Danmarks Lærerforening: Politikerne skal overveje behovet for nyt it-system

Politikerne skal tænke sig godt om, inden kommunikationen i folkeskolen gøres mere digital. Det mener Danmarks Lærerforening.

Anders Bondo Christensen mener, at folkeskolen i forvejen har et velfungerende forældre-intranet. (Foto: Laura Marie Sørensen © DR)

Danmarks Lærerforening opfordrer politikerne til at tænke sig om, efter at regeringen i dag har fremlagt en ny digitaliseringsstrategi.

Ifølge It-ordfører for socialdemokraterne Karin Gaardsted, der er valgt til folketinget i Viborg, skal kommunikationen i folkeskolen nemlig være mere digital.

- Det gør vi ved, at oprette en såkaldt bruger-portal, som skal være det sted, hvor forældre og elever, lærere og pædagoger mødes og taler med hinanden og udveksler alle relevante oplysninger.

Det er bedre for brugerne, billigere for samfundet og mere overskueligt, mener hun.

Behovet skal overvejes

Men man skal overveje behovet for et nyt system til folkeskolen, siger formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

- Vi har faktisk i skolen i dag et velfungerende forældre-intranet. Man skal jo vurdere om det ikke i virkeligheden ikke dækker behovet, så vi ikke sætter et nyt stort it-projekt i gang som vi ikke har brug for, siger han.

Det er også, vigtigt, at systemerne ikke pålægger skolerne yderligere adminstrative, bureakratiske opgaver.

- Så hiver det simpelthen bare ressourcer væk fra noget andet, der er vigtigere, siger formanden.

Den digitale brugerprofil for folkeskolen skal være i drift på alle skoler i sommeren 2016.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk