Døde træer i Thy kan gemme en nøgle til at redde skove i resten af verden

Naturstyrelsen Thy skal som en del af et stort EU-projekt finde nye veje til en rigere natur i verdens skove.

Nystrup Plantage i Thy og biolog Sofie Møller Rasmussen fra Naturstyrelsen Thy indgår i et samarbejde med Europas fremmeste videnskabsfolk inden for skovgenopretning. (Foto: © Helge Røjle - DR Midt & Vest)

For det utrænede øje ser det ikke ud af noget særligt.

Men i skovbunden i Nystrup Plantage i Thy spirer lidt af en sjældenhed frem: Orkidéen 'ægbladet fliglæbe'.

Den er på den røde liste over truede arter i Danmark - og netop den slags er der endnu mere på vej af her i området.

Selvom orkidéen ægbladet fliglæbe kan blive næsten en meter høj, er den let at overse, for blomsterne er små og lysegrønne. Den vokser forskellige steder i Danmark og er fredet. (Foto: © Jimmy Lassen - dk-orkideer.dk)

Nystrup Plantage og Naturstyrelsen Thy skal nemlig være med til at knække koden til, hvordan man bedst forbedrer naturen i skoven - ikke bare i Danmark og Europa, men i hele verden.

- Jeg synes virkelig, at det er ekstremt spændende, fortæller Sofie Møller Rasmussen, der er biolog hos Naturstyrelsen Thy.

Hun skal én gang om året de næste fire år mødes et sted i Europa med videnskabsfolk, der udgør toppen af poppen inden for skovgenopretning.

- Jeg fik så mange gode input sidste gange, vi mødtes. Og det er super, super sejt, at Danmark og Naturstyrelsen har fået lov til at være med i et af de største skovgenopretningsprojekter, der findes, siger hun.

Mere lys og flere døde træer

I Nystrup Plantage skal der gøres forsøg med at genoprette skovens naturlige biodiversitet.

Konkret vil det formentlig betyde, at man kommer til at fælde noget af den mørke skov af sitkagraner, som er plantet for mange år siden for at producere tømmer.

- En mørk skov laver en stor begrænsning på lys, og de fleste planter skal jo bruge noget lys for at gro der. Så jo lysere og mere åben en skov man kan få, jo større biodiversitetspotentiale er der også, forklarer Sofie Møller Rasmussen.

Det kan også være, at noget af skoven bliver oversvømmet for at efterlade naturligt døde træer, som blandt andre fugle, insekter og flagermus fremover kan finde føde og levesteder i.

Den rodede skov med døde træer i Nystrup Plantage i Thy giver et godt udgangspunkt for biodiversitet. (Foto: © Helge Røjle - DR Midt & Vest)

Målet med det hele er intet mindre end en opskrift på, hvordan man bedst forbedrer naturen i skoven i hele verden.

Al data fra det fireårige projekt bliver samlet i én database, som kan bruges på europæisk og globalt plan, når man skal i gang med et skovgenopretningsprojekt.

- Den data, vi laver her i Thy, er med til at fortælle resten af verden om, hvad man kan gøre - hvilke håndtag man kan skrue på, og hvilke værktøjer kan man bruge - når man gerne vil prøve at genoprette noget skov, forklarer Sofie Møller Rasmussen.

Lokalbefolkningen spiller en afgørende rolle

Naturstyrelsen Thy inviterer alle interesserede til workshop om projektet på lørdag.

Det er nemlig afgørende, at forandringerne i skoven sker i samarbejde med de lokale. I Thy er det blandt andet surfer-området Klitmøller og en golfklub længere østpå.

- Så området bliver brugt sindssygt meget på alle mulige forskellige måder. Vi vil gerne tage på os, at vi kigger på projektet gennem nogle biodiversitetsøjne, men det bliver først et rigtigt godt projekt, når man har alle de forskellige interesser med inde over, fastslår Sofie Møller Rasmussen.

Nationalpark Thy og den lokale Biologisk Forening for Nordvestjylland er også med i projektet.