Der er langt mellem hollænderne

For to år siden blev en plan sat i værk, som skulle skaffe 100 hollandske tilflyttere til Skive Kommune på 10 år. Foreløbig er det kun lykkedes at skaffe fire.

Fur kan tilbyde hollænderne en masse, som deres eget land ikke kan: Masser af plads, skøn natur og gode muligheder for at starte erhverv. Men kun to hollandske familier har indtil videre taget det endelige spring og er flyttet dertil. Arkivfoto.

Man skal lede meget grundigt for at finde en nytilflyttet hollænder i Skive Kommune.

For et par år siden søsatte kommunen ellers et projekt, der skulle lokke hollænderne til at bosætte sig der.  
 
Ifølge målet skulle der nu bo 15 tilflyttere. Men der kun kommet fire. Dermed er der også langt op til de 100, som er målet på sigt.

- Det er især det med at få solgt sin bolig i Holland midt i finanskrisen, som har spændt ben for dem, der ellers har været interesserede, fortæller Ditte Staun, der er formand for kommunens Erhverv, Turisme, Klima- og Energiudvalg.

Bevarer optimismen

Lige nu er der dog otte hollandske familier, som reelt overvejer at flytte til Fur.

De har været på besøg flere gange og udarbejdet forretningsplaner osv. Derudover er der en bruttoliste på 15 familier, som kunne være interesserede.

Til januar skal repræsentanter fra kommunen som et led i projektet på tilflyttermesse i Holland for hollændere, som er interesserede i at bo i Skandinavien på grund af mere plads og bedre mulighed for at starte virksomhed.

KONTAKT REDAKTIONEN

Du er velkommen til at kontakte os på 9610 7500 eller skrive til os på vest@dr.dk.
Du kan vedhæfte billeder, dokumenter eller videofiler, som du gerne vil dele med os.

Det er ikke sikkert, at DR bruger dit materiale. Det vurderer redaktionen. Når du sender materiale til os, kan DR frit offentliggøre og bruge dit indhold overalt i DR’s medier. Du vil blive krediteret.