De skider, stjæler og ødelægger: Den udskældte skarv breder sig på ny

Se kortet: Efter flere års nedgang er der kommet flere ynglende skarver rundt omkring i Danmark, og det skaber problemer.

Den sorte, forhadte fugl, skarven, æder laks, havørreder og andre fisk, og så ødelægger den fiskernes bundgarn.

Derfor er fuglen voldsomt upopulær mange steder, og der bliver bare flere og flere skarver, blandt andet i nærheden af Skjern Å.

- De mængder, vi ser nu, er helt ude af proportioner, siger Søren Larsen, der er fiskemester for Dansk Center for Vildlaks.

Flere steder, hvor skarven slår sig ned, bærer landskabet præg af det: De træer, den bygger rede i, dør ud og står tilbage med nøgne grene, fordi træet bliver kvalt i de eskrementer, som dyret efterlader. Og så er den ikke ligefrem nøjsom, hvad føde angår: I Skjern Å mæsker skarven sig blandt andet i den truede laks' yngel.

- Som jeg ser det, er løsningen, at man får fjernet nogle af skarvkolonierne ude i Ringkøbing Fjord, siger Søren Larsen.

I årene fra 2006 til 2013 blev der ellers færre af den forhadte fugl: Antallet af skarvpar svandt ind fra omkring 39.000 til 25.000.

  • Skarven er 90 centimeter høj og har et vingefang på 130-150 cemtimeter. (ARKIVFOTO: Scanpix) (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)
  • Skarvene slår sig ned i kolonier, her ved en sø nær Korsør Station på Sjælland. (ARKIVFOTO: Scanpix) (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)
  • Skarven lægger 3-4 æg ad gangen og får et kuld om året. (Foto: Kristian Djurhuus/Scanpix 2016) (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)
  • Skarvens eskrementer ødelægger træerne, hvor den bygger rede. Skarven efterlader sine redetræer afpillede og døde. (ARKIVFOTO: Scanpix) (Foto: Kristian Djurhuus © Scanpix)
1 / 4

Lokal regulering var en af forklaringerne, og kulde en anden.

- Vi havde tre hårde vintre i træk, som gav skarvene nogle udfordringer med at finde mad nok, forklarer Skovfoged Henrik Lykke Sørensen fra Miljøstyrelsen Sydjylland.

Men de følgende år var vintrene mere milde, og det betyder, at bestanden de senere år er steget igen: Sidste år var der igen over 33.000 par.

Ifølge Søren Larsen fra Dansk Center for Vildlaks skal myndighederne på banen.

- Vi har henvendt os til ministeren og til de lokale myndigheder, så jeg er egentlig fortrøstningsfuld. Man skal nok få fundet nogle løsninger, siger han.

Der skal laves en ny forvaltningsplan for skarven i 2020. Men miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) opfordrer til at kigge dybere på den nuværende plan.

- Der er altså nogle muligheder for at regulere skarven, som ikke bliver udnyttet fuldt ud i dag, siger han.

Opdateret kl. 07.45: Afsnit om at ministeren ikke ønskede at stille op til interview er fjernet og erstattet med svar fra ministeren.

Facebook
Twitter