Efter dom til blodtappende mor: Hjælp på vej til hele familien - også moren

Ringkøbing-Skjern Kommune vil arbejde på forholdet mellem mor og barn, siger familiechef.

Kvinden blev anholdt i september 2017 og har altså siddet varetægtsfængslet i næsten halvandet år. (© DR Nyheder)

Den dreng, der igennem en årrække blev mishandlet af sin mor ved at få tappet blod, får nu hjælp af de sociale myndigheder. Og man har fokus på at hjælpe hele familien - også den dømte mor.

Det fortæller Claus Friis Lange, der er børne- og familiechef i Ringkøbing-Skjern Kommune.

- Vi arbejder med det samlede familiebillede, og herunder også forholdet med mor og barn. Det er vigtigt i enhver familie, siger han.

Torsdag blev den 36-årige kvinde ved retten i Herning idømt fire års fængsel for at have tappet blod fra sin søn, fra han var 11 måneder gammel til han blev 6 år.

Ifølge et vidneudsagn i retten fra et familiemedlem underrettede familiemedlemmer i 2014 Ringkøbing-Skjern Kommune om, at de var bekymrede for kvindens tre børn. Derfor har forsvarsadvokaten også kritiseret, at kommunen ikke har set advarselslamper blinke, så man kunne have grebet ind tidligere.

Den underretning har Ringkøbing-Skjern Kommune dog afvist, at den har fået, og derfor har der ikke tidligere været en indsats for familien.

Men Claus Friis Lange lover nu, at kommunen sætter ind, men han kan ikke uddybe den konkrete indsats i forbindelse med sagen. Han siger dog, at kommunen vil yde den nødvendige hjælp i samarbejde med kriminalforsorgen.

- Vi støtter op om familien, som vi generelt støtter op om familier. Vi har ikke slukket sagen, og der er forskellige tiltag i gang, hvor vi arbejder med familien, og det bliver vi ved med, siger Claus Friis Lange.

Mor-søn forhold skal genopbygges

Børnepsykologen hos Red Barnet, Kuno Sørensen mener, at dommen på fire år til den mor, som gennem en årrække tappede blod fra sin søn, er på sin plads.

Men han påpeger især vigtigheden af, at der undervejs i fængselsstraffen bliver ydet den bedste hjælp. Både for morens, sønnens, familiens og samfundets skyld.

- Det er vigtigt, at samfundet griber ind og giver den hjælp og støtte, der skal til. Ellers risikerer vi, at både han (sønnen, red.) og moderen får en tilværelse, hvor samfundet skal ind og give dem understøttelse, fordi de ikke kan komme til at fungere på en normal måde i hverdagen, siger Kuno Sørensen.

I dommen er der ikke nogen behandling, og derfor opfordrer Red Barnet til, at man nu tænker på, hvad der er bedst for både barnets og familiens tarv.

- Kvinden skulle gerne kunne hjælpes til at få en normal mor-barn-relation til sin søn. Det er vigtigt, at der undervejs i fængselsstraffen bliver en samværsordning med støtte og hjælp, så hun og barnet kan nærme sig hinanden på en ny og anderledes måde, siger Kuno Sørensen og uddyber:

- Hun har andre børn, som hun ikke har gjort det samme overfor. Derfor skal man igennem hjælp, undersøgelser og terapi hjælpe hende til, at hun fremadrettet ikke indgår i en sådan udnyttende eller skadende relation til sine børn, siger Kuno Sørensen.

Kompleks forhold

I retten blev der fremlagt en mentalerklæring, som viser, at kvinden lider af sygdommen Münchhausen by proxy – en lidelse, hvor en omsorgsperson påfører et barn symptomer eller skader.

I dette tilfælde har moren, der er uddannet sygeplejerske, tappet blod fra sin søn, hvorefter hun har passet og plejet ham. Netop kombinationen af at gøre skade og yde omsorg gør ifølge Kuno Knudsen drengens situation kompliceret.

- Formålet med at gøre ham svag har været, at hun derefter har kunnet vise sin omsorg og få opmærksomhed omkring det. Det er er jo positivt, at der har været den gode omsorg, samtidig med hun har mishandlet ham. Men det kompleks skal sønnen have hjælp til at få bearbejdet, så han kan forsone sig med sin mor, siger Kuno Sørensen.

Kvinden modtog dommen og anker altså ikke.

Hvad er Münchhausen by proxy

  • Münchhausen by proxy er en lidelse, hvor en omsorgsperson - typisk en mor - påfører et barn symptomer eller skader.

  • Det er en variant af Münchhausens syndrom, som du kan læse om nedenfor.

  • Münchhausens syndrom er opkaldt efter den tyske Baron von Münchhausen, der i 1700-tallet fandt på vilde røverhistorier om sine bedrifter.

  • Lægerne bruger betegnelsen om en person, der simulerer eller selv skaber symptomer for at komme i kontakt med sundhedsvæsenet.

  • Hvis man skader andre end sig selv, kaldes det Münchhausen by proxy (Münchhausen per stedfortræder, red.).

  • Det kan eksempelvis være et barn, der påføres symptomer eller skader.

  • Münchhausen by proxy regnes for at være en personlighedsforstyrrelse, der kan bunde i udøverens behov for opmærksomhed og anerkendelse.

  • Der ses en overrepræsentation af kvinder, navnlig kvinder uddannet inden for sundhedssektoren.

  • Münchhausen by proxy kaldes også medicinsk børnemishandling.

  • En britisk undersøgelse anslår, at to ud af 100.000 børn udsættes for medicinsk børnemishandling.

  • Det er sjældent, at lægerne stiller diagnosen. I nyere tid er der særligt to sager, der forbindes med lidelsen:

  • I 1990 blev en 30-årig mor ved Retten i Kolding dømt for grov vold mod sine to sønner. En videooptagelse viste, at hun under et ophold på Kolding Sygehus trak en plastikpose over den ene søns hoved. Barnet overlevede. Hans storebror var et år tidligere død som følge af kvælningsanfald fremkaldt af moren.Kilder: Ritzau, Kristeligt Dagblad, Sundhed.dk.

Facebook
Twitter