Elever holder kameraet slukket: De kan reelt lægge sig tilbage og sove videre

Skoler kan kræve at elever holder kameraet tændt til virtuel undervisning. Og det bør de gøre, mener skolelederformand.

Flere lærere oplever, at eleverne slukker for kameraerne, når de modtager undervisning.

Tusindvis af folkeskoleelever får i øjeblikket virtuel undervisning. Men det er langt fra alle elever, der tænder kameraet.

Dermed kan lærerne reelt ikke se, om eleverne følger med.

Det oplever folkeskolelærer Susanne Stendorf, når hun underviser sine elever. Faktisk har samtlige elever kameraet slukket, når undervisningen ruller. Og det kan være et problem.

- Der er en risiko for, at man sætter sit vækkeur, og så kan man lige sige ’ja’ til, at man er her. Men bagefter kan man reelt lægge sig tilbage og sove videre. Den risiko og fristelse ved jeg godt er der, fortæller Susanne Stendorf, der er lærer på Amagerskolen i Skjern.

Susanne Stendorf har kun ikoner af eleverne på sin skærm, når hun underviser dem online. (Foto: Nicolaj Bøndergaard Madsen - DR © (c) DR)

Men skolen bør kræve, at eleverne tænder Teams-kameraet derhjemme. Det mener Claus Hjortdal, der er formand for Skolelederforeningen.

- Ja, det mener jeg faktisk, de bør. Hvis ikke, det er tændt, så ved vi ikke, om de er til stede, siger han.

Kameraet kan kræves tændt

Theis Vind Jensen går i 9. klasse på Amagerskolen i Skjern, og han har også sit kamera slukket, når han modtager online undervisning.

- Jeg tænker, at grunden til at drengene ikke har kameraet tændt, er fordi de andre drenge ikke har det tændt. Og så får man ikke lyst til at tænde kameraet, fordi de andre ikke har, siger Theis Vind Jensen.

Andre elever forklarer det med, at de ikke har fået lagt make-up, at håret ikke sidder ordentligt, eller at det bare er bare ikke er fedt at have kameraet tændt.

Caia Sweeidorff Steen går i 9. klasse på Amagerskolen i Skjern. Hun holder kameraet slukket, når hun har onlineundervisning. (Foto: Nicolaj Bøndergaard Madsen © dr)

- Jeg kan bedre lide, der ikke er kamera på, for jeg er meget sky overfor det, forklarer Caia Sweeidorff Steen.

Men uanset forklaring bør kameraet ifølge Undervisningsministeriet være tændt. Det skriver de i en mail til DR.

- Ministeriet vurderer, at det i en undervisningssituation er nødvendigt og relevant for læreren at kunne se elevernes ansigt for fx at have en fornemmelse af, om de følger med i undervisningen.

Det kan dog kun kræves, hvis man kan gøre det på en måde, så eleven ikke tvinges til at afsløre personoplysninger om sig selv eller sin familie.

Men det er intet problem at løse, mener Claus Hjortdal.

- Eleverne kan lære at sløre baggrunden, så man ikke kan se noget som helst andet end eleven, siger formanden for skolelederforeningen.

Han mener dog, der er få undtagelser.

- Det er i helt, helt usædvanlige situationer. Jeg mener, det er børn, der har angst, depressioner eller lider af stærk autisme. Alle andre børn kan have tændt kameraet.

Sociale relationer

Men én ting er, hvad man kan, skal eller bør.

Susanne Stendorf har ikke krævet, at hendes elever tænder kameraet. Hun tror ikke på tvang.

Men det ærgrer hende, at hun kun kan se et ikon, i stedet for elevernes ansigt og mimik. Det er nemlig ikke kun det faglige, som kan være svært med virtuel undervisning.

Det manglede billede af eleverne gør det nemlig langt sværere at skabe en relation, fordi der ikke er øjenkontakt med eleverne.

- Det at blive set og have fornemmelse af hinanden, når man har øjenkontakt, og man kan aflæse hinandens mimik og kropssprog - det er jo helt umuligt, når man ikke kan se hinanden, siger Susanne Stendorf.

Andreas Rasch er forskningschef på VIA University College og beskæftiger sig med pædagogik. Han mener også, at kameraet som udgangspunkt bør være tændt.

- Det kan selvfølgelig gå ud over det faglige, men det betyder også, at man ikke kommer til at deltage i den relation, der normalt foregår på tværs af klassen, siger Andres Rasch.

Og så peger han på, at læreren og skolen i højere grad bør forsøge at skabe en kultur med tændte kameraer frem for at kræve det.

- Det er noget, som læreren godt kan være usikkert omkring. Så læreren skal selvfølgelig have opbakning fra den lokale skoleledelse, men man kunne også melde det ud fra centralpolitisk side, siger Andreas Rasch.

Selv om Susanne Stendorf nogle gange er i tvivl om elevernes opmærksomhed, så mener hun alligevel de følger med.

- De skal nogle gange aflevere besvarelser til mig, og der har jeg fået respons, så det tolker jeg som om, eleverne har arbejdet med opgaven på en god måde, siger Susanne Stendorf.