejrtrækning om natten. Men de var ikke klar over, at deres datter led af søvnapnø.

- Det er meget ubehageligt. Man bliver bekymret og skubber lige til hende for at se, om det kommer i gang igen. Det er ikke rart, fortæller hendes far, Allan Vestergaard.

Lidelsen er svær at fastslå

'Obstruktiv søvnapnø' hos børn er en lidelse, hvor det ofte er for eksempel polypper eller forstørrede mandler, der fylder og gør, at de øvre luftveje blokeres, mens de sover.

- Iltniveauet i blodet falder, og det resulterer i, at der sendes besked til hjernen om, at der er noget galt her. Du skal vågne, forklarer Tina Lildal, læge og ph.d.-studerende fra Regionshospitalet i Holstebro.

Børnene er typisk trætte eller overgearede. De kan have svært ved at koncentrere sig, have indlæringsvanskeligheder i skolen eller tisse i sengen om natten.

Men det er vanskeligt at diagnosticere børnene, for lidelsen kan komme til udtryk på flere forskellige måder, og symptomerne kan også være der på grund af andre ting, som slet ikke har med søvnapnø at gøre.

Kernesymptomet er pauser i vejrtrækningen.

- Vi oplever nogle gange efter skolernes ferier, at der er øget tilstrømning, fordi forældrene har sovet sammen med børnene, hvilket de ikke gør til daglig. Men her har de fundet ud af, at der er noget helt galt med barnets vejrtrækning, forklarer Tina Lildal.

Forældre kan blive forskrækkede over opdagelsen.

- Det kan være enormt angstprovokerende at opleve, at ens barn holder op med at trække vejret i kortere eller længere tid.

Problemet kan sidde i mandlerne

Typisk får børnene fjernet polypperne eller fjernet mandlerne delvist. For mange er det en god løsning.

Victoria Vestergaard har fået fjernet dele af sine mandler.

- Jeg er blevet lidt mere frisk, faktisk, siger hun.

Det samme oplever hendes forældre.

- Det er blevet væsentlig nemmere at følge med i skolen, og humøret generelt er blevet bedre også, fortæller hendes far, Allan Vestergaard.

Men operationen har ikke den ønskede effekt for op med en tredjedel af de børn, der får den.

- Problemet kan være, at man godt kan have forstørrede mandler og forstørret polypvæv, uden at det er det, der giver én søvnapnøen, forklarer læge Tina Lildal.

Urin kan måske afsløre lidelsen

Victoria Vestergaard er ét af flere børn, som lige nu er med i et forskningsprojekt, hvor forskerne leder efter nye måder til at diagnosticere søvnapnø og undgå unødige operationer.

I dag får børn stillet diagnosen ved, at en læge kigger dem i halsen. Man kan også overvåge dem under deres søvn en nat på sygehuset ved en såkaldt polysomnografi. Men der er langt fra kapacitet til, at alle børn kan få det tilbud.

Voksne, der undersøges for søvnapnø, får en forsimplet udgave af et søvnmonitoreringsapparat med hjem. Forskerne vil nu se, om det også kan fungere for børn. Og så vil de undersøge, om de kan finde markører for søvnapnø i børnenes urin.

- Vi håber at blive bedre til at vælge de rigtige børn ud til behandling. Både så man kan komme bredere ud og undersøge flere, men også at man får en mere præcis diagnostik, så vi bliver endnu bedre til at vælge de rigtige kandidater ud til operation, siger Tina Lildal.

I alt 60 børn deltager i forskningsprojektet. Resultaterne ventes klar inden for det næste års tid.