Efteruddannelse af sosu’er i Lemvig Kommune giver genlyd i andre kommuner

Lemvig Kommune forsøger at få flere faglærte ved at sende ufaglærte i en kort efteruddannelse med fuld løn

Formålet med tiltaget er at få flere ansatte i ældreplejen. I Lemvig Kommune er der som i mange andre kommuner nemlig stor mangel på ansatte inden for ældreplejen.

For at få flere faglærte i ældreplejen har Lemvig Kommune forsøgt sig med et nyt tiltag, hvor ufaglærte, som i forvejen arbejder i ældreplejen og har minimum to års erfaring, bliver sendt på en 17 ugers uddannelse med fuld løn. Herefter kommer de tilbage med et papir på, at de nu er uddannet social- og sundhedshjælpere.

37-årige Line Mouritsen er en af de otte 30 til 59-årige, som den 26. august startede på Social og Sundhedsskolen i Holstebro for at få en uddannelse.

Hun har en fortid som butiksassistent, men efter at have prøvet kræfter med at arbejde i ældreplejen som ufaglært i et par år, ville hun gerne have en uddannelse.

- Jeg tænkte, at nu var jeg inde, og jeg kunne rigtig godt lide det arbejde, jeg havde. Så jeg ville gerne have en lidt mere faglig baggrund på det, jeg lavede, siger hun.

En normal uddannelse til social- og sundhedshjælper tager et år og to måneder, men med denne ordning, kan uddannelsen tages på kun 17 uger, og det var tiltalende for Line Mouritsen.

- Det giver simpelthen så meget livsglæde, at man kan hjælpe andre mennesker, som har behov for den hjælp, som man kommer og giver, siger Line Mouritsen. (Foto: Social- og Sundhedsskolen Holstebro)

- Det har nok givet mig lidt mere blod på tanden til at komme i gang, for den der udsigt til at man skal have flere år på skolebænken, tror jeg slet ikke, at jeg lige kunne kapere i mit hoved på det tidspunkt.

Line Mouritsen skal til sin afsluttende eksamen den 21. december, og det bliver nok ikke enden for hendes uddannelser. For efter at have taget uddannelsen overvejer hun nu kraftigt at læse videre til social- og sundhedsassistent.

- Nu har jeg fået lidt mere blod på tanden, jeg er slet ikke så dum, som jeg troede jeg var, siger hun.

Flere skal i job

Hele formålet er at få flere ansatte i ældreplejen, for i Lemvig Kommune er der ligesom i mange andre kommuner stor mangel på ansatte inden for ældreplejen.

Som led i ordningen ansætter den afdeling, hvor medarbejderen i forvejen er ansat, en ufaglært ledig som vikar, mens medarbejderen er på skole.

Når de 17 uger er overstået, så kommer medarbejderen tilbage til sin arbejdsplads og genoptager sit arbejde, men nu som uddannet social- og sundhedshjælper.

Håbet er så, at den ufaglærte vikar kan blive den næste til at tage en uddannelse, fortæller teamleder i Jobcenter og virksomhedsservice Lemvig Andy Ole Madsen.

Ifølge ham er der ikke andre kommuner, som gør det på samme måde.

- Det, der er unikt ved vores ordning, er, at vi kontraktansætter ufaglærte i ældreplejen og samtidigt forpligter dem på at videreuddanne sig, hvis de vil blive i jobbet. Hvis de blot var timelønnede, ville det ikke være muligt. På den måde kan vi lave jobrotation i ældreplejen, sådan at der altid er en ny klar til at overtage jobbet for den, der skal på skolebænken, siger han.

Flere kommuner ser med

Lemvig Kommunes ordning har vakt opsigt i andre kommuner, fortæller Andy Ole Madsen.

- Vi har deltaget i en konference blandt alle jobcentre i Region Midtjylland, hvor vi har fortalt om vores resultater og metoder. Det var der stor interesse for, siger han.

En af de kommuner, som har vist interesse er Odder Kommune, forklarer Charlotte Karlsen, som er koordinator i Jobcenter i Odder Kommune.

- Det er en kæmpe inspiration, og det, de laver i Lemvig Kommune, er spændende. Der er nogle af tingene, som vi sagtens kan bruge til noget.

Det er ikke den endelige løsning

Mads Peter Klindt, som er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, synes, at det er interessant, at uddannelsen er så kort, for det vil nok få flere til at tage den.

- Vi ved fra forskningen, at de ufaglærte orienterer sig imod de her meget korte kurser, som kan give dem nogle kvalifikationer, så de kan komme videre på arbejdsmarkedet. Så på den måde synes jeg, at det her initiativ, hvor man forsøger at lave et afkortet forløb med henblik på nogle konkrete jobs, lyder fornuftigt, siger han.

Men selvom det nok vil få flere til at opkvalificere sig, så er det her ikke den endelige løsning på problemet, tror han.

- Det er et skridt på vejen, og det er vigtigt, at når man tænker ufaglærtes opkvalificering, at man ikke kun kigger igennem den linse, at de skal løftes til faglærtes niveau, for kortere kurser og kortere opkvalificering vil for langt de fleste være mere attraktivt og mere overskueligt, siger han.