Corona-mink rådner i jorden nær badesø: Myndighederne vidste i dagevis, den var gal

Myndighederne vidste i otte dage, at mink var nedgravet for tæt på sø, før fødevareministeren erkendte fejlen.

Børn og voksne fra landsbyen Nr. Felding uden for Holstebro bruger blandt andet Boutrup Sø til at bade i om sommeren. (Foto: PRIVATFOTO)

Folk i landsbyen Nr. Felding har længe råbt op.

For de frygter, at de tonsvis af døde corona-mink, som myndighederne har begravet i deres lokalområde, ødelægger den lokale badesø, Boutrup Sø.

Nu viser det sig, at myndighederne i dagevis vidste, at minkene - stik imod Miljøstyrelsens anbefalinger - er gravet ned færre end 300 meter fra søen. Alligevel fortsatte nedgravningerne, og ingen meldte noget ud til offentligheden før otte dage senere.

Det fremgår af korrespondance mellem myndighederne, som DR har fået aktindsigt i.

- Det er frygteligt. Det skulle jo slet ikke være sket i første omgang. Det er jo grotesk, at man ikke kan finde ud af at måle 300 meters afstand, siger Carina Holbøll Mølgaard fra Nr. Felding, der både bruger badesøen som udflugtsmål privat og som spejderleder.

  • Den lokale spejdergruppe i Nr. Felding holdt sommerlejr ved Boutrup sø, hvor de boede på og ved søen en hel weekend. (Foto: PRIVATFOTO)
  • Børnene lavede tømmerflåder, og de ældste sov på dem ude på søen om natten. (Foto: PRIVATFOTO)
  • Carina Holbøll Mølgaard fra Nr. Felding er både som spejderleder og som mor glad for at bruge Boutrup Sø som udflugtsmål. (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)
  • Boutrup Sø bliver brugt til forskellige former for vandsport. (Foto: PRIVATFOTO)
  • På varme dage bruger lokale børn søen til en svalende dukkert. (Foto: PRIVATFOTO)
1 / 5

Mink blev gravet ned i dagevis trods afstandskrav

Beslutningen om en minimumsgrænse på 300 meter fra sø og vandløb, traf Miljøstyrelsen 9. november. En grænse, som styrelsen har sat ud fra et forsigtighedsprincip.

Først den 16. november erkendte Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som har ansvaret for udførelsen af arbejdet, at der er gravet døde mink ned i jorden for tæt på søen.

Fire dage senere viste opmålinger på stedet, at problemets omfang er større, end først antaget.

Holstebros socialdemokratiske borgmester, H.C. Østerby, er chokeret over situationen.

- Jeg forstår slet ikke, det kan lade sig gøre. Der er eksperter og fagfolk, som beskæftiger sig med det her til hverdag, der sidder i styrelserne. Det er mig ubegribeligt, at man ikke kan lægge en afstandsmåling ind, siger han.

- Der er efterhånden så mange løse ender i den her sag, som er så svære at finde ud af. Og jeg er jo stadigvæk ked af, at vi ikke bliver taget med på råd som kommune. I det mindste bare til den her snak om afstanden til Boutrup Sø.

Miljøminister Lea Wermelin var i dag i samråd i Folketinget om de miljømæssige konsekvenser af minkgravene. Her sagde hun blandt andet, at det vigtig for hende, at det juridiske grundlag er i orden.

- Med den kritik, der har været, har jeg bedt ministeriet om at kigge på det og få undersøgt, hvad der er op og ned.

– Uanset jura så har det været et uskønt forløb. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at jeg helst havde set en proces, hvor vi fra statslig side i langt højere grad havde været i dialog med de berørte kommuner.

Fødevareminister Rasmus Prehn erkendte 24. november, at der er sket fejl i forbindelse med nedgravningen af døde mink i området ved Boutrup Sø.

Ingen tager fejlen på sig

DR Midt & Vest har forsøgt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen, Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Den Nationale Operative Stab under Rigspolitiet samt fra Fødevareministeriet.

Men ingen af de myndigheder har endnu ønsket at kommentere sagen.

I et skriftligt svar til DR skriver Miljøstyrelsen på mail, at det er 'uheldigt og ikke i overensstemmelse med Miljøstyrelsens meddelelse', at der er gravet døde mink ned for tæt på søen.

Opmålingen af gravefelterne viser, at afstanden fra søen til nærmeste gravefelt er knapt 200 meter. Men Miljøstyrelsen kan ikke kræve, at minkene bliver gravet op igen.

- Da der er tale om en afstand, der alene er fastsat ud fra et forsigtighedsprincip og ikke er fastsat i for eksempel love eller bekendtgørelser, så er det ikke muligt for Miljøstyrelsen at påbyde bygherren en løsning på problemet, lyder det skriftlige svar.

Det er den globale servicevirksomhed ISS, der har stået for gravearbejdet på pladsen nær Boutrup Sø.

- Vi er blevet bedt om at grave et sted, og der har vi så gravet. De relevante myndigheder har stillet os opgaven, og så har vi mobiliseret og fulgt de procedurer for nedgravning, der måtte være, siger han.

- Vi er jo ikke jordbundseksperter, så vi følger fuldstændig de anvisninger, der blev givet.

Risiko for foruening

Men senere har styrelsen påbegyndt forureningsundersøgelser omkring minkgraven ved Kølvrå.

I forhold til situation ved Nr. Felding vurderer undervisningschef ved DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, Peter Kjeldsen, at der er risiko for, at der kan ske en udsivning af ammonium fra minkgraven.

Det kan få stor betydning for Boutrup Sø, da ammonium vil betyde, at søen kan blive fyldt med alger.

Dropper badeturen til sommer

I Nr. Felding ryster de på hovedet af sagen. Carina Holbøll Mølgaard frygter, at de aldrig kan bruge søen igen.

- Minkgravene ligger højere, og smeltevandet render lige ned i søen, nu her når frosten har været her. Vi har sagt til vores børn, at de i hvert fald ikke skal i den til næste år, siger hun.

- Jeg tror ikke rigtig, at folk kommer til at bruge den som badesø mere.

Opdateret 12.15: Kommentar fra Miljøstyrelsen.

De første minkgrave, som blev fyldt, er dem, der ses nær de to siloer midt i billedet. Der er færre end 200 meter til Boutrup Sø herfra. Ifølge Miljøstyrelsens forsigtighedsprincip burde der være mindst 300 meters afstand. (Foto: Anders Davidsen - DR Midt & Vest)

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter