Det bliver voldsomt dyrt at rense Cheminova-forurening

Cheminovas tidligere kemikaliedepot ved Høfde 42 får sandsynligvis lov til at bestå en årrække endnu. Oprensningen vil nemlig koste en formue.

En oprensning af giften ved Høfde 42 vurderes til at koste hele Region Midtjyllands budget til oprensning af forurenede grunde i helt op til ti år. (Foto: Helge Røjle © DR)

En kvart milliard kroner.Så mange penge vil det koste at fjerne en af Danmarks største jordforureninger, det tidligere kemikaliedepot ved Høfte 42 ud for kemivirksomheden Cheminova på Harboøre Tange.

Men når regionsrådet i Region Midtjylland mødes i dag, er der hverken vilje eller penge til at løse opgaven.Oprensning vil tømme kontoFormanden for det rådgivende udvalg vedrørende regional udvikling, Poul Erik Christensen fra Spøttrup i Salling, siger, at det er en opgave, som regionen ikke kan løse uden at bruge af de næste mange års budgetter.Hvis vi nu selv vil bruge pengene, vil vi tage af de næste 8-10 års penge på den konto. Det betyder, at mange andre grunde ikke vil blive oprenset.Poul Erik Christensen, Region MidtjyllandProblemet er, at hvis regionen skal poste penge i oprensningen, vil andre områder komme til at lide under det.- Hvis vi nu selv vil bruge pengene, vil vi tage af de næste 8-10 års penge på den konto. Det betyder, at mange andre grunde ikke vil blive oprenset, siger Poul Erik Christensen.

Formand: Staten må til lommerneSå eneste mulighed er, at staten - som i øvrigt tillod forureningen af blandt andet tonsvis af kviksølv i 1950'erne og 1960'erne - må til lommerne.Og det kommer også til at ske, siger Poul Erik Christensen. Men først om fem år, da staten vil have et overblik over alle statsbetalte forurenede grunde først, før bevillingerne gives.Derfor har Region Midtjylland fået teknikere til at vurdere, om der er fare for forurening i den nævnte periode. Og der er der ifølge formand Poul Erik Christensen ikke noget, der tyder på.

Facebook
Twitter