De blev begravet, de steg op af gravene - og i dag skal de brændes: Fem spørgsmål og svar om de døde mink

I dag begynder arbejdet med at grave flere tusinder tons døde mink op.

Tusindvis af aflivede mink blev i efteråret 2020 begravet ved Nr. Felding tæt ved Holstebro. Det samme skete ved Kølvrå ved Karup. Foto: Morten Stricker (Foto: Morten Stricker © Morten Stricker)

Det gik verden rundt, da alle danske mink i efteråret blev aflivet i kampen mod covid-19.

Og det gik verden rundt igen, da de nedgravede mink begyndte at presse sig op af gravene.

13.000 tons mink har nu ligget begravet i jorden i et halvt år ved Holstebro i Vestjylland og Karup i Midtjylland.

Nu skal de døde dyr graves op igen – og tilintetgøres på forbrændingsanlæg.

Men hvorfor blev minkene gravet ned i første omgang?

Hvorfor steg de op af jorden igen som zombier?

Og hvorfor forventes kadaverne nu at have farve og konsistens som fetaost?

Få svarene her.

1

Hvorfor blev minkene gravet ned?

I gravene blev minkene overhældt med kalk. (Foto: Anders Davidsen © DR Midt & vest)

Da det i starten af november sidste år blev besluttet at slå alle mink på danske farme ned, stod man pludselig med et stort antal døde dyr, der hurtigt skulle skaffes af vejen. Derfor blev det nødvendigt at grave nogle af dem ned.

To områder i Midt- og Vestjylland endte med at blive udpeget som gravpladser for cirka fire millioner aflivede dyr.

I alt endte cirka 13.000 tons døde mink på militære områder i henholdsvis Kølvrå i Viborg Kommune og Nr. Felding i Holstebro Kommune.

Hvis du har set billeder af de døde minkkroppe, har du måske undret dig over den hvide farve på dyrene. Det skyldes, at dyrene først blev overhældt med desinfektionsvæske og herefter dækket til med kalk i gravene. Kalken skulle være med til at sikre, at smitten fra dyrene ikke spredte sig.

2

Hvorfor pressede dyrene sig op af graven?

Kort tid efter minkene blev begravet, dukkede problemerne hurtigt op. Bogstavelig talt.

For selvom dyrene var blevet begravet mindst én meter under jorden, fik naturens kræfter i nogle tilfælde dyrene til at trænge op igennem gravene, så de lå frit på jordoverfladen.

I takt med at dyrene gik i forrådnelse blev der dannet gasser, som fik de døde kroppe til at udvide sig og pressede dem op af jorden.

Den sandede jord i Vestjylland fik også en del af skylden for, at dyrene pludselig dukkede op over jorden igen, da den viste sig at være meget let.

Efter minkene dukkede op til overfladen, begyndte man at begrave dyrene i dybere huller for at undgå, at det skulle ske igen. (Foto: (privatfoto))
3

Har nedgravningen gjort nogen skade?

Den 8. november var man i fuld gang med at begrave døde mink i gravene ved Viborg. (Foto: Bo Amstrup © Scanpix)

Inden november var blevet til december viste det sig, at nogle af de døde mink i Nr. Felding var blevet placeret i grave for tæt på badesøen Boutrup Sø.

Gravene skulle af et forsigtighedshensyn være placeret 300 meter fra søen. Men dele af nedgravningen lå i stedet kun 200 meter fra søen.

Bekymringen var, at kvælstof fra de rådne minkkroppe kunne sive ud, når det regnede på gravene og ødelægge vandmiljøet i området.

Derfor måtte myndighederne i slutningen af november flytte de mink, der lå for tæt på søen, til en anden grav.

Både i Kølvrå og i Nr. Felding har lokale været bekymret for, om minkgravene risikerede at forurene drikkevand i områderne.

Men ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen skulle der ikke være fare for drikkevand eller akut fare for søer og vandløb ved de nedgravede mink.

Styrelsen har dog oplyst, at hvis man ikke fjerner forureningen, vil den nå vandløb i løbet af 2-3 år og Boutrup sø efter 6-10 år.

I forbindelse med opgravningen af minkene vil Fødevarestyrelsen grave ekstra jord op under minkene og køre det til godkendte modtageanlæg. Desuden bliver der i 2022 lavet pumpeboringer omkring minkgravene. Herfra kan vand pumpes op og blive renset i et lokalt opstillet rensningsanlæg.

Indtil det er på plads, vil grundvandet blive målt i udvalgte boringer omkring gravene én gang om måneden.

4

Hvordan ser de døde mink ud nu - og lugter de?

I dag går prøveoptagninger af de døde mink i gang. Først graves de døde dyr op og sender herefter til forbrændingsanlæg. (Foto: Andrew Kelly © Scanpix)

Når gravene bliver åbnet, forventer Fødevarestyrelsen ikke, at der er sket en ”væsentlig nedbrydning” af minkenes kroppe.

Derfor regner man med, at det er genkendelige minkkroppe, der dukker op af jorden senere i dag. Dog er der løbet en del væske fra kroppene, og derfor regner man med, at den oprindelige vægt på minkene er reduceret med cirka en tiendedel.

Konsistensen af de døde mink vil ifølge ministeriet være et sted mellem fast sæbe til brun sæbe. Men da minkene har været pakket ind i et lag kalk, forventer man, at farven og konsistensen nok nærmere minder om fetaost.

Folk i nærheden af gravene er blevet advaret om stanken i de uger, opgravningen foregår.

- Jeg ville ikke selv holde fest i haven, hvis jeg boede i Kølvrå i den periode. Jeg vil heller ikke holder vinduerne åbne, og jeg vil ikke hænge vasketøj udenfor i den periode, fortalte Jan Reisz, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.

- Vi formoder, at det, naboerne kan lugte, er en spids, skarp rådden lugt. Måske lidt sødlig.

Til gengæld er risikoen for naboerne til forbrændingsanlæggene, hvor minkene skal brændes, ikke så stor. Der kan dog komme kortvarige lugtgener i forbindelse med aflæsning af kadaverne, men ikke fra selve afbrændingen.

5

Hvad sker der nu?

I dag starter man opgravningen af minkene med en prøveoptagning ved Nr. Felding. Det egentlige gravearbejde forventes at gå i gang ugen efter og være afsluttet i midten af juli.

Beslutningen om at grave minkene op blev taget i december, da regeringen indgik en aftale med Enhedslisten, SF, De Radikale og Frie Grønne om, at minkene skulle op og sendes til forbrænding.

Arbejdet går først i gang nu, fordi der ikke længere vurderes at være risiko for, at dyrene kan smitte med covid-19.

Minkene bliver sendt til 13 forskellige forbrændingsanlæg rundt omkring i landet. Hvert anlæg forventes at modtage cirka et til fire vognlæs mink om dagen i perioden fra slut maj til midt i juli.

Prisen på opgravningen, transporten og afbrændingen af minkene afhænger af, hvor meget minkmateriale, kalk og jord, der skal graves op, transporteres væk, afbrændes og deponeres.

Men Fødevarestyrelsen har vurderet, at denne opgave vil få en pris på 72,2 millioner kroner. Dog har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri anmodet om at få stillet 150 millioner kroner til rådighed ifølge Jyllands-Posten.