Børn og forældre må vente længe på aflastningsfamilier

Lange ventetider på en aflastningsfamilie øger risikoen for, at barnet i stedet må anbringes uden for hjemmet, lyder kritikken

Over hele landet er der familie, som beder kommunen om hjælp til aflastning, men ikke får støtte, lyder det fra FBU forældrelandsforeningen. (Foto: Signe Goldmann © Ritzau Scanpix)

Flere kommuner har svært ved at skaffe aflastningsfamilier nok til børnefamilier, der har brug for støtte i hverdagen.

Det betyder, at nogle familier risikerer at vente så længe på hjælp, at det går ud over trivslen for både barn og forældre. Og i værste fald kan det ende med en anbringelse af barnet uden for hjemmet.

- Det er et stort problem, for det er børn og familier, der har brug for støtte og hjælp. Og når de ikke får det, så gør det jo, at barnet ikke kommer i bedre trivsel. Tværtimod, siger Anders Brøndtved.

Han er landsformand i FBU forældrelandsforeningen, der rådgiver forældre med børn og unge, der har brug for særlig støtte efter servicelovens regler.

- Vi oplever det over hele landet, at der er familier, der beder om hjælp og ikke får den her støtte, siger Anders Brøndtved.

FBU har ikke landsdækkende tal for, hvor mange familier der lige nu venter på hjælp.

En rundringning til ti midt- og vestjyske kommuner viser dog, at der mangler aflastningsfamilier i ni ud af de ti kommuner.

Ventede to år på hjælp

En af de ni midt- og vestjyske kommuner er Viborg. Her venter 19 børn lige nu på en aflastningsfamilie, der for eksempel kan passe barnet i en weekend og dermed give forældrene et tiltrængt pusterum i en hverdag med mange udfordringer.

Den gennemsnitlige ventetid i Viborg Kommune er syv måneder. Men for nogle familier har ventetiden været markant længere.

Jeanette Ansbjerg le Maire er mor til en 4-årig søn, som kan være svær at aktivere og ofte reagerer voldsomt udadtil. Hun og hendes mand var til sidst så pressede, at de søgte om aflastning. Der gik to år, før de fik tildelt en aflastningsfamilie. (Foto: (privatfoto))

Jeanette Ansbjerg le Maire og hendes mand måtte vente to år, før de i marts i år fik en aflastningsfamilie til deres udadreagerende søn på fire år.

- Det var rigtig hårdt. Når ens søn har udfordringer, sætter det ligesom det hele på prøve. Man begynder at tvivle på sig selv som forælder. Om man gør det godt nok eller gør noget forkert, fortæller hun.

Oveni fik Jeanette Ansbjerg le Maire selv en autismediagnose.

- Min mand og jeg var til sidst ikke længere et forældrepar, men et partnerskab med samarbejde om at få vores søn til at have det godt.

Derfor har det betydet alverden, at sønnen hver anden uge er hos sin aflastningsfamilie fra torsdag eftermiddag til mandag morgen.

- Pludselig kunne vi trække vejret. Vi kunne være bedre forældre for ham og finde hinanden igen. Det gør en forskel, at man ligesom får ladet op, siger Jeanette Ansbjerg le Maire.

Professor: Bedre at sætte tidligt ind

Inge Marie Bryderup er professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet. Hun fortæller, at forskning viser, at en tidlig og forebyggende indsats i forhold til udsatte familier for eksempel kan forhindre, at forældrene bliver skilt.

- Der er ofte kaotiske forhold i socialt udsatte familier. Der kan være trivselskonsekvenser for barnet og hele familien. Og det kan i sidste instans også være, at barnet bliver anbragt på grund af dårlig trivsel, siger hun.

Alligevel kan hun se, at der statistisk set er færre børn og familier, som modtager forebyggende foranstaltninger fra kommunen.

- Vi kan ikke forklare, hvorfor der er færre, men vi kan se, at det bliver prioriteret mindre.

Hun påpeger, at kommunerne, ifølge loven, har mange andre muligheder ud over et tilbud om en aflastningsfamilie.

- Der findes blandt andet kontaktstøttepædagog til barnet og familien, familiebehandling og psykologhjælp, siger Inge Marie Bryderup.

I Viborg Kommune, hvor 19 familier er på venteliste, fortæller formanden for børne- og ungdomsudvalget, Kathrine Fusager Rohde (V), at kommunen har sat en udviklingsplan i gang på familieområdet, der skal nedbringe ventetiden på aflastningspladser.

- Den indsats skal vi blive bedre til. Ikke bare i Viborg Kommune, men sådan helt generelt er det budskabet, når vi arbejder med børn og unge, at vi bliver bedre til en hurtig indsats, siger hun.

Det er kommunernes ansvar at finde aflastningsfamilier. Kathrine Fusager Rohde håber dog, at der vil komme et større nationalt fokus på området.

- Der er flere børn og unge i vores samfund, der har behov for støtte. Det vil jeg næsten kalde en bombe under vores velfærdssamfund. Derfor skal der være et højere nationalt fokus på, hvordan vi løser opgaverne ude i kommunerne - og så må der gerne følge penge med. Det er tit vores begrænsning, desværre.