Danske hestebønner skal sørge for, at der bliver fældet mindre regnskov i Sydamerika

Mejeri dropper sojabønner for at forhindre fældning af regnskov. De satser i stedet på hestebønner.

Hestebønnen er rig på protein og let at dyrke i Danmark, da den trives bedst, når det ikke er alt for varmt. Planten tåler dog ikke tørke ret godt. Grafik: Nathalie Nystad

Det økologiske Thise Mejeri stopper med at importere soja.

Fremover skal den økologiske mælk komme fra køer, der har spist hestebønner og andre proteinrige planter, som er dyrket herhjemme.

- Det er vores bidrag til at få en mere bæredygtig produktion af landbrugsprodukter i Danmark, siger Poul Pedersen, administrerende direktør for Thise Mejeri.

Soja bruges i stor stil som foder til grise, køer og fjerkræ. Sojaplanten kræver et varmere klima end det danske, og derfor er det ikke optimalt at dyrke den herhjemme. I stedet bliver soja importeret fra blandt andet Sydamerika.

Men det sker på bekostning af nogle af verdens store skovområder, som for eksempel regnskoven i Brasilien. For her bliver der fældet stadig mere skov for at give plads til sojaproduktionen.

- Når man brænder regnskov af for at få plads til kvæg og soja, er det forbundet med en meget stor klimabelastning. Den bedste måde, vi kan hjælpe med at bevare de områder, er, at vi lader være med at efterspørge det, siger Poul Pedersen.

Derfor har alle de økologiske landmænd, som leverer mælk til mejeriet, besluttet, at de vil stoppe med at bruge soja i foderet.

En af dem er Michael Bisgård. Han avler hestebønner på sin jord nord for Skive som erstatning for importeret soja.

- Køerne kan godt lide det, og det er næsten lige så godt som soja, fortæller han.

Michael Bisgård fortæller om hestebønner:

Dog er indholdet af protein og fedt i hestebønnerne lavere, så hans køer laver ikke helt så meget mælk, som når de fodres med soja. Men den pris er Michael Bisgård parat til at betale for at være med til at mindske CO2-udledningen globalt set på mælkeproduktionen.

- Det giver mig en god smag i munden. Det er jeg stolt over som dansk landmand, siger han.

Hestebønner er ikke en ny afgrøde i Danmark. Dansk landbrug har kendt til planten siden middelalderen.

Men svineavlere, mælkeproducenter og fjerkræproducenter har længe foretrukket den importerede soja på grund af et bedre udbytte.

Men nu er tiden inde til at tænke alternativt, mener direktøren for Thise Mejeri.

- Der er ikke noget galt med sojaplanten, der kan bruges til både mennesker og foder. Det er produktionen, der har udviklet sig og tager nogle naturressourcer, som vi aldrig får igen, hvis vi ikke begynder at passe på, siger Poul Pedersen.

  • Michael Bisgård begyndte for fem år siden at dyrke hestebønner på sine marker nord for Skive. Han har nu, sammen med de andre andelshavere i Thise Mejeri, besluttet, at hans køer ikke længere skal fodres med importeret soja. (Foto: Helge Røjle - DR)
  • Hestebønner er rige på proteiner, som gør den velegnet til dyrefoder. I Sydeuropa og for eksempel Egypten bliver hestebønner også i stor stil brugt i mad til mennesker.
  • Økologiske landmænd er gået forrest i brugen af hestebønner som dyrefoder. I år er der plantet cirka 25.000 hektar med hestebønner i Danmark. Målet er at nå op på mindst 100.000 hektar.
  • Tidligere modnedes hestebønner sent, men i de seneste år har man udviklet sorten, så man nu kan høste tidligere.
1 / 4

Konventionelt landbrug skal med

Inden for de seneste ti år har danske landmænd syvdoblet det areal, hvor de dyrker bælgsæd, som man kalder de planter, der sætter så store frø, at man kan høste dem og bruge dem til foder.

- Det er et udtryk for, at interessen for at importere soja er faldende, siger Inger Bertelsen, som er chefkonsulent ved Innovationscenter for økologisk landbrug.

Hun kalder initiativet fra Thise Mejeri interessant. Men hvis Danmark skal gøre sig mere uafhængig af importeret soja, skal det konventionelle landbrug også i gang med at dyrke hestebønner og lignende proteinrige afgrøder.

- Som det er nu, kræver det en omlægning af produktionen. Enten skal vi have et større areal, eller også skal der være færre dyr, siger Inger Bertelsen.

Importeret soja bliver også brugt til menneskeføde i produkter som sojasovs, sojadrik, køderstatningsprodukter og tofu. Hvert år importerer Danmark omkring 1,7 millioner tons soja.

Udover Thise har mejerierne Naturmælk og Øllingegaard også valgt at indstille importen af soja.

Arla har ikke planer om at stoppe brugen af soja i foderet hos deres landmænd.

- Hestebønner er et alternativ allerede i dag, og det kan blive et endnu bedre alternativ, når man får større erfaring med at dyrke dem, og udbytterne bliver større og mere sikre. Men det er bare svært at erstatte det helt, fordi der ikke er landbrugsjord nok til det, siger leder af bæredygtighed på gårdene hos Arla, Hanne Bang Bligaard.