Efterskole har succes med at sænke forventningerne: 'Vi er gode til at være dårlige'

Efterskoleelever tager godt imod en skole, der markedsfører sig på, at der er plads til at fejle.

På to år er elevtallet steget med 50 på Galtrup Efterskole. Vennerne Oliver Hollen, Cecilie Mathiesen og Mikkel Lund Jensen glæder sig til et år mere. (Foto: Asta Pil Heltborg)

130 unge er rykket ind på værelserne på Galtrup Efterskole på Mors. Undervisning i fodbold, e-sport og grafisk design starter lige om lidt, men her gælder det ikke om at være bedst. Det handler om at være glad for aktiviteten.

- Mange af vores elever har været vant til ikke at komme på a-holdet eller få de højeste karakterer, siger forstander Jens Hvid Skovbo.

Derfor har efterskolen gjort meget ud af at markedsføre sig som en skole, hvor der er plads til at fejle, og hvor de er gode til ikke at være ret gode.

- Det, der opstår, når konkurrenceelementet er væk, er, at hierarkiet bliver fladt og alle har en plads. Så blomstrer man på alle mulige nye og gamle parametre, siger han.

Budskabet bliver tilsyneladende taget godt imod blandt efterskoleleverne. For to år siden var der 80 elever på efterskolen. Sidste år var der 105, og nu er de oppe på 130 elever.

Folkeskolen var hård for flere elever

Netop skolens budskab om, at alle kan være med, var hovedårsagen til at Cecilie Mathiesen på 15 år valgte skolen. Inden hun startede, havde hun ikke gået i skole i halvandet år.

- Jeg faldt for, at de sagde, at her er de gode til ikke at være så gode. Jeg er altid blevet dømt for ikke at være megagod til det hele og ikke blive valgt som den første, siger hun.

Folkeskoletiden var hård, fortæller Cecilie Mathiesen. I starten af syvende klasse fik hun stress og udviklede angst.

- Lige pludselig væltede det hele, fordi lektierne blev for meget for mig. Jeg sad med lektier, fra jeg kom hjem, til jeg gik i seng og i weekenderne. Jeg havde aldrig nogensinde fri til at lave noget sammen med mine veninder.

Forstander Jens Hvid Skovbo lægger meget vægt på, at eleverne ikke behøver være de bedste til alting. (Foto: Asta Pil Heltborg)

Både Cecilie Mathiesen og hendes efterskolekammerat Mikkel Lund Jensen har netop taget hul på deres andet år på Galtrup Efterskole.

- Jeg kommer fra en folkeskole, hvor jeg ikke fik den hjælp, som jeg skulle, fortæller Mikkel Lund Jensen.

- Jeg lærte først klokken i sjette klasse. Der kom mange lektier, og hvis jeg bare faldt lidt bagud, så blev der problemer.

På efterskolen vil forstander Jens Hvid Skovbo give eleverne ro og mulighed for at blive kaptajn i deres eget liv, fortæller han.

- Så selvom de unge har været uheldige med tidligere skolegang, skilsmisse, eller da der blev delt forældre ud, så finder de ud af, at de har en ny chance i livet.

Rekordmange elever tager et ekstra efterskoleår

37 elever har valgt at blive andenårselever, så de får to år på Galtrup Efterskole. Det er rekord for skolen.

Efter ét efterskoleår er Mikkel Lund Jensen blevet mere modig, og han er eksempelvis ikke længere nervøs for at spørge butiksekspedienter til råds.

- Jeg har fundet ud af, at verden er større, og små samtaler egentlig ikke er så slemme, siger han.

Cecilie Mathiesen har lært at håndtere angsten.

- Jeg har fået det meget bedre. Jeg har fået en masse gode venner, og det havde jeg ikke hjemmefra, siger hun.

Facebook
Twitter