- Jeg syntes jo bare, hun var en helt almindelig teenager. Jeg kunne ikke se, der skulle være noget anderledes med hende.

Sådan fortæller Charlotte Olesen om sin 18-årige datter Michelle, der udadtil var en glad pige, der netop havde fået læreplads som frisør og festede med vennerne i weekenderne.

- Der har selvfølgelig været noget med selvtillid, men jeg så det jo ikke som noget unormalt, og der var ikke nogle advarselslamper, der blinkede.

Men i februar for to år siden begik Michelle pludselig selvmord. Det trak familien ned i et dybt hul fuld af sorg og skyldfølelse.

Blev tilbudt pjece som hjælp

- Udover at skulle håndtere sorgen over tabet af sit barn, står man også tilbage med en skyldfølelse, og det er virkelig hårdt. Det skal man have hjælp til for at komme igennem, siger Charlotte Olesen.

Og på hospitalet var der ikke meget hjælp at hente.

- Jeg fik en pjece stukket i hånden om, hvor jeg kunne få hjælp, men jeg var i chok og har nok smidt den i skraldespanden.

Efterfølgende har familien selv måtte finde ud af, hvor de kunne få fat på en psykolog og at arrangere kontakt til sorggrupper for pårørende. Charlotte Olesen efterlyser en anderledes tackling af forældre til unge, der har taget livet af sig.

- Hvis du mister et barn til kræft, så står der et krisehold klar til at tage imod dig. Men der er ingen der hjælper forældre efter et barns selvmord.

Det samlede antal af selvmord er halveret siden 1980. Men blandt børn og unge i alderen 10-19 år er selvmordsforsøgene mere end fordoblet.

Skolen skal fokusere på unges problemer

Charlotte Olesen mener godt, at skolen aktivt kunne have medvirket bedre til at forebygge, at unge triste unge ender som selvmordstruede.

- I stedet for at snakke om at drikke for meget, så kunne man få en foredragsholder ud og fortælle om, at unge kan føle sig forkerte og kan få en depression.

Og får skole eller forældre mistanke om, at et barn er selvmordstruet, kan hurtig kontakt til lægen gøre en altafgørende forskel.

Selvmord kan forebygges

Et nyt forskningsprojektet har for første gang bevist, at selvmord kan forebygges, og at risikoen for et selvmordsforsøg mindskes med 27 procent gennem individuelle samtaler.

Men Charlotte Olesen retter også blikket indad i det, der endte så tragisk. Hun har dog svært ved at se, at hun som mor kunne have gjort noget anderledes.

- Jeg har været der for hende hele vejen og har følt, at hun har kunnet dele alt med mig. Men hun har måske ikke ville gøre mig ked af det, ved at fortælle om sine mørke tanker.

- Hvis det var noget, man havde haft nogle åbne snakke om på skolen, så havde det måske set anderledes ud i dag.