Efter 10 år med inklusion: Kommuner sender stadig masser af børn i specialklasse

Folkeskolen har svært ved at undervise børn med og uden diagnoser sammen.

Hvordan bliver børn med særlige behov inkluderet bedre i folkeskolen? Det har været et spørgsmål i landets kommuner de seneste 10 år. Og der er stadig ikke et entydigt svar. (Foto: Arkivfoto) (© Colourbox))

Børn med ADHD, angst eller en autisme-diagnose skal ikke sendes i en specialklasse. De skal undervises sammen med børn uden diagnoser i en helt almindelig folkeskoleklasse.

Sådan har det politiske ønske været siden 2010.

Men fakta er, at der i dag bliver sendt lige så mange børn i specialklasse som for ti år siden.

Det kan ses af det såkaldte inklusionstal, som viser, hvor stor en del af eleverne i folkeskolen, som ikke modtager undervisning i en specialklasse eller på en specialskole. Her var tallet i skoleåret 2008/09 på 94,6 procent. Ti år senere er tallet næsten det samme - nemlig 94,4 procent.

Andreas Rasch-Christensen, forskningsschef ved VIA University College, peger på to årsager til, at der ikke har været mere inklusion. Den ene er, at nogle kommuner er blevet bedre til at vurdere det enkelte barn og netop vurderer, at specialtilbud er den bedste løsning.

- Det er den gode forklaring. Den mere negative er, at nogle kommuner er vendt tilbage til samme praksis som før. At man kommer til at visitere til specialtilbud, fordi man ikke kan se, hvad løsningen er, siger forskeren.

Og kommunerne eksperimenterer netop på livet løs i jagten på den helt rigtige undervisningsmodel, som er god for alle - både børnene og de kommunale budgetter.

For eksempel er Struer Kommune på vej med et jobopslag, hvor man søger fire nye lærere til et såkaldt 'ressourcekorps', der skal støtte børn med særlige udfordringer.

Kommunen har også oprettet en særlig inklusionsklasse på Bremdal Skole, hvor der altid er to voksne undervisere til stede. Her bliver blandt andre to piger med diagnoser inden for autismespektret undervist sammen med børn uden diagnose.

Få et kig ind i den særlige inklusionsklasse på Bremdal Skole i Struer Kommune:

Alligevel sender Struer Kommune i dag flere børn i specialklasse end for ti år siden.

Formanden for børne- og uddannelsesudvalget i Struer, Peter Vestergaard (B), er glad for forsøget på Bremdal Skole.

- Jeg tror, at det er det bedste udgangspunkt for børnene.

Men det handler også om penge. Alene i år bruger Struer Kommune 4,6 millioner kroner mere end budgetteret på specialundervisning.

- Jeg synes, vi skal have mere inklusion. Men det er klart, at det skal ikke blive lige så dyrt, som at sende børn i specialklasse, siger udvalgsformanden.

Flere børn med en diagnose

Stadig flere børn får psykiatriske diagnoser med behov for ekstra fokus i skolen.

For ti år siden havde 32 ud af 1000 børn og unge fået en psykiatrisk diagnose. I dag er det 49 ud af 1000. Det er stigning på 52 procent.

Udgifterne til specialundervisning bare vokser og vokser.

KL, Kommunernes Landsforening, har beregnet, at udgifterne til specialundervisning løber op i omkring ti milliarder kroner om året inklusiv elevbefordring. Det er knap 21 procent af alle de penge, som kommunerne bruger på folkeskolen.

Snart mødes politikerne igen til de årlige budgetforhandlinger ude i kommunerne. Og igen i år vil den dyre specialundervisning i folkeskolen give hovedbrud.

- Det er en kæmpemæssig opgave, og vi knokler.

Sådan siger Thomas Gyldal Petersen (S), som er formand for børne- og undervisningsudvalget i KL og borgmester i Herlev Kommune.

- De penge trækkes jo ud af den almene folkeskole, og det kan i værste fald betyde, at den almindelige danske folkeskole bliver dårligere. Det vil betyde, at danskernes tillid til folkeskolen vil falde, mener Thomas Gyldal Petersen.

Økonomien bekymrer også formanden for landets skoleledere, Claus Hjortdal. I disse år falder børnetallet mange steder, hvilket betyder, at kommunerne begynder at regulere budgetterne efter det.

- Vores mulighed for at tilgodese eleverne bliver stadig sværere, siger han.

Folkeskoleekspert: Inklusion er dyrt

Andreas Rasch-Christensen forsker i folkeskolen hos Via University College.

Han siger, at kommunerne fra starten har forsøgt at inkludere mere.

- Man rykkede op mod 10.000 børn fra specialtilbud de første 4-5 år. Men mange steder gik det ikke så godt. Derfor har man måtte sadle om og forsøge at gøre det på andre måder, hvor man laver gradvis inklusion, som også koster ressourcer og socialpædagogiske kompetencer, siger forskningschefen.

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef, Via University College (Foto: Anders Davidsen - DR)

Selv om særlige inklusionsklasser, som for eksempel i Struer Kommune, skulle vise sig at være den rigtige løsning, er der ikke tale om en billig løsning, siger Andreas Rasch-Christensen.

- Specialområdet er rigtig, rigtig dyrt. Bliver området ved med at vokse, kommer man til at bruge ressourcer på specialtilbud, der måske kunne have været brugt på almindelig skole.

Claus Hjortdal, formand for landets skoleledere, kalder inklusion for den største og vanskeligste opgave, som folkeskolen har.

- Det er en svær opgave. Der er mange krav og forventninger, og det er svært at tilfredsstille alle.

Han skal i løbet af efteråret holde møder med blandt andre undervisningsministeren om folkeskolen, herunder inklusion.

Men selv om kommunerne stadig sender mange børn i specialskole, mener Claus Hjortdal, at folkeskolen har lært meget af de ti år med øget fokus på inklusion.

- Vi har nedlagt specialskoler og lagt dem ind under folkeskolen. Vi har trukket personale og lærere tættere på hinanden og lært af hinanden. Inklusion er en svær opgave, der tager tid og kræver økonomi, siger Claus Hjortdal.

Facebook
Twitter