DF: Virksomheder må kun ansætte udenlandsk arbejdskraft, hvis det er umuligt at finde dansk

Dansk Folkeparti vil forhindre arbejdsgivere i at ansætte udlændinge, hvis man kan finde dansk eller europæisk arbejdskraft.

Forslaget fra Dansk Folkeparti skal førstegangsbehandles i næste uge. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Slagteriarbejdere fra eksempelvis Somalia skal ikke kunne arbejde sig til en permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det mener Dansk Folkeparti, som har stillet forslag om at stramme den såkaldte beløbsordning.

Det vil blandt andet betyde, at virksomheder fremover skal dokumentere, at det er umuligt at skaffe dansk arbejdskraft, før de får lov til at ansætte udenlandske medarbejdere via beløbsordningen.

Og det er en misforstået "lex Mohamed", som nu er nu på vej gennem Folketinget – altså en form for særlov, på baggrund af for eksempel en enkelt person.

Det mener Mohamed Ibrahims advokat Julia Jensen, efter Dansk Folkepartis forslag om at stramme den såkaldte beløbsordning. For det er netop på bagkant af sagen og udvisningen af slagteriarbejderen Mohamed Ibrahim fra Tican-slagteriet i Thisted, at Dansk Folkeparti ønsker en stramning.

- Det er den eneste grund til, at den stramning kommer nu. Det er netop på grund af Mohamed-sagen, siger Julia Jensen.

Med den nuværende lovgivning kan udenlandsk arbejdskraft via beløbsordningen få opholdstilladelse i Danmark, hvis de tjener mindst 418.000 kroner om året.

Selvom Mohamed Ibrahim tjener mere end 418.000 kroner om året har han alligevel fået afslag, fordi der er tale om akkordløn.

Ud over at være advokat for slagteriarbejderen på Tican, Mohamed Ibrahim, har Julia Jensen også skrevet et stærkt kritisk høringssvar på vegne af Foreningen af Udlændingeretsadvokater.

- Det kommer til at ramme alle ufaglærte og alle arbejdspladser, om de er rengøringsassistenter eller slagterimedarbejdere, siger hun.

Derfor mener hun, at lovforslaget er som at skyde sig selv i foden:

- Hverken udlændinge eller virksomhederne, kan honorere de krav, som man bliver stillet over for nu.

- Det bliver for dyrt for virksomhederne, og problemet på den lange bane bliver, at de her mennesker, som opholder sig i Danmark, ikke har noget incitament til at gå ud at finde arbejde og blive en integreret del af samfundet, siger Julia Jensen.

Der ér dansk arbejdskraft

Stramningen vil betyde, at virksomheder fremover skal dokumentere, at det er umuligt at skaffe dansk arbejdskraft, før de får lov til at ansætte udenlandske medarbejdere via beløbsordningen.

Men at der er tale om en lex Mohamed, afviser udlændingeordfører for Dansk Folkeparti Martin Henriksen.

- Det er det ikke. Vi har tidligere sagt fra Dansk Folkepartis side, at vi ikke mener, at slagteriarbejdere fra Somalia skal kunne få opholdstilladelse i Danmark, og det mener vi stadig, siger Martin Henriksen.

Han anerkender, at det formentlig vil være besværligt for virksomhederne – det ændrer dog ikke ved politikken.

- Det er jeg sikker på, der er nogle virksomheder, der vil sige. Men vi har den holdning, at man først skal hente udenlandsk arbejdskraft, når man har forsøgt at finde den i Danmark, og også gerne i andre europæiske lande, siger Martin Henriksen og tilføjer:

- Når virksomhederne skal dokumentere, at de har forsøgt at finde arbejdskraft i Danmark, tror jeg, de i mange tilfælde vil finde ud af, at arbejdskraften er til stede i Danmark, siger Martin Henriksen.

Tvært imod har han en opsang til virksomhederne:

- Vi ser med jævne mellemrum, at der er slagterier i Danmark, som fyrer danske lønmodtagere. Og så nytter der ikke noget, at de et par måneder eller et halvt år senere siger, at det er meget svært at finde arbejdskraft. Det holder bare ikke. Det er simpelthen uforskammet, siger Martin Henriksen.

Men når politikerne vil lovgive om dokumentationskrav for virksomhederne, mener Mohamed Ibrahims advokat, at politikerne bevæger sig på kanten af deres beføjelser.

- Jeg synes ikke, det er noget, lovgivningen skal blande sig i, siger Julia Jensen.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter