Dansk kartoffelmel hitter: Langt flere landmænd kaster sig over stivelseskartoflen

Der kan være store økonomiske gevinster i at lægge kartofler til kartoffelmelsfabrikkerne.

Kartoffelrådgiver Ib Clemmensen og landmand Niels Peder Pedersen viser små stivelseskartofler frem, der endnu ikke er klar til høst. (Foto: Kim Nybom)

Det vrimler med landmænd, der fylder deres marker op med kartofler - men ikke den slags kartofler, som vi koger, braser og moser.

Mens spisekartoflen er under pres, er der derimod fut på de kartofler, der bliver til stivelse og kartoffelmel.

Det fortæller Ib Clemmensen, der er kartoffelrådgiver i Landboforeningen Vestjysk.

- Der er næsten sket en eksplosion i forbruget og produktion af stivelse i Danmark, og derfor er der kommet mange nye avlere til, siger han.

Ifølge Ib Clemmensen er arealet, hvor der dyrkes stivelseskartofler, vokset med cirka 40 procent de seneste fem år.

Samtidigt er der kommet næsten 25 procent flere avlere til. En af dem er landmand Niels Peder Pedersen fra Skjern, der har stivelseskartofler på nogle af sine marker.

- Det er en interessant afgrøde, der også er økonomisk, og fagligt er der en kæmpe udfordring i det, fortæller han.

Det er 2,5 år siden, at Niels Peder Pedersen lagde kartoflerne, og han er ikke i tvivl om, at de får forretningen til at hænge sammen.

- Nu har jeg også grise og korn, og sidste år var et dårligt år med grisene, så kartoflerne er med til, at det kan løbe rundt, siger Niels Peder Pedersen.

Mere end bare kartoffelmel

Stivelseskartoflerne kan ikke spises, som de er. De er melede og smager dårligere end dem, vi normalt spiser.

De bruges blandt andet til kartoffelmel på grund af det høje stivelsesindhold, men det er langt fra det eneste, de kan.

- I ost bruger man meget stivelse, og det er noget, der er forarbejdet på de fabrikker, vi har i Danmark. Du kan faktisk købe en ost, der ikke har set skyggen af mælkeprodukter, men som er lavet af næsten 100 procent stivelse, fortæller kartoffelrådgiver Ib Clemmensen.

Han forklarer, at der er sket en stor produktudvikling de senere år, som har gjort, at fabrikkerne og producenterne har kunnet tænke uden for boksen, så stivelsen fra kartoflen også bruges til andre ting.

Det har været en medvirkende årsag til, at stivelseskartoflen har oplevet så stor fremgang, mener han.

- Det er ikke bare den smule kartoffelmel, du bruger til at suge rødvin op med inde på gulvtæppet. Vi har simpelthen fabrikker, der er så hammergode til at sælge ude i verden, så vi er faktisk næsten verdensførende på stivelse, siger Ib Clemmensen og uddyber:

- Produktudviklingen gør, at vi får en rigtig god pris på kartoffelstivelse. Vi kan afsætte alt det, vi vil lige nu, og kurven går kun opad.

Store krav til pasning

Stivelseskartoflerne er dog i høj grad pasningskrævende. De kræver meget vanding og behandling, og det er en lang sæson, fra at kartoflerne lægges i jorden i foråret, til de kan høstes i september.

Ifølge Ib Clemmensen kan de gå fra guld til gråd, som han kalder det, på ganske kort tid.

- Der er nogle sygdomme, som angriber kartofler, og dem har vi svært ved at styre. Hvis man ikke gør noget ved kartoffelskimmel eksempelvis, så dør kartoflerne. Kartoflerne her på marken kan teoretisk være døde om tre uger.

Men det har landmand Niels Peder Pedersen ikke oplevet noget af endnu i sin korte tid som kartoffelavler.

Han vil derfor blive ved med at lægge kartoflerne i håb om, at de kan give gode penge i kassen.

- De giver et økonomisk godt afkast, men eftersom jeg er ny kartoffelavler, har jeg kun oplevet de gode tider med kartoflen. Det bliver også hverdag igen, det skal man ikke glemme, siger Niels Peder Pedersen.

Facebook
Twitter